DI og DTU: Danmark har evnen til at udvikle og fremstille forsvarsteknologi specifikt til Arktis

Men industri og universiteter bør spille en endnu større rolle på området, så vi sikrer Danmarks konkurrenceevne i fremtiden. Det kræver, at beslutningstagerne på Christiansborg indtænker forskning og innovation i udmøntningen af forsvarsaftalerne, så Danmark er med i front, når fremtidens teknologier udvikles.

Det er vores håb, at man i forligskredsen vil være opmærksomme herpå, når Arktis-pakkerne forhandles og udmøntes.

Udviklingen går lynhurtigt

Alternativet er, at vi mister kontrol med helt essentielle teknologier, der skal være med til at sikre Danmarks og Europas territorier i en konfliktfyldt tid. Og ikke mindst at Danmark sakker alvorligt bagud på teknologi, hvis vi i for høj grad overlader udvikling og produktion af disse forsvarskapaciteter til andre lande.

Vi skal op i et højere gear, hvor danske teknologier bliver endnu mere effektive.

Mikkel Haarder og Henning Skriver
Hhv. underdirektør, Dansk Industri, og direktør, DTU Space

Vi skal op i et højere gear, hvor danske teknologier bliver endnu mere effektive. Udviklingen inden for forsvars- og sikkerhedsteknologi går lynhurtigt.

Det kræver, at vi har de virksomheder og de ingeniører og andre eksperter, der skal til for at løfte opgaven – og at de har adgang til den nyeste viden. Det kræver, at politikerne har øje for det store potentiale her i Danmark.

Vi skal sikre, at Danmark i et stærkt samspil mellem erhvervsliv og universiteter udvikler og producerer forsvarsteknologiske kapaciteter på højt niveau, som er med til at sikre både arbejdspladser, demonstrere Danmarks evne til at forsvare sig og håndhæve dansk suverænitet over for vores partnere i EU og Nato, samt styrke vores konkurrenceevne.

Stort kendskab til Arktis

En lang række danske virksomheder er førende på feltet, og de danske universiteter har meget at byde på. DTU Space har for eksempel et stort kendskab til Arktis og til systemer, som kan bruges til både civile og forsvarsmæssige formål.

Droner, satellitter, fly og jordbaserede sensorer bruges til overvågning af isen og havene på og omkring Grønland. AI-baserede systemer udvikles til blandt andet præcis navigation af droner, kortlægning af 'mørklagte skibe', præcis satellitovervågning og GNSS-navigationssystemer. Her er Danmark ledende på flere områder.

Så lad os få gang i det åbenlyse vigtige samarbejde mellem virksomheder med know-how og produktionskapacitet, universiteterne med viden helt på forkant og Forsvaret, der har behov for løsninger, som kan produceres og leveres hurtigt.

Teknologierne skal udvikles yderligere og bringes videre til anvendelige systemer i stærke samarbejder mellem industri, universiteter og myndigheder. Det er vigtigt at være opmærksom på dette store, danske potentiale, når staten investerer i nye forsvarskapaciteter i Arktis.