Debat

Eksotiske Færøerne har 40 ord for tåge

DEBAT: De danske mediers dækning af Færøerne er ukritisk og eksotisk folkeoplysning, mener Lau Øfjord Blaxekjær.

Foto: Kimberley Coole
Andreas Krog

Ansvarlig for Altinget: forsvar og Altinget: arktis.

Tidligere ejer og redaktør på nytkampfly.dk og Arktisk Nyt, som i marts 2018 blev til Altinget: forsvar og Altinget: arktis.

Min offentlige nøgle til krypteret kommunikation kan hentes her

Jeg kan desuden kontaktes via app'en Signal, der giver mulighed for end-to-end krypteret kommunikation. 

 

Vis mere
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Lau Øfjord Blaxekjær
Forsker ved NIAS – Nordisk Institut for Asien Studier, Københavns Universitet

Med kronprinsparrets besøg i Færøerne i sidste uge var dækningen i dansk presse af Færøerne på højde med dækningen i marts 2015, da der var solformørkelse over rigsfællesskabets atlantiske øer, eller da dronningen besøgte Færøerne i juni 2016. Ellers er der stort set ingen nyheder.

Det kan undre, at dansk presse generelt set kun dækker nyheder om og fra Færøerne i forbindelse med store begivenheder, som på en eller anden måde er udefrakommende. Den seneste uges dækning har på den måde en tone af eksotisk og ukritisk folkeoplysning, som når Kongehuset besøger endnu fjernere egne. Det er, som om Færøerne og færinger ikke har nogen egen nyhedsværdi – hvilket er særligt bekymrende, når Færøerne er en del af Kongeriget Danmark.

Dækningen er eksotisk ved at bringe mange historier om, hvor anderledes Færøerne er (med 40 ord for tåge) i forhold til den almenkendte danske hverdag, og spiller dermed på danskernes manglende viden om Færøerne. Dækningen er desuden ukritisk, fordi mange historier tegner meget positive billeder af udviklingen og forholdene i Færøerne og ikke mindst et ugenkendeligt positivt billede af Kongehusets besøg. Det er ærgerligt, fordi det taler ned til både danskere og færinger, og dækningen glemmer at fortælle de mange gode, sjove, provokerende, konfliktfyldte eller bekymrende historier fra Færøerne.

Dækningen er samtidig et symptom på generelt manglende viden, engagement og stillingtagen til Færøerne fra dansk side. Som en af Færøernes repræsentanter i Folketinget, Sjúrður Skaale (Javnaðarflokkurin), har gjort opmærksom på, mangler der både et tidssvarende undervisningsmateriale om Færøerne i den danske Folkeskole og et materiale, der behandler andet end det kulturelt eksotiske som kædedans, grindedrab og fåreslagtning.

Der mangler for eksempel dybdegående viden om politiske og samfundsmæssige forhold. Færøernes turismeorganisation, Visit Faroe Islands, har dog også et ansvar for de seneste år at have solgt Færøerne som en eksotisk destination, der er "unexplored" og "unspoiled". Men det kan ikke være Færøernes ansvar at sørge for ordentlig og kritisk nyhedsdækning i Danmark.

Jeg boede i Tórshavn i tre år, hvor jeg arbejdede som uddannelsesleder og adjunkt på Færøernes Universitet. Jeg er stadig tilknyttet universitetet på dets nye Center for Innovation. Inden jeg tog til Færøerne, havde jeg stort set ingen viden om denne del af rigsfællesskabet. Nu har jeg et nyt sprog og et nyt blik på Danmark og verden – særligt Norden og Arktis. Og jeg har en viden om alle de historier, man sagtens kunne formidle til et dansk publikum. Historier, der fortæller om Færøerne som et land og folk, der leder efter og er ved at forme egen identitet i en globaliseret verden, der kommer tættere og tættere på. Et folk, der værner om eget sprog og kultur. Et land, der går forrest med ambitiøse mål for vedvarende energi (100 procent i 2030), men samtidig håber på et olieeventyr. Et land, der går højt op i fodbold, familie og frivilligt arbejde. Et land, hvor der er stor politisk og social uenighed mellem provins og hovedstad (i Klaksvík kalder man hovedstaden for "kontorshavn"), for eksempel udmøntet i en politisk (og økonomisk) debat om centralisering af sundhedsvæsnet og andre offentlige services. Med andre ord – Færøerne, færinger og den færøske hverdag er faktisk ikke så forskellige fra den hverdag og de debatter, vi oplever i Danmark og andre nordiske lande.

En af historierne, der kom frem i seneste uge, handler om økonomisk vækst, der giver mulighed for flere uddannelsesmuligheder, hvilket blandt andet er med til at holde flere unge hjemme og trække flere hjem fra Danmark. Den uddannelse, jeg var ansvarlig for, var endda på engelsk og tiltrækker internationale studerende fra for eksempel USA, Canada, Holland, Tyskland, Ghana og Pakistan.

Men hvis journalisterne gravede lidt dybere i denne historie, ville man finde frem til, at Lagtinget med finansloven for 2018 har skåret kraftigt på Færøernes Universitet, hvilket medførte store ændringer i optaget på visse uddannelser, for at spare penge. Færøske politikere har altså skabt usikkerhed om uddannelsesmulighederne og universitetets grundlæggende økonomi. Der ligner Færøerne altså også Danmark – og særligt ærgerligt er det, at Københavns Universitet fra næste år ikke udbyder oldislandsk, moderne islandsk og færøsk.

Et fællesskab må nødvendigvis bero på en grundlæggende viden og forståelse af hinanden, men der er i øjeblikket mest, der taler for, at Færøerne og Danmark er ved at glide fra hinanden mod en form for opløsning af rigsfællesskabet.

 

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Lau Øfjord Blaxekjær

Senior Project Manager, Global Maritime Forum, adjungeret forsker ved Færøernes Universitet
Ph.d. i klimapolitik og grøn vækst

0:000:00