EL: Udviklingen i Arktis afhænger af, at Putin stopper krigen i Ukraine

Sikkerhedspolitikken har for alvor fået indflydelse i Arktis. Det er en destruktiv udvikling. Jeg er bange for, at vi får et tilbageslag i Arktis, skriver Christian Juhl (EL).

Placeholder image
Invasionen i Ukraine sætter det vigtige samarbejde om Arktis i stå, skriver Christian Juhl.
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Vi har vigtige opgaver i Arktis.

Vi skal tage hensyn til levevilkårene for de mennesker, der lever i Arktis. Deres levevilkår er alvorlig truet af klimaforandringerne. Store koncerner jagt på profit og jagt efter nye indtægtsmuligheder sker ofte uden hensyn til de oprindelige befolkninger.

Vi må som arktiske stater holde fast i, at det vigtigste er, at mennesker, der lever i Arktis, får et godt og bæredygtigt liv. Vi skal respektere deres ret til selvbestemmelse.

Det er alt sammen afhængig af, at Putin stopper invasionen og trækker tropperne hjem

Christian Juhl (EL), arktisordfører

For det andet skal alle aktiviteter, som vi igangsætter i Arktis, ske på bæredygtige principper og under optimale hensyn til den følsomme arktiske natur, der er truet på grund af klimaændringerne. Arktis er meget mere udsat for klimaændringerne end andre steder på kloden, fordi temperaturstigningerne er tre til fire gange så høje.

En destruktiv udvikling

For det tredje skal udviklingen ske med militær lavspænding. Det vigtigste er, at vi fastholder dette mål, selvom mange lande i disse måneder har besluttet at opruste alvorligt.

Disse tre opgaver er beskrevet i Ilulissat-erklæringerne, som de otte arktiske stater har underskrevet.

Både USA og Rusland bruger flere ressourcer på militær oprustning i og omkring Arktis end på at passe på mennesker og natur. Der er en stormagtsrivalisering i gang, som er både farlig og destruktiv. Og Danmark følger desværre med, hver gang USA mener, at vi skal.

Sikkerhedspolitikken har for alvor fået indflydelse i Arktis. Det er en destruktiv udvikling, og vi har for alvor fået ryggen mod muren. Der bruges milliarder af kroner på krudt og kugler, som vi i den grad har brug for i klimaindsatsen.

Det er en utrolig udvikling al den stund natolandenes samlede årlige budget til militær er cirka 17 gange så stort som Ruslands årlige budget. Man skulle synes at denne militære overlegenhed måtte være nok, så pengene kunne frigives til andre vigtige formål.

Nej til samarbejde med Putin

Efter krigens afslutning venter en ufattelig stor opgave i at genopbygge Ukraine den dag krigen ender.

Også af hensyn til Arktis må appellen og presset på Putin øges

Christian Juhl (EL), arktisordfører

I mange af de foraer, hvor jeg som folketingsmedlem arbejder, ser vi med frygt på, at udviklingen går den forkerte vej. Vi har sagt nej til at samarbejde med Putins Rusland i Nordisk Råd, i den Arktiske Parlamentariker-forsamling (SCPAR) og i Østersøsamarbejdet (BSPC) efter den brutale invasion i Ukraine. Det er naturligvis ikke sket uden Ruslands kraftige protest.

Der er stor brug for, at vi arbejder sammen om forholdene øverst oppe på den nordligste del af jordkloden. Vi har brug for Rusland som partner, men det går naturligvis ikke, så længe Putin har invaderet Ukraine. Vi fortsætter samarbejdet uden Rusland, men det giver store udfordringer, når Rusland er den største arktiske kyststat, og dermed en stor og vigtig en del af Arktis.

Invasionen i Ukraine er en stor lidelse for det ukrainske folk, men det sætter som nævnt også vigtigt samarbejde om Arktis i stå. Jeg er bange for, at vi får et tilbageslag i Arktis.

Der skal aftales fiskekvoter, bekæmpes menneskehandel, ryddes op efter forurening, sikres klimaindsats og udvikling. Det er alt sammen afhængig af, at Putin stopper invasionen og trækker tropperne hjem.

Også af hensyn til Arktis må appellen og presset på Putin øges. Invasionen skal stoppes, og tropperne skal trækkes hjem. Hellere i dag end i morgen.

Læs også


    Politik har aldrig været vigtigere
    Få gratis nyheder fra Danmarks største politiske redaktion
    Ved at tilmelde dig Altingets nyhedsbrev, accepterer du vores generelle betingelser