Færøerne vil ud af den udenrigspolitiske spændetrøje

(TÓRSHAVN) I sin åbningstale til Folketinget i starten af oktober åbnede statsminister Lars Løkke Rasmussen op for at diskutere, hvordan Færøerne og Grønland kan blive mere inddraget i den udenrigspolitik, som det danske udenrigsministerium fører fra Asiatisk Plads i København på vegne af hele Det Danske Kongerige.

Den udmelding bliver taget godt i mod af den færøske lagmand, Aksel V. Johannesen. Han har dog brug for mere end inddragelse. Lagmanden vil have et større manøvrerum for Færøerne på den internationale scene.

"Vores behov er, at vi på en eller anden måde kommer ud af den spændetrøje, det er, at vi skal have en fælles udenrigspolitik. Det er vores mål. Og det er ikke kun løsrivelsespartierne, der ønsker det. Det er også langt ind i samhørighedspartierne, at man ønsker, at vi får et langt større ansvar for vores udenrigspolitik," påpeger Aksel V. Johannesen, da Altinget: arktis møder ham en gråvejrsdag i november på lagmandskontoret på halvøen Tinganes med udsigt over havnen i Tórshavn.

Indgå aftaler med andre lande
Konkret handler ønsket eksempelvis om, at Færøerne godt vil have lov at repræsentere sig selv på verdensscenen. Ikke mindst når emnerne relaterer sig til det fiskerierhverv, som er det altdominerende omdrejningspunkt for færøsk økonomi.

"Vi vil gerne i større internationale sammenhænge repræsentere os selv og have mulighed for generelt at indgå aftaler med andre lande," siger Aksel V. Johannesen.

Hverken Færøerne eller Grønland kan blive selvstændige medlemmer af internationale organisationer. Her er kun én medlemsplads til hele kongeriget. Nogle gange repræsenterer Grønland eller Færøerne kongeriget. Men man har stadig kun én stemme på vegne af hele rigsfællesskabet. Det er desuden langt fra altid, at Færøerne og Grønland har samme interesser.

Der kan også opstå interessekonflikter, når Danmark og Færøerne har modstridende interesser. Det var for eksempel tilfældet, da EU i 2012 indførte sanktioner mod færøsk fisk som følge af en strid over makrelkvoter i Nordsøen. Det førte til, at Danmark sagsøgte EU på vegne af Færøerne. Fordi det er Danmark, der fører udenrigspolitikken på vegne af alle tre medlemmer af rigsfællesskabet.

"Derfor var det Danmark, der indleverede det søgsmål mod EU på vegne af os, selvom Danmark er medlem af EU," forklarer Aksel V. Johannesen.

Og det kan sagtens ske igen, pointerer lagmanden.

"Der kan også i fremtiden komme konfrontationer, hvor Danmark i kraft af sit EU-medlemskab står på den ene side med sine interesser, og Færøerne på den anden side med andre interesser. I sådan en situation vil vi her på Færøerne naturligvis varetage vores egne interesser, men det vil stille Danmark i en dårlig position, når de både skal håndtere vores interesser og er medlem af EU. For ikke at komme i den situation kunne en løsning være, at vi repræsenterer os selv mere internationalt, end vi gør i dag," siger Aksel V. Johannesen.

Han peger på frihandelsorganisationen WTO som et sted, hvor Færøerne meget vel kunne være repræsenteret. Det handler nemlig ikke om landegrænser, men om toldområder.

Et andet sted er Nordisk Råd, som Færøerne faktisk forgæves har søgt om at blive fuldgyldigt medlem af i 1970'erne, 1980, 2005 og 2016. Men indtil videre må man nøjes med at være repræsenteret af Danmark. For lige netop Danmark blokerer for, at det kan være anderledes.

Opkræver selv skatter
Når Statsministeriet og Justitsministeriet trækker i nødbremsen og siger, at der er nogle ting, Færøerne eller Grønland ikke kan foretage sig, så er argumentet ofte, at det er, fordi det er i strid med Grundloven.

Det er på en måde fair nok, anerkender Aksel V. Johannesen. Og dog. For det handler også om, hvordan man tolker Grundloven. Således er der i dag ikke noget problem i, at Færøerne selv opkræver skatter, har sin egen kirke og selv forvalter sin undergrund. Ting, der slet ikke burde kunne lade sig gøre, hvis man skal holde sig inden for Grundloven.

"Så man har allerede flyttet sig nok så meget ud over, hvordan Grundloven skal tolkes," påpeger Aksel V. Johannesen.

Han ønsker sig større færøsk manøvrerum – men kun til en vis grænse.

"Vi vil gerne have større hjemler og mere ansvar inden for udenrigspolitikken, men stadig inden for Grundlovens rammer," fastslår Aksel V. Johannesen. 

Protesterende folkemasser
I de senere år har forholdet mellem Færøerne og Danmark været stabilt og nærmest historisk velfungerende.

Når man i dag går ud ad døren fra Hotel Hafnia i Tórshavn, så bliver man da heller ikke mødt af protesterende folkemasser, sådan som daværende statsminister Poul Nyrup Rasmussen blev det i november 1997. Han besøgte Færøerne for at forhandle en aftale på plads i kølvandet på den bankskandale, som gjorde, at forholdet mellem Færøerne og Danmark var på et lavpunkt.

Statsminister Poul Nyrup Rasmussen foran Hotel Hafnia på besøg på Færøerne i 1997. Gymnasielærer Zakarias Wang afleverer en resolution, hvoraf det fremgår, at demonstranterne ikke anerkender ham som deres statsminister. Foto: Keld Navntoft / Ritzau Scanpix.

Én ting har dog givet en del kurrer på tråden de senere år. Og det er det faktum, at de økonomisk gode tider på Færøerne netop nu i høj grad skyldes øernes massive salg af fisk til Rusland. For mens EU-landene inklusiv Danmark indførte sanktioner mod Rusland i kølvandet på landets annektering af den ukrainske Krim-halvø i 2014, så fortsatte Færøerne med at sende makrel, torsk, kulmule og laks til de russiske forbrugere. Færøerne er nemlig ikke medlem af EU.

Det er flere gange faldet danske politikere for brystet, at Færøerne dermed ikke bakker op om EU's sanktioner. På trods af at man udenrigspolitisk formelt stadig hører under Danmark.

Bitter strid
På lagmandskontoret på halvøen Tinganes i havnen i Tórshavn er perspektivet et andet. Set herfra er det til dels EU's skyld, at Rusland i dag er Færøernes største eksportmarked, idet 28 procent af den færøske eksport går til Rusland.

I 2012 havnede EU og Færøerne nemlig i en bitter strid om makrelkvoter i Nordsøen, som mundede ud i, at EU indførte handelssanktioner mod øerne.

"Dermed kunne vi ikke eksportere til EU-markedet. Så måtte vi ud at finde nye markeder. De nye markeder, vi fandt, var blandt andet Rusland. Ikke kun Rusland. Efter to år fik vi en aftale med EU og kunne igen eksportere til EU. Flere af vores faste kunder i EU havde dog fået nye leverandører, da sanktionerne mod os blev ophævet. EU skubbede os mere eller mindre over i armene på Rusland, pointerer Aksel V. Johannesen.

Han peger desuden på, at EU-landene inklusiv Danmark eksporterer mange andre varer til Rusland, som ikke er underlagt sanktioner. Men på Færøerne producerer man ikke eksempelvis varmepumper, termostater eller vindmøller. Her eksporterer man næsten udelukkende fisk og laks – produkter, der er omfattet af EU-sanktionerne.

Kender Færøerne bedre end de fleste
Aksel V. Johannesen repræsenterer det socialdemokratiske parti Javnaðarflokkurin. Alligevel har han store roser at dele ud til Danmarks nuværende statsminister, venstremanden Lars Løkke Rasmussen.

"Det ville måske være nemmere for mig med en socialdemokratisk statsminister i Danmark. Men at Lars Løkke har en færøsk hustru medfører på den anden side, at han kender Færøerne godt og bedre end de fleste – og nok bedre end alle andre danske politikere," understreger Aksel V. Johannesen.