Flemming Jensen efter racismeanklager: David Trads aner ikke, hvad han taler om

Jeg orker snart ikke mere. Vi har nu premiere på en forestilling, ’Nissebanden i Julemandens land’ – en familieforestilling i Cirkusrevyens Telt.

Enhver der kender et premiereopløb ved, at det kræver koncentration. Alligevel har jeg de seneste dage været nødt til at klemme oceaner af tid ind i mine døgn for at føre lange samtaler med uvidende mennesker.

Når jeg skriver ”uvidende”, er det selvfølgelig kun i den specifikke relation til vores forestilling – men efter flere dages interviews og diskussioner har jeg endnu til gode at tale med en journalist, der rent faktisk har set den forestilling, der kritiseres.

De aner ikke, hvad de taler om.

Uvidenhed er ikke en dyd

Det samme gjaldt den unge grønlænder, som deltog i en ”debat” på TV 2. Han beskrev mig faktisk som racist – ud fra en teaterforestilling, han ikke har set.

Han vil heller ikke se den – han har nemlig set ét foto, og så har han ikke brug for mere for at stemple hele baduljen og dens ophavsmand som racister.

Hele medieverdenen klapper straks hælene sammen og tager ignoranten alvorligt. Det er kørt helt af sporet.

Flemming Jensen
Skuespiller, forfatter

Der er åbenbart ikke længere behov for at vide noget om det, man hænger ud.

Man kan bare lave sine egne forestillinger om, hvordan det sikkert er og så dømme om, hvor slemt det er ud fra sin selvfabrikerede oplevelse i stedet for ud fra virkeligheden.

Og hele medieverdenen klapper straks hælene sammen og tager ignoranten alvorligt. Det er kørt helt af sporet.

Trads kender ikke sammenhængen

Og nu kommer der så her i Altinget et indlæg af denne forudsætningsløse David Trads, der ikke engang er i stand til at gengive forestillingens titel.

Nå, lad endda gå med det – men derefter tillader manden sig at nedgøre en forestilling, han aldrig har set. Han ved intet om den! Men han har set ét foto.

Som der i øvrigt intet er at udsætte på, hvis man kender sammenhængen. Men det ser ikke ud til, at sammenhænge er Trads’ spidskompetence.

Manden tillader sig at påstå, at vi karikerer inuitter. Det gør vi ikke.

Trads kommer med stærke meninger om en forestilling, han aldrig har set, og som han ikke ved noget om.

Flemming Jensen
Skuespiller, forfatter

Han fremturer med at hævde, at det er åbenlyst, at forestillingen bidrager til kulturel appropriation – hvilket den åbenlyst ikke gør.

Han hævder, at vor forestilling er udtryk for hyggeracisme. Hygge? … Ja. Racisme? … Må jeg være fri!  

At forestillingen indikerer, at vi synes, at det ”nærmest er ok med sådan lidt racisme og diskrimination”.

En tåbelig og fornærmende påstand, der ville have været dybt sårende, hvis den ikke var fremsat af et menneske, der ikke har en fjerneste idé om, hvad han taler om.

Kort sagt: Trads kommer med stærke meninger om en forestilling, han aldrig har set, og som han ikke ved noget om. Har Altinget virkelig ikke et bundniveau? Åbenbart ikke. Det er synd.

Nalussorssuaq og varmluftkanon

Det korte af det lange er for mig at se: Man kan ikke deltage i en debat, hvis man er uvidende om det, man debatterer.

Dette for mig indlysende har jeg prøvet at skabe forståelse for i de snart utallige journalistsamtaler, jeg har haft i de seneste par døgn.

Det har ikke været let. Er journalistuddannelsen sparet væk?

Jeg ser, at Trads titulerer sig ”forfatter, journalist og kommentarskribent” – det er sikkert faktuelt nok – måske ovenikøbet i højere grad, end så meget andet, Trads bringer til torvs.

Men man kan få den tanke, at det i virkeligheden er benævnelser, han har måttet ty til, fordi "varmluftskanon" måske er blevet en beskyttet titel?

Der findes et grønlandsk ord, der hedder ”nalussorssuaq” – det er nok det nærmeste, vi kommer en korrekt titulering, når vi med en let hovedrysten taler om denne David Trads.

P.S. Ja! Jeg ER vred.