Kommentar af 
David Trads

Pyrus og Nissebanden burde lære os at blive voksne

Selvfølgelig påvirker og skader det børn med minoritetsbaggrund at se sig selv karikeret og diskrimineret i børne-tv som 'Pyrus' og i teaterforestillinger som den aktuelle 'Nissebanden'. Og det påvirker og skader også børn med majoritetsbaggrund at få det indtryk, at racisme og diskrimination er helt ok.

"Pyrus- og Nissebanden-gates" burde lære os at tage ansvar for, at de fejl, der blev begået tidligere, uagtet mulige gode intentioner, bliver rettet, skriver David Trads, efter både Nissebanden og Pyrus-julekalenderen er blevet beskyldt for at være racistiske. 
"Pyrus- og Nissebanden-gates" burde lære os at tage ansvar for, at de fejl, der blev begået tidligere, uagtet mulige gode intentioner, bliver rettet, skriver David Trads, efter både Nissebanden og Pyrus-julekalenderen er blevet beskyldt for at være racistiske.  Foto: Klaus Bo Christensen/Ritzau Scanpix
David Trads
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

To nationale ikoner – julekalendrerne Nissebanden og Pyrus, oprindeligt sendt i 1980’erne og 1990’erne – er i de forløbne døgn blevet udsat for en tryktest, de ikke rigtigt kan holde til:

Nissebanden, anført af skuespiller Flemming Jensen, blev af Michael Bro, en kendt grønlandsk decolonizer, anklaget for at være racistisk. Konkret, fordi Jensen i en ny teateropsætning klæder hvide, danske børn ud som ’eskimoer’ i anorakker og paryk.

Jensen blev under en debat i Go’ Aften Live på TV 2, som jeg også deltog i, ophidset, vred og, ja, krænket over, at Bro tillod sig at kritisere ham. Den unge inuk, som studerer arktiske studier på Københavns Universitet, lod sig ikke kue, men fremførte det åbenlyse – nemlig at Nissebanden, uagtet dets mulige gode intention, bidrog til kulturel appropriering, som er krænkende for især nye grønlandske generationer.

Pyrus, anført af skuespiller Jan Linnebjerg, blev fjernet fra TV 2, fordi den ifølge stationen i sæson tre fra 1997, viser en ’forældet skildring af både mennesker og kulturer, og som kan misforstås for især børn, som ikke kan sætte fortællingen ind i en historisk kontekst.’

Det tør nok siges…for i et åbenlyst racistisk, gennemgående element optræder hvide, danske børn med ’blackfacing’ – altså malet sorte i ansigtet, påmalet store røde læber og iført hvide handsker. Det er indbegrebet af en hån mod sorte, oprindeligt opfundet i slavetidens Amerika, og det er tåbeligt at insistere på at kalde det noget andet. Igen, uanset mulige fine intentioner, så er det moralsk forkasteligt. Tak til TV 2 for at stoppe det.

Jeg bliver oprigtigt ked af at læse de gammeldags og diskriminerende holdninger, som blå politikere – og også enkelte socialdemokrater – fremturer med.

David Trads

Sagerne om Nissebanden og Pyrus illustrerer både noget godt og noget dårligt:

Det gode er, at samfundet heldigvis blive klogere og prøver at ændre fortidens fejl.

Tænk bare på, hvad der også var lovligt i 1997, da Pyrus blev sendt – forældre måtte slå deres børn (!), børn måtte købe cigaretter (!), alle måtte ryge på en restaurant (!). I dag er alt det en fortid, som stort set ingen ønsker at vende tilbage til. Det kaldes fremskridt.

Det dårlige er, at mange, især ældre, har så svært ved at lære at opføre sig ordentligt.

Et kor af borgerlige politikere, anført af Liberal Alliances Henrik Dahl og Ole Birk Olesen, Nye Borgerliges Mikkel Bjørn (som burde skamme sig over selv at lave en ’blackface’), og Jan E. Jørgensen fra Venstre, raser over, at de ikke længere må se ’eskimoer’ og ’blackfacing’. Dahl slår sig endda op til at sige, at kritikken af Flemming Jensen minder ham om den kinesiske kulturrevolution, der som bekendt kostede millioner livet.

Jeg bliver oprigtigt ked af at læse de gammeldags og diskriminerende holdninger, som blå politikere – og også enkelte socialdemokrater – fremturer med. Hvorfor kæmpe for hån, spot og latterliggørelse mod minoriteter, når man i stedet for eksklusion kunne kæmpe for inklusion og repræsentation? Jeg forstår det simpelthen ikke.

Pyrus og Nissebanden er ikke det værste, men det er udtryk for det, vi med et misforstået ord kalder for ’hyggeracisme’ her i landet.

David Trads

Jeg er selv opvokset i en tid, hvor vi var homogene. Det var eksempelvis først, da jeg gik i 1.g i 1983, at jeg gik i skole med en sort dansker; først, da jeg blev studerende i 1990, at jeg mødte åbne homoseksuelle; først, da jeg var i slut-20’erne, at jeg fik min første muslimske ven. Sådan var det engang. Sådan er det heldigvis ikke mere. Nu er vi mangfoldige.

Samfundet er blevet bedre – selvsagt ikke perfekt, men bedre. Vi har i dag større forståelse for minoriteter – muslimer, sorte, inuitter, LGBTQI+ og så videre – end vi plejede.

De, som bliver ved at holde fast i fortiden og råbe op om, hvor ufatteligt vigtigt, det er, at vi fortsat skal have lov til at sige alt det, vi plejede – ’bøsserøv’, ’perker’, ’neger’, ’grønlænderstiv’ og al den slags – vil blive hårdt dømt af historien.

Pyrus og Nissebanden er ikke det værste, men det er udtryk for det, vi med et misforstået ord kalder for ’hyggeracisme’ her i landet. Altså at det er nærmest ok med sådan lidt racisme og diskrimination, for vi har vel fortsat ytringsfrihed?!

Læs også

Hvis man gerne vil være anti-racist, så kræver det, at man er det hele tiden og uafbrudt. Det vil sige markant afstandtagen, hver gang man ser det – for eksempel ’blackfacing’ og ’eskimo.’ Vi ved, at de fleste minoriteter selvsagt ikke bryder sig om racisme og diskrimination – og hvis vi har glemt det, kan vi jo bare lytte til de fremragende forskere fra universiteterne i Aarhus og Aalborg, som i de seneste døgn har bøjet deres forskning i neon:

Selvfølgelig påvirker og skader det børn med minoritetsbaggrund at se sig selv karikeret og diskrimineret i børne-tv og teatre. Og, lige så vigtigt, det påvirker og skader også børn med majoritetsbaggrund at få det indtryk, at racisme og diskrimination er helt ok.

Den lære, som vi alle burde tage med os fra Pyrus- og Nissebanden-gates, er, at vi, der er voksne, bør opføre os som netop voksne – tage ansvar for, at de fejl, der blev begået tidligere, uagtet mulige gode intentioner, bliver rettet. Vi kan godt blive bedre mennesker. Ja, vi kan!

----------------

David Trads er uafhængig politisk kommentator, men han har tidligere stillet op til Folketinget for Socialdemokratiet.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

David Trads

Journalist, forfatter og kommentarskribent
journalist (DJH 1994)

Flemming Jensen

Skuespiller, forfatter, samfundskritiker
lærer, mesterlære som skuespiller

Jan E. Jørgensen

MF (V), rådmand, medlem, Magistraten, Frederiksberg Kommune
advokat (L), cand.jur. (Københavns Uni. 1995)