Foreningen Norden: Krisen i rigsfællesskabet er en historisk chance for fornyelse

Danmark vil forsvinde fra landkortet, hvis båndet til Grønland kappes, er der blevet sagt. Men der er en betydelig risiko for, at det samme vil ske for Grønland. Set fra et udenrigs- og geopolitisk perspektiv må det derfor være i både Grønlands og Danmarks fælles interesser at fortsætte et politisk samarbejde.

Kulturarven i rigsfællesskabet

Dette må dog ikke skygge for det, der virkelig binder os sammen – nemlig det mellemfolkelige kendskab og bånd på tværs af landene. Midt i den ophedede debat om Grønlands og rigsfællesskabets fremtid, må vi ikke glemme stille os selv spørgsmålet: Hvorfor egentlig rigsfællesskabet?

Et vigtigt, men mindre personligt svar er, at det på mange måder gavner os at løse opgaver som uddannelse, sundhed, forsvar og arbejdsmarked i fællesskab. Og at et politisk samarbejde mellem landene derfor giver adgang til uddannelse, arbejde eller bosættelse i alle tre lande.  

Den største udfordring for sammenhængskraften i rigsfællesskabet er den manglende viden fra især dansk side.

Jonas Roelsgaard
Næstformand i foreningen Norden

På et dybere plan er det fantastiske ved rigsfællesskabet, at landene både er meget forskellige, men samtidigt har meget til fælles. Som dansker elsker jeg at blive klogere på andre kulturer, sprog og en helt anden natur i mødet med Grønland og Færøerne. Samtidig fungerer det som et spejl for mit eget kulturelle ståsted.

Som tre små lande i en verden med mange andre lande, kulturer og sprog står vi alle stærkere, hvis vi er opvokset i samfund, som rummer flere kulturer. Vores egen horisont bliver simpelthen større af, at vi er mangfoldige i fællesskab.

Desuden har vi noget at tilbyde hinanden, som amerikanerne ikke har: tætte, langvarige venskabs- og familiebånd, en 300-årig fælles historie på godt og ondt, et fælles sæt af værdier og et kendskab til hinandens kulturer og politiske systemer. At Vesten ikke i samme grad deler værdier længere, må være indlysende for de fleste efter de seneste uger.

Ret til selvstændighed

Når jeg trods situationens alvor finder håb for et fremtidigt samarbejde mellem Grønland og Danmark, skyldes det blandt andet, at et flertal af unge på tværs af hele rigsfællesskabet ønsker at bevare eller styrke samarbejdet mellem landene.

Derudover giver grønlandske politikere udtryk for, at grønlænderne ikke ønsker at blive en delstat i USA. Det ville gå stik imod ønsket om selvstændighed.

Grønland har ret til selvstændighed, hvis de ønsker det. Selvstændighed kan dog komme i mange former, og det er derfor vigtigt at definere, hvad der menes. Bliver Grønland selvstændigt, betyder det ikke nødvendigvis, at det politiske samarbejde med Danmark og Færøerne ophører.

Fra dansk side er vi nødt til at tage ansvar for historien ved at turde trække den frem i lyset.

Jonas Roelsgaard
Næstformand i foreningen Norden

I fællesskab kan Danmark, Færøerne og Grønland som selvstændige lande indgå i et politisk fællesskab sammen, hvor man enes om at løse vigtige opgaver sammen. For at sikre et stærkt langvarigt samarbejde, skal et sådant partnerskab udvikles med udgangspunkt i fælles værdier som respekt, nysgerrighed og ligeværd.

Den største udfordring for sammenhængskraften i rigsfællesskabet er den manglende viden fra især dansk side. Samtidigt skal der skabes flere bånd på tværs af befolkningerne. Kendskab giver venskab.

Samtidigt må vi anerkende de mørkere kapitler i vores fælles historie. En forsoningskommission, som Bertel Haarder også taler for, må nedsættes til at afdække historien og skabe forsoning mellem befolkningerne. Fra dansk side er vi nødt til at tage ansvar for historien ved at turde trække den frem i lyset.

Sommetider skal der en udefra kommende trussel til, før noget kan ske. Lad os derfor holde hovedet koldt og arbejde for at finde en god løsning med USA. Sammen må Grønland og Danmark udvikle et partnerskab, som begge kan se sig i – naturligvis i samarbejde med Færøerne.