Donald Trump gentager sit ønske om Grønland – men først da en journalist spørger

Foto: Evan Vucci/AP/Ritzau Scanpix
Danmark skal nok "makke ret."
Det sagde den nyvalgte Donald Trump, da en journalist tirsdag spurgte ham, mens han var i færd med at underskrive en lang række dekreter.
"Jeg er sikker på at Danmark kommer til at makke ret," sagde præsidenten bag skrivebordet i det ovale kontor.
"Det koster dem mange penge at opretholde det," sagde Donald Trump med henvisning blandt andet det årlige bloktilskud på fire milliarder kroner.Du har russiske både overalt i området, du har kinesiske både overalt i området – krigsskibe – og de kan ikke opretholde det.
Donald Trump
Præsident i USA
"Så må vi se, hvad der sker. Men Grønland er nødvendig – ikke for os, det er for international sikkerhed. Du har russiske både overalt i området, du har kinesiske både overalt i området – krigsskibe – og de kan ikke opretholde det," sagde præsidenten med adresse til Danmark.
Journalisten spurgte konkret præsidenten, om der var en anden mulighed end et køb af Grønland, som ville stille ham tilfreds.
Det er dog uklart, om præsidenten hørte hele spørgsmålet, idet han tilsyneladende i første omgang troede, at journalisten havde sagt "Finland."
I sit svar til journalisten gentog præsidenten heller ikke ordet "ejerskab". Han nævnte heller ikke hverken toldsatser eller militær magt i forbindelse med Grønland eller Danmark.
Her er, på engelsk det, Trump sagde, da han fik spørgsmålet: How about Greenland? You have shown interest in buying it, but is there any other option that will satisfy you?
Efter han i første omgang ikke hørte spørgsmålet (»About what? Finland? Oh, Greenland), sagde den nyvalgte præsident:
"Greenland is a wonderful place. We need it for international security.
And I'm sure that Denmark will come along. I think it's costing them a lot of money to maintain it, to keep it. The people of Greenland are not happy with Denmark, as you know.
I think they're happy with us. My son and representatives went up there two weeks ago, and they like us. So we'll see what happens, but Greenland is necessary, not for us, it's necessary for international security.
You have Russian boats all over the place, you have China boats all over the place, warships, and they can't maintain it."
Grønland ikke nævnt i indsættelsestale
Flere politikere drog et lettelsens suk, da Trump – modsat Panamakanalen – ikke nævnte Grønland i sin indsættelsestale tirsdag.
Det grønlandske folketingsmedlem Aaja Chemnitz (IA) skrev eksempelvis på sociale medier, at "USAs præsident har forstået at vi fra Grønland ikke er til salg," og at "en sten af faldet fra mit hjerte."
Indsigt
Vivian Motzfeldt54 år10. juni
Næstformand for Inatsisartut, medlem af Inatsisartut (Demokraatit, tidl. Siumut), fhv. naalakkersuisoq for udenrigsanliggender og forskning, Naalakkersuisut - Grønlands selvstyre
Marie Annelise Kahlig36 år10. juni
Direktør, Det Grønlandske Hus i Aarhus
Heidi Lindholm55 år11. juni
Departementschef, Departementet for Børn, Unge og Familier, Naalakkersuisut - Grønlands Selvstyre

Aaja Chemnitz spørger Peter HummelgaardVil Politiet i Grønland se på, hvordan der kan skabes mere fleksible rammer for at passe på deres betjente?
Sascha Faxe spørger Lars Løkke RasmussenHvad bliver konsekvenserne, hvis man fra dansk side vælger at opsige baseaftalen med USA?Besvaret
Aaja Chemnitz spørger Peter HummelgaardKan grønlændere i Danmark få adgang til et pas, hvor der står Kalaallit Nunaat/Grønland og Danmark?Besvaret















