Grønlandsk forsker: Vi vil gerne selv deltage, når I laver meningsmålinger om os

Som forskere på Ilisimatusarfik bliver vi naturligt nok spurgt af forskellige medier, hvordan vi fortolker meningsmålingerne oftest med den vinkel at give et lynhurtigt overbliksbillede af ”grønlændernes holdninger.”

Men hvem har egentlig interesse for – og gavn af at bruge mange ressourcer på at besvare netop det spørgsmål?  

Svært at tolke målingerne, som de er

Det er omdrejningspunktet for min mening om meningsmålinger. Jeg betragter det som en del af det postkoloniale arbejde i Grønland på den akademiske side at sikre frembringelse af viden, som kan bringe os selv og vores samfund videre.

Vi har brug for kommunikation og viden om hinanden i Grønland og rigsfællesskabet, vores holdninger, og hvad der deler og samler os som mennesker.

Najaaraq Demant-Poort
Adjunkt med Ph.d.-forløb ved Ilisimatusarfik (Grønlands Universitet)

Viden, vi skaber sammen til fælles bedste – og ikke kun viden, vi skal rapportere videre, og som primært gavner nogle andre. 

Vi er forskere på Ilisimatusarfik – men endnu vigtigere er vi undervisere. Vi skal klæde grønlandske unge på til fremtidige jobs, hvor de måske skal være med til at skabe, men helt sikkert vurdere og fortolke forskellige data om os selv, blandt andet fra meningsmålinger.  

Når rampelyset slukker, og beslutninger er taget, så står vi i ni ud af ti tilfælde imidlertid tilbage uden adgang til de indsamlede samfundsvidenskabelige data i og om Grønland eller viden om deres metoder.

Det er vanskeligt at fortolke resultaterne, fordi vi ikke har haft indflydelse på eller indsigt i, hvilke spørgsmål der er blevet udvalgt, og hvordan de konkret er formuleret.

Det leder til det mest væsentlige spørgsmål for mig – hvordan kan vi få mere gavn af resultaterne af hurtige meningsmålinger og dyre spørgeskemaundersøgelser med deres fastlåste formater, oversættelsesmæssige udfordringer, mange fortolkningsmuligheder og korte tidsfrister på en måde, der bringer vores fælles demokratiske samtale videre i Grønland – og i rigsfællesskabet?

Inddrag os i udarbejdelsen

Det tror jeg på, at både meningsmålinger og spørgeskemaundersøgelser har potentiale til, fordi det er metoder, der lytter til flere stemmer end de, der tør udtale sig åbent til et medie eller til offentlige møder.  

Det her er derfor ikke en afvisning af metoderne i sig selv. Det er imidlertid en kritisk refleksion over, hvordan metoderne bliver anvendt, designet og gennemført og ikke mindst, hvem der ender med ejerskabet til data.

Vi har brug for kommunikation og viden om hinanden i Grønland og rigsfællesskabet, vores holdninger, og hvad der deler og samler os som mennesker.

Hvis den viden, som meningsmålinger og surveys repræsenterer, skal indgå i dialogen, kræver det imidlertid en langt højere grad af datadeling med os, men også medinddragelse og overvejelser om dataejerskab og rettigheder.

Kritikken indeholder derfor også en udstrakt hånd til alle, der gennemfører samfundsvidenskabelige meningsmålinger og holdningsundersøgelser i – og om Grønland.

Vi tager utroligt gerne imod alle de data, I gerne vil dele med os, når I har lavet undersøgelser om os. Men i endnu højere grad vil vi gerne være aktive deltagere fra start til slut.