Forsker: I Færøerne ses udsigt til WTO-medlemskab som et skridt på vejen mod selvstændighed

På den ene side har Danmark med afgørelsen nu åbnet en sluse for, at Færøerne reelt kan ansøge medlemskaber i internationale organisationer på hjemtagne områder, fordi denne sag fremover bliver referencen.

Samtidig er det i færøske øjne blot et skridt på vejen, da mødet med det internationale samfund nu skal stå sin prøve.

Færøerne skal indgive en ansøgning hos WTO, indfri regler til optagelse og overholdelse af krav. Det kan give Færøerne en blåstempling som eksportmarked, men også international anerkendelse som et land.

International anerkendelse er dog ikke det samme som suverænitet, hvilket gør, at Færøernes ønsker om medlemskab af andre internationale organisationer, der stiller krav til suverænitet, stadig ikke er en mulighed.

Her er man stadig en ikke-suveræn aktør, der i internationale fora optræder under navnet “The Kingdom of Denmark in respect of the Faroe Islands”.

Ikke alt eller intet 

De færøske reaktioner på afgørelsen er præget af selvstændighedsønsker, som har været på dagsordenen i Færøerne siden årsskiftet, og som for første gang forener partier på tværs af det politiske spektrum.

Lagmand Aksel V. Johannesen udtalte i kølvandet på afgørelsen, at Færøernes udenrigspolitiske beføjelser er uændrede, og at færøske ønsker først kan realiseres som selvstændigt land i fællesskab med Danmark.

Når Færøerne i dag skal åbne nye markeder, er det meget lange, seje træk.

Petra Mathilde Jørs
Ph.d.-studerende ved Dansk Institut for Internationale Studier

En vigtig præpositionsforbindelse, der understreger, at Færøernes fremtid ikke er uden bånd til Danmark.

Danmark er et referencepunkt af åbenlyse grunde, fordi landene er bundet sammen af en fælles grundlov og historie, men også fordi samarbejdet umiddelbart er Færøernes mulighed for at blive et selvstændigt land.

Når den færøske debat udfolder sig, er det således ikke et spørgsmål om alt eller intet. Færøerne er i forvejen uden for kategori som en ikke-suveræn, men statslignende aktør med et udvidet internationalt handlerum.

For færingerne handler det om fortsat sammenhold og fællesskab, der er et nødvendigt grundlag for eksistens.

Et led i selvstændighedsønskerne

Afgørelsen om Færøernes mulighed for medlemskab af WTO bliver et vidnesbyrd om udviklingen i relationen mellem Danmark og Færøerne, der på den ene side fastholder Færøerne i den eksisterende ramme. En ramme, der har været til forhandling altid, og som fortsat udfordres.

På den anden side trækker afgørelsen i retning af et farvel til enhedsstaten og et tydeligere velkommen til Kongeriget Danmark som en flerstemmig aktør, hvis den eksisterende konstitutionelle ramme skal rumme og imødekomme Færøernes ønsker fremadrettet.

Danmark er både midlet og forhindringen for Færøernes ønsker om større udenrigspolitisk beføjelse og i sidste ende selvstændighed.

Afgørelsen skal her ses som et skridt på vejen, hvor et medlemskab af WTO kan give Færøerne en blåstempling som eksportmarked og cementere Færøernes rolle som selvstændig international aktør.

Men også som et led i Færøernes mere langsigtede ønsker om selvstændighed.