Om  
Aaja Chemnitz Driefer
Aki-Matilda Høegh-Dam

Grønland sender to røde mandater i Folketinget

Grønland genvalgte Aki-Matilda Høegh-Dam og Aaja Chemnitz. De to stemmeslugere mod nord har begge fastslået, at de vil pege på Mette Frederiksen som statsminister oven på tirsdagens folketingsvalg.

Foto: Christian Klindt Sølbeck/Ritzau Scanpix
Maja HagedornAndreas Krog

De to grønlandske folketingsmedlemmer er røde.

Det er nemlig Aaja Chemnitz (IA) og Aki-Matilda Høegh-Dam (S), der fortsat skal repræsentere Grønland i Folketinget. Det skriver KNR.

Dermed ser Mette Frederiksens (S) røde flertal lidt mere sikkert ud.

De to stemmeslugere mod nord har nemlig begge fastslået, at de vil pege på hende som statsminister oven på tirsdagens folketingsvalg.

Men Mette Frederiksen vil også blive mødt af krav fra Grønland, når forhandlingerne om et nyt regeringsgrundland begynder. Det fastslår Múte B. Egede, der er formand for både Naalakkersuisut og det venstreorienterede parti Inuit Ataqatigiit, som Aaja Chemnitz repræsenterer.

Læs også

"Nu skal vi se, hvordan vi får en afgørende rolle i forhold til magten i Danmark. Hvis vi bliver afgørende for regeringsdannelse, er det godt. Men det vigtigste er at tale Grønlands sag," siger han til KNR.

Mere end hver tredje stemme

Begge de grønlandske folketingsmedlemmer er blevet genvalgt med flotte personlige stemmetal.

Aki-Matilda Høegh-Dam, der er fra det socialdemokratiske parti Siumut, har næsten fordoblet sine personlige stemmer og fik mere end hver tredje af de grønlandske stemmer. Hun fik således 6.655 stemmer, svarende til 33,7 procent af de afgivne stemmer.

Aaja Chemnitz fik 4.289 stemmer, svarende til 21,7 procent. Det er en tilbagegang på 1.380 stemmer, svarende til 5,8 procentpoint.

Nummer tre og fire blev Demokraternes Anna Wangenheim og Naleraq's Hans Enoksen, der fik henholdsvis 3.484 og 1.940 stemmer.

47,8 procent af de mere end 41.000 stemmeberettigede grønlændere fandt vej ned til valgstederne i løbet af tirsdagen. Det er en tilbagegang på to procentpoint i forhold til 2019.

Læs også

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Aaja Chemnitz Driefer

MF (IA), formand, Arktiske Parlamentarikere
cand.scient.adm. (Ilisimatusarfik 2004)

Aki-Matilda Høegh-Dam

MF (Siumut)
ba.scient.pol.

0:000:00