Grønland skal være frit, før vi kan løse vores problemer

INTERVIEW: "Bloktilskuddet har været for afgørende for den måde, vi indretter vores liv på. I det øjeblik, vi ikke længere er afhængige af det, skal vi selv til at generere de nødvendige indtægter, og det, tror jeg, vil være sundt for os," siger Vittus Qujaukitsoq.

Kan det virkelig passe, at Grønland vil være økonomisk bedre stillet efter løsrivelse fra Danmark? Giver det mening, når vi nu ved, at de 57.000 borgere i Grønland formentlig efter løsrivelsen må vinke farvel til bloktilskuddet, der i år løber op på 3,857 milliarder kroner, og muligvis også til det danske forsvars fiskerikontrol og redningstjeneste, der leveres gratis?

I danske øren kan det lyde som galimatias. Statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) understreger gerne, at bloktilskuddet alene dækker omkring 52 procent af det offentlige budget i Grønland: sundhedsvæsen, skoler, plejehjem fra Nanortalik i syd til Siorapaluk i nord.

Tallene leveres gerne diplomatisk fra dansk side, men budskabet er umisforståeligt: Al snak om løsrivelse er irrelevant, så længe Grønland i så høj grad drives af penge fra Danmark. Nationalbanken bankede pointen fast i en analyse i november 2018: “Da bloktilskuddet udgør lidt over halvdelen af selvstyrets samlede indtægter, skal andre indtægter hæves væsentligt for at realisere et ønske om at blive uafhængig af bloktilskuddet. Det kan se umuligt ud.”

Login