Historiker: Grønland fortjener et levedygtigt alternativ til USA

I historiens løb har USA præsteret en stor og voldsom mængde af overgreb mod sine oprindelige folk, herunder inuit i Alaska, der overgår Danmarks mørke kapitler i Grønland.

Første gang USA luftede ideen om sin forudbestemte skæbne til storhed tilbage i 1800-tallet, indtraf en folkevandring mod vest. Men det lille hus på prærien blev ikke kun bygget af joviale mennesker. Huset blev også opført på baggrund af krudt og kugler, som tvang oprindelige folk ind i reservater og opdragelsesanstalter. 

Grønlændernes stammefrænder i Alaska oplevede blandt andet, hvordan deres oprindelige sprog, kultur og hjem blev genstand for hensynsløs assimilationspolitik. Politikken var systematisk, indgribende og langvarig. Og den resulterede i kulturelle tab og traumer.

Med Trumps ønske om at erobre Nordamerika er der tale om dobbelt op i gysertimen for Grønland.

Simon Mølholm Olesen
Ph.d. i Grønlands historie

Desuden oplevede inuit, at deres land blev solgt til nybyggere, mens råstofudvinding skadede naturen.

Først i nyere tid er historien blevet kulegravet gennem forskning og forsoning. Trump tilbageruller imidlertid vigtige fremskridt for oprindelige folk, når han for eksempel omtaler den demokratiske Massachusetts-senator Elizabeth Warren som Pocahontas, afvikler miljøbeskyttelse i Alaska og angriber DEI-projekter. 

Med Trumps ønske om at erobre Nordamerika er der tale om dobbelt op i gysertimen for Grønland. Nutiden slår bro til en fortid, der virker skræmmende, og som inuit aktivt forsøger at gøre op med. Når borgerne i Nuuk åbenlyst ser, amerikanerne tromler ind med Hercules-fly og skudsikre biler, skaber det utryghed og vrede.

Uanset at planerne blev ændret, og nok lander indenfor skiven, viser hændelsen, at USA negligerer Grønlands selvbestemmelsesret. Dybest set er det lige meget, om Inatsisartut og befolkningen protesterer.  

Franske soldater i Grønland

En benhård erkendelse gennemstrømmer således Grønlands politiske elite. Den går ud på, at landets ønsker om en naturvenlig forfatning og respekt for grønlandsk kultur går fløjten, hvis USA overtager Grønland. Især under Trump. Derfor appellerer Múte B. Egede (IA) til, at Grønlands allierede træder i karakter.

Jeg er enig. Grønlændernes usædvanligt velbevarede sprog, kultur og natur må ikke beskadiges, når forslugne stormagter spiller fandango med verdensfreden. For at lykkes bør vi trække på stærke venner – særligt Frankrig. Samtidig skal vi rette blikket indad gennem nye initiativer.  

Grønland er ikke et mennesketomt stykke land, stormagterne kan spille kort om.

Simon Mølholm Olesen
Ph.d. i Grønlands historie

Frankrig har ikke alene vist, at de vil lede Europa og kan sige nej til Trump. Franskmændene har også interesser i Nordamerika. Nogle tænker måske, at Nordamerika kun har tre stater: Kongeriget Danmark, Canada og USA. Der er faktisk også en fjerde stat.

Frankrig ejer nemlig øgruppen Saint Pierre og Miquelon, der ligger tæt ved Newfoundland. Øgruppen er den sidste rest af Frankrigs store kolonirige Ny Frankrig, som de tabte til Storbritannien i 1763. I dag har Frankrig fiskeriinteresser omkring øerne, og det gør landet til mere end Europas uformelle leder.  

Frankrig spiller også en direkte og vigtig rolle i kampen om Nordamerikas fremtid. Jean-Noël Barrot, Frankrigs udenrigsminister, taler imod krænkelser af EU-medlemmers territorier, og han har tilbudt at sende soldater til Grønland. Selv om han gemmer sig bag Grønland og Danmark, frygter han tydeligvis også for uro omkring franske interesser ved Canada.

Godt nok skal vi ikke have franske soldater permanent i Grønland, men det forhindrer vel ikke, at vi mere åbenlyst samarbejder med Frankrig. Det har vi gjort før.

Tilbage i 2008 fik Nuuk blandt andet besøg af den franske flåde, og jeg er sikker på, at deres skibe gerne må besøge Davisstrædet igen. Vi er jo gode venner, Nato-allierede samt partnere i Europa og Nordamerika.

Kulturel oprustning

Udenrigspolitik er vigtig, men den kan ikke stå alene i en tid, hvor rigsfællesskabet er i hastig forandring. Vi skal skabe et fælles projekt, som knytter bånd, udvikler forståelser og viser en attraktiv vej, hvor flest muligt føler sig hørt.

I de sidste måneder er der kommet flere bud. Eksempelvis sommerlejre på tværs af Kongeriget, fornyelse af de forfatningsmæssige rammer og gentænkning af råstoffordelingen. 

Men vi skal også satse på kulturel oprustning. En oplagt indfaldsvinkel findes i Mattias Tesfayes (S) ønske om at opdatere litteraturkanonen for danskfaget. Det arbejde skal inkludere grønlandsk og færøsk litteratur. 

Grønland fortjener et levedygtigt alternativ til USA's imperialisme.

Simon Mølholm Olesen
Ph.d. i Grønlands historie

Danske unge ville for eksempel have godt af at læse grønlandske forfattere som Niviaq Korneliussen og hendes bog 'Blomsterdalen' fra 2020.

Foruden førsteklasseslitteratur tilbyder bogen blandt andet en lærerig beskrivelse af de kulturforskelle og fordomme, en kvindelig grønlandsk studerende oplever under sine studier i Aarhus.

Litteraturen kan åbne hjerter og præge dem til gensidig forståelse. Det samme kan anden kunst som Aron fra Kangeqs akvareller, nyere grønlandske film og Sumés musik.

Desuden skal oplysning om historiske og samfundsmæssige forhold bygge broer. Mange skoler og gymnasier gør allerede et stort stykke arbejde, men der skal fastsættes mere ambitiøse læringsmål.  

Et levedygtigt alternativ til USA

Vi skal vise, at vi kan og tør gå en anden vej end USA. Grønland er ikke et mennesketomt stykke land, stormagterne kan spille kort om. Her bor mennesker, og her trives en gammel kultur, som fortjener respekt, selvbestemmelsesret og tryghed.

Når USA ikke længere vil garantere gamle aftaler, må venlige stormagter, især Frankrig, fastholde et modtryk for at beskytte de internationale spilleregler, USA selv har underskrevet.

Samtidig skal vi opruste kulturelt, forny relationen og bygge broer i Kongeriget.

Grønland fortjener et levedygtigt alternativ til USA's imperialisme og tilsidesættelse af oprindelige folks rettigheder.