Grønlandsk jurist: Danske medier overdriver splittelsen i mit land

Et urimeligt og unødigt pres

Den danske debat om Kalaallit Nunaat gik på meget kort tid fra at handle om Danmarks adkomst og højhedsret over det grønlandske territorium til at handle om selvstændighedsspørgsmålet og politiske uoverensstemmelser.

Mediebilledet har været præget af problemfortællinger om politiske uenigheder og splittelse i den grønlandske befolkning i spørgsmålet om selvstændighed og løsrivelse fra Danmark.

Vi har set adskillige eksperter, rådgivere og politikere diskutere og advare mod snakken om selvstændighed og appellere til et grønlandsk publikum om at nedtone kritikken af Danmark og bilægge interne politiske stridigheder.

Budskabet fra dansk side er enstemmigt: Der er behov for at stå sammen i rigsfællesskabet.

Den politiske linje er meget klar: Kalaallit Nunaat er en del af rigsfællesskabet og ønsker ikke at være en del af USA.

Pernille Benjaminsen
Grønlandsk jurist

Samtidigt er præmissen i debatten, at Kalaallit Nunaat står over for et ultimatum, hvor valget står mellem Danmark eller USA. Et ultimatum, der har floreret i debatten siden 2019, da den amerikanske præsident første gang ytrede ønsket om ejerskab – og siden har journalister og politiske stemmer afkrævet svar på spørgsmålet.

Men der er hverken behov for formaninger om, at vi skal stå sammen eller at stille ultimatum.  

Den politiske linje er meget klar: Kalaallit Nunaat er en del af rigsfællesskabet og ønsker ikke at være en del af USA. Dette har hele tiden været det herskende politiske standpunkt, også selvom der er politisk uenighed om selvstændighedsspørgsmålet.

Budskabet fra grønlandsk side er ikke til at tage fejl af og Naalakkersuisut har flere gange, de seneste uger, gentaget budskabet via pressemeddelelser og politiske fælleserklæringer, dog uden at det har fået medierne til at slippe grebet om spørgsmålet.

Der er et helt urimeligt og unødigt pres fra dansk side – i en allerede højspændt situation – når omdrejningspunktet for debatten handler om valget mellem Danmark eller USA. Det er nemlig ikke et grønlandsk enten-eller dilemma. Det er en mediebåret problemstilling, der udspringer af en politisk usikkerhed fra dansk side og en fejltolkning af det grønlandske landskab.

Det årelange pres kulminerede på pressemødet 13. januar, hvor formanden for Naalakkersuisut tog skridtet og sagde de ord, som medierne længe har presset på for at høre. Et tilsyneladende vigtigt skridt for Danmark, der lynhurtigt fik mediebilledet til at flyde over med overskriften, "Grønland vælger Danmark", men som meget vel kan været et skridt, der opfattes som en provokation og eskalerer situationen.

Der er et helt urimeligt og unødigt pres fra dansk side.

Pernille Benjaminsen
Grønlandsk jurist

Mediernes tolkning rammer skævt

Danske medier følger nøje det politiske landskab i Kalaallit Nunaat og ethvert tegn på politiske gnidninger bliver gransket og problematiseret. Men der er intet opsigtsvækkende ved, at der er forskellige politiske ståsteder i tider som disse, heller ikke når det kommer til selvstændighedsspørgsmålet. Selvfølgelig skal der være plads til politisk uenighed, det er jo essensen af den demokratiske debat og drivkraften i demokratiet.   

Det er derimod mediernes tolkning og fremstilling af de politiske uenigheder, der er problematisk og rammer skævt.

Når enkelte politiske stemmer kredser om selvstændighedsspørgsmålet og den grønlandske position i forhold til Danmark og USA, er det ikke udtryk for, at der er en øget selvstændighedsdebat i samfundet, som deler vandene. Det betyder heller ikke, at selvstændighedsdebatten er mere aktiv, end den plejer at være.

Derfor er det helt ved siden af, når medierne problematiserer selvstændighedsspørgsmålet og fremstiller en fortællingen om en voksende splid og uenighed i samfundet.

De sidste ugers heftige debat

Lad mig gøre det helt klart. En kritik af de danske mediers håndtering af situationen er ikke udtryk for en støtteerklæring til den amerikanske fremfærd. Det er derimod et opråb om, at det ikke er uden betydning, hvilke tangenter vi spiller på.

Den amerikanske fremfærd er alvorlig og bekymrende. Vi har dag for dag kunnet følge med i, hvordan situationen eskalerer, og den heftige debat i medierne er uden tvivl med til at skabe negativ opmærksomhed, som vi hverken har bedt om eller ønsker at være en del af.

Vi har som befolkning ikke haft en chance for at forholde os til situationen på vores egne præmisser med plads til omhu, eftertanke og afmålte reaktioner.

Der er ingen tvivl om, at debatten havde set helt anderledes ud, hvis den havde taget udgangspunkt i vores perspektiver.

Pernille Benjaminsen
Grønlandsk jurist

Mediebilledet afspejler tydeligt, at der ikke er gjort de store refleksioner over, hvordan situationen håndteres bedst muligt med den grønlandske befolkning for øje. Derimod skal vi forholde os til voxpops, der afkræver børn og unge svar på, om de kan købes for penge – og vi oversvømmes med konfliktanalyser, formaninger og gætterier, der skaber frygt og splittelse.

Samtidigt er det dominerende narrativ i debatten, at diskussionen om selvstændighed og interne stridigheder i det grønlandske samfund fører til splittelse i rigsfællesskabet og er årsag til øget amerikansk interesse og trusler om annektering.

Men det er alt sammen perspektiver, der kommer fra den danske mediemaskine. Og netop det, er en vigtig pointe i sig selv, for der er ingen tvivl om, at debatten havde set helt anderledes ud, hvis den havde taget udgangspunkt i vores perspektiver.  

Ser man de sidste ugers heftige debat fra et grønlandsk perspektiv, og jeg kan jo kun tale for mig selv, er det mediernes fejltolkning af det grønlandske samfund og overdrevne fokus på selvstændighedsspørgsmålet, konfliktfortællinger og politiske uenigheder, der er konfliktoptrappende og skaber splittelse.