
Endnu en Siumut-profil har meldt sig ud af partiet efter en intern strid om aktiveringen af Grønlands selvstyreproces.
Kuno Fencker følger således trop med sin forlovede, det grønlandske medlem af Folketinget Aki-Matilda Høegh-Dam, der i denne uge også meldte sig ud af Siumut og ind i Naleraq.
Det skriver KNR.
"Jeg har oplevet et pres fra lokalforeningen – især fra formanden – for at forlade partiet. Statsdannelse burde være en fælles sag i Siumut, men i praksis har der været interne uenigheder om noget så fundamentalt. Samtidig har Siumut bevæget sig tættere på IA, hvilket har gjort det svært at føre en selvstændig politisk linje," siger Kuno Fencker.
Partiskiftet sker, efter der har været en intern strid i Siumut om selvstændighed. Her har Kuno Fencker sammen med Aki-Matilda Høegh-Dam ment, at man fra grønlandsk side skulle aktivere paragraf 21 i den grønlandske selvstyrelov, så forhandlingerne om selvstændighed med Danmark kunne begynde med det samme.
Siumuts holdning var dog, at man ville afvente resultaterne fra en kommission, der skulle undersøge selvstændighedsspørgsmålet. Men i sidste uge valgte partiets formand, Erik Jensen, at imødekomme Kuno Fencker og Aki-Matilda Høegh-Dam. Det har dog ikke været nok til at få de to profiler til at blive.
Kuno Fencker oplyser til KNR, at han også stiller op til valget i Grønland, som finder sted 11. marts.
Indsigt

Aaja Chemnitz spørger Peter HummelgaardVil Politiet i Grønland se på, hvordan der kan skabes mere fleksible rammer for at passe på deres betjente?
Sascha Faxe spørger Lars Løkke RasmussenHvad bliver konsekvenserne, hvis man fra dansk side vælger at opsige baseaftalen med USA?Besvaret
Aaja Chemnitz spørger Peter HummelgaardKan grønlændere i Danmark få adgang til et pas, hvor der står Kalaallit Nunaat/Grønland og Danmark?Besvaret
Nyhedsoverblik

SF vil "gå til kanten" af Grundloven for at hjælpe Grønland og Færøerne

Det er et grønlandsk ønske til den nye regering. Nu bakker Sjúrður Skaale også op om grundlovskommission

Grønlands nye folketingsmedlemmer sætter turbo på opbruddet i rigsfællesskabet

Ny grønlænder på Borgen: En kommende dansk regering skal bakke op om at ændre selvstyreloven og grundloven



















