Havforskningscenter: Danmark risikerer at sakke bagud i havforskningen

DEBAT: Danmark står snart uden oceangående forskningsskib. Et nyt bør bygges, så danske havforskere forsat har mulighed for at udøve den internationalt anerkendte forskning, skriver Colin A. Stedmon, Peter Grønkjær og Katherine Richardson.

Af Colin A. Stedmon, Peter Grønkjær og Katherine Richardson
H.h.v Center leder, viceformand og formand for Dansk Center for Havforskning

Hvilke effekter har klimaændringerne på havets levende ressourcer?

Det har vi i Danmark snart ikke mulighed for at undersøge. Danmarks eneste havforskningsskib ”DANA” udfases med udgangen af 2022.

Hvis der ikke allerede i år tages en beslutning om bygning af et nyt skib, vil man i Danmark ikke have mulighed for at forske og monitere fiskebestande i havene fra Østersøen til Grønland.

Forskningsskibet pensioneres
Dansk havforskning er stærk og internationalt anerkendt. Få lande er så afhængige af havet som Danmark.

Det binder Danmark og Rigsfællesskabet sammen fra Østersøen over Atlanterhavet og til det Arktiske Hav, og har igennem hele vores historie haft stor indflydelse på os som nation.

Og det har over de sidste 100 år tvunget og inspireret os forskere til at være med helt fremme i frontlinjen.

Men Danmarks eneste oceangående havforskningsskib står, efter fyrre års tjeneste, i 2022 foran sin absolut sidste tur. Et så gammelt skib er, trods flere omkostningstunge livsforlængelser, ikke tidssvarende længere, og står derfor til udskiftning.

Men afløseren står langt fra klar på sidelinjen.

Drøftelserne med relevante ministerier og private fonde har nu strukket sig over et årti! Det eneste, der mangler, er den politiske beslutning om en primært statslig finansiering.

Nyt skib bør være med i regeringsgrundlaget
Det er på høje tid at tage en beslutning og begynde at bygge et skib, en proces, der vil tage op til flere år. Så vidt man kan fornemme, er alle enige om, at et nyt oceangående havforskningsskib er en god – og nødvendig idé.

Efter det netop afholdte folketingsvalg med megen fokus på klima, miljø og bæredygtighed, er det endnu mere oplagt, at beslutningen tages nu og bliver en del af regeringsgrundlaget.

”DANA” ejes af DTU og drives af Institut for Akvatiske Ressourcer (Aqua).

Det udfører fiskerimonitering (rutinetogter), chartres af havforskere til ekspeditioner og bruges til undervisning, men med en bedre koordination ministerierne imellem, kunne et nyt og moderne skib også anvendes til andre opgaver, for eksempel miljøovervågning i de åbne farvande.

Det kunne også være en testplatform for maritim innovation som forskning i mekanik, elektronik, kommunikation, maling, materialer, fremdriftsmidler, hydrodynamik samt robot- og (undervands)droneteknologi, hvilket vil gøre skibet unikt i hele verden.  

Tværfaglig er et problem
Havforskning er ikke en videnskabsgren i sig selv, men går på tværs af naturvidenskab og de tekniske videnskaber. Man skal inddrage fysik, kemi, biologi, matematik og teknik for at forstå, hvordan havet styrer vores klima, påvirker vore hverdag, og hvorledes vi kan høste dets ressourcer bæredygtigt.

Denne tværfaglighed er desværre samtidig havforskningens store problem.

Når det kommer til ministerielle prioriteringer, falder havet mellem alle stole. Hvem skal være tovholder i beslutningsprocessen? Er det Udenrigs-, Miljø og Fødevare-, Transport- eller Forskning- og Uddannelsesministeriet? Maritime erhverv og fonde har også en interesse.

Pointen er, at alle har en interesse, og det burde være muligt at finde sammen. Sådan en proces kunne være et markant nationalt bidrag til FN’s bæredygtighedsmål om bæredygtig udvikling af havet og partnerskaber for udvikling.

På vegne af dansk havforskning mener vi, det er dybt uforsvarligt at slås om, hvem der skriver checken.

For mens det sker, fortsætter de forandringer til havs, som forstærker klimaændringerne, ændrer vores levevilkår og udfordrer os forskere til at finde nye måder at sikre en bæredygtig udnyttelse af havets ressourcer.

Vi skal beslutte os
Der er ikke tid at spilde. Uden et nyt havforskningsskib, er Danmarks indflydelse begrænset til de kystnære farvande. Rigsfælleskabets farvande er meget større end det.

Kom nu og lad danske havforskere forsat have mulighed for at udøve den internationalt anerkendte forskning, som kan hjælpe landet til at forstå, forudse, udvikle teknologi og sikre en bæredygtig udvikling.

FN har erklæret 2021-2030 et årti for havforskning og bæredygtig udvikling. Opstartsmødet var i København i april i år.

Der er nu to muligheder. Enten vender vi ryggen til og udfaser vores eneste oceangående havforskningsskib, og så sker der ikke mere, eller også bliver det besluttet - uden yderligere forsinkelse - at bygge et nyt skib, som kan stå klar i Havets årti.

Vi vil således bygge på vores stolte havforskningstradition og samtidig kunne høste fordel af al den ny viden, innovation og muligheder, det indbringer.

Forrige artikel Aaja Chemnitz: Nok er nok – sådan stopper vi seksuelle overgreb Aaja Chemnitz: Nok er nok – sådan stopper vi seksuelle overgreb Næste artikel Kielsen: Selvstændigheden er ret forude Kielsen: Selvstændigheden er ret forude