Højere straffe for vold og voldtægt: Få overblikket over regeringens strafreform

Kvinder skal også kunne afsone i Vestdanmark, Færøerne får nyt og "tidssvarende" fængsel, og alvorlig personfarlig kriminalitet skal straffes hårdere.
Det er hovedtrækkene i regeringens udspil til en strafreform, som SVM-regeringen præsenterede torsdag.
På pressemødet talte en trio bestående af justitsminister Peter Hummelgaard (S), vicestatsminister og forsvarsminister Troels Lund Poulsen (V) og kulturminister Jakob Engel-Schmidt om højere straffe og flere fængselspladser.
"Vi tager et opgør med alt for lave straffe for personfarlig kriminalitet," indledte Hummelgaard seancen fra sin plads bag mikrofonen i et lokale i Vestre Fængsel.
34 tiltag og 7,5 milliarder kroner frem mod 2030 afsættes til flere fængsler, flere pladser i fængslerne og forebyggelse.
Altinget giver dig overblikket her.
Hårdere straffe for vold og voldtægt
- SVM-regeringen vil fordoble straffen for grov vold og særdeles grov vold. Regeringen vil ikke ændre på strafferammen, men skærpe straffen. Det betyder, at en person, der er i dag bliver dømt for grov vold og får seks måneders fængsel, fremover vil få ét år bag tremmer.
- Regeringen foreslår at skærpe straffen med 50 procent for en række voldsforbrydelser. Det gælder simpel vold i gentagelsestilfælde, simpel vold begået mod en partner eller et barn, tilfældig overfaldsvold og gruppevold, vold og trusler mod personer i offentlig tjeneste og vidnetrusler.
- Desuden vil regeringen også skærpe straffen for voldtægter begået med vold eller trusler med 50 procent. Det betyder, at en person, der i dag idømmes tre års fængsel for en sådan voldtægt, ville få en fængselsstraf på fire år og seks måneder.
Flere fængselspladser
- Regeringen vil udvide kapaciteten i fængselsvæsenet med 2.000 pladser frem mod 2036. Den nye reform vil medføre 1.000 nye pladser, mens de resterende findes i den nuværende flerårsaftale.
- Med reformen foreslår regeringen at etablere et nyt kvindefængsel på Fyn eller i Jylland. I dag er der ét kvindefængsel i Danmark, Jyderup Fængsel på Sjælland.
- Et nyt fængsel på Færøerne skal i videre omfang end i dag gøre det muligt, at færinger kan afsone på Færøerne. Desuden skal fængslet "skabe bedre og mere nutidige forhold," fremgår det af udspillet.
- Der skal desuden etableres et helt nyt lukket fængsel med plads til 400 indsatte. Fængslet skal stå færdigt i 2032, og myndighederne vil indgå en dialog med kommunerne om dets placering.
- 70 nye anstaltspladser i Grønland skal afhjælpe pladsmanglen hos de grønlandske anstalter. Regeringen vil inddrage Naalakkersuisut i udmøntningen.
- En del af reformen omfatter yderligere finansiering af allerede planlagte tiltag såsom et nyt fængsel i Viborg Kommune. Desuden skal dele af Horserød Fængsel genetableres, mens Sdr. Omme Fængsel udvides. Begge fængsler har i dag bygninger i meget dårlig stand.
Bedre forebyggelse og alternativer til frihedsstraf
- Mindre alvorlig kriminalitet skal håndteres klogere end i dag, mener regeringen. Derfor skal flere have mulighed for at afsone med fodlænke i stedet for i fængslet. Ordningen skal udvides til personer idømt straffe op til 12 måneder. I dag går grænsen ved seks måneder eller derunder.
- Desuden skal der være udvidede muligheder for virksomhedsafsoning og brug af GPS-fodlænker, imens regeringen også vil øge brugen af alternative straf- og afsoningsformer end afsoning i et klassisk fængsel.
- Regeringen vil afsætte én milliarder kroner frem mod 2030 til at styrke den forebyggende indsats i fængslerne.
- Blandt andet vil man sætte et mål om, at tilbagefald til kriminalitet skal ned på 15 procent. I dag begår 22 procent ny kriminalitet inden for to år efter løsladelse.
- Regeringen vil slette den gæld til det offentlige, de indsatte opbygger, mens de afsoner, for personer der ikke begår ny kriminalitet fem år efter endt afsoning. Ordningen gælder i første omgang personer mellem 15 og 24 år.
- Socialt udsatte borgere skal kunne afsone i en ny særlig socialafdeling i et fængsel, i første omgang som en forsøgsordning.
Mere personale og bedre arbejdsvilkår
- Frem mod 2030 vil regeringen afsætte én milliard kroner til mere uniformeret personale og bedre arbejdsvilkår i kriminalforsorgen.
- Regeringen vil udvide kriminalforsorgens psykologkorps og forebyggelses- og mæglerkorps.
- Det vil blandt andet betyde, at alle fængselsbetjentelever får tilbudt en årlig forebyggende samtale for at mindske frafaldet på uddannelsen.
- Der skal indføres en helt ny personalegruppe i form af sikkerhedsbetjente, som skal aflaste fængselsbetjentene.
- Der skal desuden iværksættes en rekrutteringsindsats med henblik på at tiltrække udenlandsk arbejdskraft til de danske fængsler. Det gælder ikke dansktalende EU- og EØS-borgere, som vil få samme løn- og arbejdsvilkår som danske fængselsbetjente.
Indsigt

Aaja Chemnitz spørger Peter HummelgaardVil Politiet i Grønland se på, hvordan der kan skabes mere fleksible rammer for at passe på deres betjente?
Sascha Faxe spørger Lars Løkke RasmussenHvad bliver konsekvenserne, hvis man fra dansk side vælger at opsige baseaftalen med USA?Besvaret
Aaja Chemnitz spørger Peter HummelgaardKan grønlændere i Danmark få adgang til et pas, hvor der står Kalaallit Nunaat/Grønland og Danmark?Besvaret
- LA-ordfører: Krisen i Hormuzstrædet afslører, at Danmark er en søfartsnation uden en flåde
- Seniorrådgiver: EU's arktiske strategi risikerer at blive farvet af Nordeas syn på arktisk olie og gas
- Danske Maritime: Det vil være stærkt problematisk at sende dansk fregatordre ud af landet
- Det er et grønlandsk ønske til den nye regering. Nu bakker Sjúrður Skaale også op om grundlovskommission
Nyhedsoverblik

Grønlands nye folketingsmedlemmer sætter turbo på opbruddet i rigsfællesskabet

Ny grønlænder på Borgen: En kommende dansk regering skal bakke op om at ændre selvstyreloven og grundloven

Sidst fiskede Løkke efter grønlandsk støtte på valgnatten. Det problem har han ikke nu

Her er de nordatlantiske mandater

De kan blive afgørende: Det har de nordatlantiske partier sagt om, hvem de vil pege på






















