Jurastuderende om Grønland-salg: Medierne nedværdiger et helt folk

Af Peter Albert Huggler
Jurastuderende

Nu stopper snakken om at sælge Grønland! Det sagde Mette Frederiksen søndag aften, dansk tid, og det har jeg forsøgt at sige i nogle dage – særligt til de danske medier.

Der er nemlig ingen diskussion om, hvorvidt Grønland kan sælges. Det kan det nemlig ikke. Så Trump må finde et andet projekt, hvis han tænker på kapacitetsudvidelse, når han taler om at gøre America Great Again. Det var det klare budskab til de danske medier fra min side.

Danmark har ratificeret en lang række konventioner og erklæringer, der giver inuit særlige rettigheder, eftersom Danmark anerkender dem som et urfolk.

Ulovligt at sælge
Blandt de juridisk bindende konventioner finder man en forpligtelse i ILO 169 fra 1989 til at konsultere urfolk, sikre ret til oprindelige erhverv, ret til at blive hørt i alle spørgsmål, der omfatter deres levevis og areal, ret til traditionelt besiddet land og ret til anerkendelse af disse.

Dertil kommer Undrip, FN's erklæring om urfolks rettigheder, biodiversitetskonventionen, Menneskerettighedserklæringen, Den Europæiske Menneskerettighedskonvention og så videre, hvilke Danmark ligeledes har tiltrådt, og hvor de menneskeretligt opbundne rettigheder om statsborgerskab, og særligt urfolks ret dertil, cementeres gang på gang.

Vi har set en præsentation af et forældet syn på Grønland og uproportional taletid til dem, der præsenterer grønlandske stereotyper.

Peter Albert Huggler
Jurastuderende

Det, der ingen tvivl kan være om, er, at Danmark har tiltrådt disse konventioner og erklæringer. At sælge Grønland er i direkte strid med folkeretten og altså ulovligt. Jeg kunne gentage en masse bestemmelser fra konventioner og så videre, men det vil alene hindre min egentlige kritik.

Det, jeg har set som den helt store problematik de seneste dage, er nemlig mediernes dækning af forløbet.

Forældet syn på Grønland
Vi har set en præsentation af et forældet syn på Grønland og uproportional taletid til dem, der præsenterer grønlandske stereotyper. Det er en passion for den lette og gode historie, hvor fakta tilsidesættes, og vi i stedet skal diskutere, om vi skal sælge Grønland, uden at det har været nødvendigt at bringe oplysningen om, at det ikke er op til Danmark.

Jeg har været i kontakt med flere medier og forsøgt at få dem til at fortælle, at "det er i strid med Danmarks internationale forpligtelser, og derfor kan Danmark ikke sælge Grønland". Naturligvis med henvisninger til eksperter.

Men i stedet har man valgt en sensationalistisk tilgang til historien om, at Trump vil købe Grønland. Sandheden umuliggør nemlig den gode historie.

Den gode historie ligger i at stikke et kamera op i hovedet på en professor med Grønlandsk afstamning, tage til Nuuk og interviewe folk på gaden eller få stats- og udenrigsministeren til at sige: "Nej, Grønland er ikke til salg!"

Der er ingen lækre billeder i at lukke diskussionen, men i stedet har man valgt en fornedrende tilgang til 56.000 danske statsborgere, hvor man skaber en debat om, hvorvidt de skal sælges. Man lader en rigmand sige: "Ja! De skal sælges." Man lader en statsminister sige, at "de har selvstyre". Bevares. Det er fantastiske billeder og har sikkert givet et flot seertal. Men det er ikke ærligt.

At blive talt om som en handelsvare
Hvad man glemmer at tænke over er den usikkerhed og nedværdigelse det er af et helt folk og af vores grønlandske medborgere.

Det er nedværdigende at blive talt om som en handelsvare, og jeg tvivler på, at journalister ville reagere på den måde, de gør, hvis ikke Grønland var lidt eksotisk at fortælle om.

Et enkelt medie er gået så langt som at udlægge en professor i statsrets udtalelse: "Vi har ikke nogen grundlovssikrede rettigheder, der gør, at de skal høres, i praksis ville det nok være helt utænkeligt at sælge Grønland, uden at de havde sagt ja til det også." Og også: "Hvis Danmark virkelig ville sælge Grønland, så kunne det faktisk godt lade sig gøre rent juridisk", vurderer ekspert i statsret.

Denne journalistiske stramning har gjort, at folk måtte frygte, hvorvidt det rent faktisk var muligt, og ladet dem tro, at de skal forlade sig på danske borgere og politikeres gode vilje.

Først og fremmest er det direkte tåbeligt, at mediet henvender sig til en professor, der har med grundloven at gøre og ikke til én med ekspertise inden for folkeretten eller urfolksretten. Dernæst er denne fortolkning af, at det juridisk er muligt at sælge Grønland, forkert.

Øget lyst til selvstændighed
Jeg har forsøgt at kommunikere med flere medier gennem mails og Twitter for at fortælle nøjagtigt, hvor det står, at man ikke kan sælge Grønland. Jeg har forsøgt at anbefale eksperter, der vidste noget om området, og sagt: "Hvis I ikke kan få fat på dem, så siger jeg det gerne", og så videre.

Men historien blev væk.

Men hvad har det af konsekvenser, at journalister taler ned til Grønland? Altså ud over det moralsk forkastelige i denne koloniherrementalitet, medier præsenterer, er det blot en gentagelse af motivationen bag grønlænderes ønske om selvstændighed.

Der er nemlig ingen lighed i rigsfællesskabet, så længe deres oplevelse er, at danskerne konsekvent taler ned til dem og behandler dem som undersåtter, fremfor som medborgere.