Grønlandsk jurist: Naalakkersuisut har også et ansvar, når det kommer til grønlandske borgere i Danmark

Selvom det er 71 år siden, at rigsfællesskabet blev indført, er kendskabet til Grønland og den grønlandske kultur stort set ikkeeksisterende i Danmark.

Grønland fylder ikke ret meget i det danske samfund, og samfundsstrukturen er ikke indrettet efter, at vi er et rigsfællesskab. Den er ikke tilpasset til at kunne rumme grønlandske borgere på deres præmisser.

Udfordringernes omfang og beskaffenhed kalder derfor på en fælles politisk strategi og en fælles indsats fra begge landes regeringer.

Naalakkersuisut har også et ansvar

Hvordan det danske samfund er indrettet, er naturligvis et ansvar, der ligger hos den danske stat. Men Naalakkersuisut (Grønlands regering) har også et ansvar, når det kommer til de grønlandske borgere.

Grønlandske borgere står overfor bekymrende strukturelle udfordringer i det danske samfund.

Pernille Benjaminsen
Jurist

Det ligger i ordet fællesskab, at man er fælles om noget, at man har en samhørighed og en alliance. Fællesskabet mellem Grønland og Danmark strækker sig bredt og det indebærer også, at man er fælles om borgerne.

Der bor grønlandske borgere i Danmark, ligesom der bor danske borgere i Grønland, og de har hver især krav på at blive behandlet værdigt og med respekt for de kulturforskelle, der er mellem de to lande.

Når de danske myndigheder fejler i at sikre grønlandske borgeres rettigheder i Danmark, bør Naalakkersuisut blande sig og stille krav om, at der gøres op med de forhold, der forhindrer grønlandske borgere i at nyde deres rettigheder.

Der er meget vel en fælles forståelse hos de to landes regeringer om, at man ikke blander sig i hinandens anliggender. Og det kan der være mange fornuftige årsager til, men det bør aldrig være på bekostning af borgernes retssikkerhed.

Lappeløsninger

Det er foruroligende og uacceptabelt, når grønlandske borgeres rettigheder ikke sikres tilstrækkeligt, og det kræver, at de to regeringer ser problematikken i øjnene og griber til handling. Og det kræver, mere end noget andet, at Naalakkersuisut tager det første skridt.

De barrierer, der måtte være for et politisk samarbejde på tværs af landene, er politisk skabte og kan derfor også fejes af vejen, hvis der er politisk vilje til det.

Det er foruroligende og uacceptabelt, når grønlandske borgeres rettigheder ikke sikres tilstrækkeligt.

Pernille Benjaminsen
Jurist

Det er nødvendigt, at Naalakkersuisut tager initiativ og prioriterer en politisk dagsorden, der beskytter alle grønlandske borgere i hele rigsfællesskabet. Det er helt åbenlyst en problemstilling, som den danske regering ikke kan eller bør løse på egen hånd – og set fra et grønlandsk perspektiv, er grønlandsk inddragelse i alles interesse.

Det er ikke tilstrækkeligt, at Grønland kommer på skoleskemaet i Danmark, at der fra tid til anden er tv-udsendelser om Grønland, eller at den grønlandske polarforsker Arnarulunnguaq kommer på de danske pengesedler.

Det er tilsyneladende heller ikke tilstrækkeligt, at der i den danske finanslov afsættes midler til forskellige indsatser for grønlandske borgere i Danmark. Det er alt sammen lappeløsninger, der blot letter trykket på udfordringerne, og det løser ikke kernen af problemet.

Det kræver en fælles indsats fra Naalakkersuisut og den danske regering, hvis vi skal have forhåbninger om at komme de udfordringer, som grønlandske borgere oplever i Danmark, til livs.