Kuno Fencker: Grønlandske pas er et stærkt symbol. Men uden klare regler risikerer vi at udvande vores identitet

Den nylige beslutning om at inkludere "grønlandsk" som nationalitet i grønlandske pas er et væsentligt og længe ventet fremskridt. Det er en anerkendelse af vores unikke identitet og en styrkelse af vores selvforståelse som et folk inden for Kongeriget Danmark.
Faktisk har Siumut siden 2022 arbejdet på et beslutningsforslag om at overtage pasområdet, men af prioriteringsmæssige hensyn har vi afventet resultaterne af Statsdannelseskommissionens arbejde i forbindelse med aktivering af paragraf 21 i Selvstyreloven.
At se "grønlandsk" i passet er mere end blot en teknisk ændring. Det er et stærkt symbol på vores sprog, kultur og historie. Men denne ændring skal følges op af omtanke og klare definitioner, for vi risikerer, at noget så vigtigt som vores nationale identitet kan blive udvandet, hvis ikke det håndteres korrekt.
Nationaliteten må ikke udvandes
Et pas er ikke blot et rejsedokument. Det er et symbol på fællesskab og tilhørsforhold.
Derfor er det afgørende, at "grønlandsk" i passet ikke blot bliver en betegnelse, som enhver kan påføre sig uden reel forbindelse til Grønland. Hvis vi ikke klart definerer, hvem der kan få et "grønlandsk" pas, risikerer vi at miste grebet om vores nationale identitet.
Det grønlandske folk er allerede anerkendt som et folk i folkeretlig forstand med ret til statsdannelse. Denne status bygger på Kalaallit, Grønlands oprindelige folk, som udgør grundlaget for vores historie, kultur og samfund.
Det er min overbevisning, at Kalaallit som Inuit-afstamning bør være de primære repræsentanter for det grønlandske folk, både juridisk og folkeretligt.
At se "grønlandsk" i passet er mere end blot en teknisk ændring. Det er et stærkt symbol på vores sprog, kultur og historie.
Kuno Fencker
Medlem af Inatsisartut for Siumut
Dette betyder dog ikke, at vi skal ignorere andre etniciteter i Grønland. Vores samfund er mangfoldigt, og alle, der har et reelt tilhørsforhold til Grønland, skal kunne føle sig repræsenteret. Men nationalitet bør stadig afspejle den oprindelige inuitiske arv, som er kernen i vores identitet.
Samtidig er det vigtigt, at vi følger folkerettens principper og præcist definerer både det grønlandske folk og oprindelige folk, så vores rettigheder og pligter bliver korrekt afspejlet.
En udfordring for vores demokrati
Beslutningen om at ændre nationalitetsangivelsen i grønlandske pas er truffet af rigsmyndighederne uden tilstrækkelig inddragelse af Inatsisartut. Dette er problematisk og underminerer vores repræsentative demokrati.
Inatsisartut er valgt til at repræsentere Grønland og træffe beslutninger på vegne af vores folk. Når Folketinget og en dansk minister alene træffer beslutninger om vores nationale identitet, skaber det en farlig præcedens.
At Naalakkersuisut blot afgiver en kommentar, er ikke tilstrækkeligt i forhold til de demokratiske principper og Selvstyrelovens intentioner.
Denne tilgang risikerer at svække vores Selvstyre og Grønlands ret til selvbestemmelse. Beslutninger, der angår vores nationale identitet, tilhører Grønland og vores folk, ikke alene Folketinget og rigsmyndighederne.
En mulighed for at styrke vores fremtid
Når vi som grønlændere arbejder mod en fremtid som en selvstændig stat, er det afgørende, at vi sikrer kontrol over beslutninger, der vedrører vores identitet. At have "grønlandsk" som nationalitet i passet er et vigtigt skridt, men det skal ske på en måde, der respekterer vores Selvstyre og Inatsisartuts rolle.
Vi skal stå fast på, at vores fremtid som folk og nation forbliver i vores egne hænder.
Kuno Fencker
Medlem af Inatsisartut for Siumut
Jeg opfordrer Naalakkersuisut og Inatsisartut til at bruge denne situation som en anledning til at definere, hvem der kan betragtes som grønlænder, både juridisk og kulturelt.
Denne definition skal være retfærdig, afspejle vores unikke historie og beskytte vores identitet og statsdannelsesproces.
Beslutningen om grønlandsk nationalitet i passet er en vigtig anerkendelse af vores folk og vores plads i verden. Men vi må tage ansvar for at sikre, at denne ændring styrker – og ikke svækker – vores nationale identitet og repræsentative demokrati.
Jeg vil insistere på, at dette punkt behandles som en kongelig anordning, der præsenteres for og godkendes af Inatsisartut.
Vi skal stå fast på, at vores fremtid som folk og nation forbliver i vores egne hænder.
Artiklen var skrevet af
Omtalte personer




















