Landsstyremedlem: Selvstændigheds-dagsordenen fylder ikke for meget

DEBAT: Grønlands regering bliver af udenlandske iagttagere beskyldt for at tilsidesætte samfundsmæssige forbedringer til fordel for selvstændighedsdagsordenen. Det er udtryk for mangel på indsigt, skriver Vittus Qujaukitsoq (NQ).

Af Vittus Qujaukitsoq
Landsstyremedlem, Nunatta Qitornai

Interessen for Grønland fra udenlandske iagttagere og kommentatorer er stigende i disse år. Det er vi i Grønland rigtig glade for. Det er altid godt at høre, hvad andre mener om det, der sker i vores land. Men hvis man som udenforstående gerne vil udtale sig om, hvad vi politikere i Grønland arbejder med, er det en god idé at rådføre sig med en, der faktisk forstår, hvad vi taler om i vores daglige debatter.

For dem, der kan følge den debat, er det åbenlyst, at der intet misforhold er mellem vores indsats i forhold til de sociale, uddannelsesmæssige, økonomiske og erhvervsmæssige områder og landets generelle fremtid som en selvstændig aktør i den globale verden.

Målet driver værket
Hele vores målsætning om en fremtid som selvstændige mennesker i vort eget land er på ingen måde en modsætning til alt det andet politiske arbejde, vi har gang i. Det er tværtimod en forudsætning.
 
For visionen om selvstændighed er det brændstof, der får os alle til at kæmpe for et nyt og anderledes samfund. Et samfund, vi selv har skabt og selv bestemmer over. Et samfund, hvor vores grundlov er skrevet af os selv på vort eget sprog. Et samfund, vi selv finansierer, og som vores borgere er stolte over. Et samfund, der viser sit eget flag til verden.

Derfor er det også trist at se, at det er lykkedes for folk uden kendskab til den faktiske grønlandske virkelighed at skabe det indtryk, at vi politikere i Grønland bruger alt for meget af vores tid på at snakke om selvstændighed, og at landets befolkning derfor nærmest ingen opmærksomhed skulle få på en række basale områder.  

Misinformation i medierne 
Hvis de samme personer ville være så venlige at se på vores finanslove eller følge de daglige forhandlinger i vores parlament, Inatsisartut, ville de hurtigt konstatere, at både den energi og de bevillinger, der bruges på selvstændighedsområdet i forhold til alle de andre områder i det grønlandske samfund, faktisk er minimale.

Fordrejningen, hvad angår den grønlandske debat, har desværre også ramt den canadiske ambassadør i Danmark, Emi Furuya. Hun har set på Nunavut og Grønland og er blevet citeret for, at man i Grønland - sammenlignet med Nunavut "bruger mere tid på at diskutere selvstændighed end andre borgernære emner”, hvilket i både dansk og grønlandsk presse er blevet udlagt, som om hun mener, at vi prioriterer indsatsen for uafhængighed for højt.

Det har hun nu dementeret – hun havde ment, at hun faktisk ikke vidste, om uafhængighed er højt prioriteret for grønlænderne i forhold til andre daglige prioriteringer. Det er jo en helt anden betydning, end pressen i Danmark og KNR har tillagt hende, og jeg vil med dette indlæg gerne prøve at hjælpe på netop dette forhold, så andre ikke behøver at føle den samme mangel på viden om vores prioriteringer.

Et stærkere samfund
Vores mål i Grønland er ikke nået, før den grønlandske befolkning reelt bliver herrer i eget hus, og derfor har uafhængighed altid en høj prioritet. Men det er ikke en prioritet, der hindrer den daglige indsats for vores lands borgere og deres velfærd.

Det, vi ønsker med uafhængigheden, er en endelig frigørelse fra det ulige forhold, som er skabt mellem os og Danmark gennem århundreder. Et økonomisk og politisk afhængighedsforhold, som fortsat gør os til en del af en fjern stat, der ydermere bestemmer over store dele af vores politiske manøvrerum, og dermed, som det sidste, står i vejen for vores fulde selvbestemmelse.

Men vores selvstændighedsønske har aldrig været båret af at ville udelukke nogen. Tværtimod er det et ønske om at kunne mødes ligeværdigt med andre lande. Et selvstændigt Grønland vil gøre os stærkere både som samfund og som individer.

Forbedringer må komme først 
Selvstændiggørelse gør mennesker mere handlekraftige og ansvarlige over for deres eget liv og deres lands fremtid. Og det vil kun forbedre mulighederne for et fortsat og stærkt samarbejde med dem, vi allerede er tæt knyttede til. 

Derfor bliver vi naturligvis også ved med at debattere vores fremtid som en selvstændig nation. Det gælder for seks ud af de syv partier, vi har her i landet, at det selvstændige Grønland er målet. Spørgsmålet er alene, hvordan vi når det mål.

I den sammenhæng skal man være både blind og døv, hvis man ikke forstår, at en stadig forbedring på alle områder inden for det nuværende grønlandske sociale, uddannelsesmæssige og erhvervsmæssige niveau simpelthen er en forudsætning for den kommende selvstændighed.

Også derfor bruger vi grønlandske politikere langt det meste af vores tid på at forbedre netop disse områder. Men det er drømmen om friheden, der giver energien. For det er nu engang kun dem, der tør drømme, der er i stand til at forandre.

Forrige artikel Forskningscenter danner rammen for nordisk-kinesisk arktisk viden og dialog Forskningscenter danner rammen for nordisk-kinesisk arktisk viden og dialog Næste artikel Eksotiske Færøerne har 40 ord for tåge Eksotiske Færøerne har 40 ord for tåge
Thule er stadig omdrejningspunktet

Thule er stadig omdrejningspunktet

LANGT VÆK: I et halvt århundrede har Thulebasen været både omdrejnings- og stridspunkt for USA, Grønland og Danmark. I dag handler det om oprydning fra lukkede militærbaser og om lukrative kontrakter om driften det amerikanske luftvåbens nordligste bastion.