Lektor: Grønland-dokumentar tilfører rigsfællesskabet endnu et alvorligt knæk

Den ligeværdige dialog mellem rigsfællerne, som alle kalder på, er længere væk end nogensinde. Håbet om at nærme sig en fælles forståelse af landenes forbundne historier har lidt endnu et alvorligt knæk.

Det mest ærgerlige er, i mine øjne, at det hele er blevet et spørgsmål om talgymnastik.

Senest er det kommet frem, at grønlandske politikere i dokumentaren blev præsenteret for, og i udsendelsen reagerer på, en graf, hvor danske Grønlands-udgifter sammenlignes med indtægterne fra minen. Grafen var imidlertid fjernet fra dokumentaren.

Grafer skygger for den egentlige fortælling

Dokumentaren lykkedes ikke med at oversætte den komplekse kolonisituationen til enkle grafer, der troværdigt kan udtrykke noget præcist om forholdet mellem Grønland og Danmark.

Desværre har graferne – senest den som på uheldig vis blev redigeret ud af dokumentaren – effektivt overskygget alt, hvad kryolitminen faktisk kan fortælle os om det koloniale projekt.

Den ligeværdige dialog mellem rigsfællerne, som alle kalder på, er længere væk end nogensinde.

Søren Rud
Lektor, Saxo-Instituttet

Eksempelvis, at minedrift typisk har været ignoreret i fremstillinger af Danmarks koloniale engagement i Grønland.

Det har betydning for det, vi kan kalde den moralske økonomi i samtalen mellem parterne.

Danmark investerede i afkoloniseringsæraen, efter Anden Verdenskrig, store summer i at udvikle Grønland som en del af den blomstrende danske velfærdsstat. Derved voksende Grønlands økonomiske afhængighed af Danmark.

Efter hjemmestyret i 1979 fulgte der bloktilskud med, når Grønland hjemtog administrative områder. Bloktilskuddet er stadig helt afgørende for det grønlandske samfund.

I den moralske økonomi spiller bloktilskuddet ind, når danske debattører og politikere tager det frem i diskussioner om en fremtidig statsdannelsesproces i Grønland.

Imidlertid viste dokumentaren jo faktisk, at Danmark havde en betydelig minedrift i Grønland. Ifølge tidligere direktør i Kryolitselskabet Peter Schmidt Hansen var fabrikken i København en dynamo i dansk industrialisering mellem 1870'erne og 1890'erne.

Det er således helt relevant at inddrage minedrift, og såmænd også de afledte økonomiske effekter i Danmark, i en vurdering af det koloniale projekt i Grønland – også selvom regnestykket er vanskeligt at gøre entydigt op.

Dokumentar overser centrale kampe

Dokumentaren fortalte også i forbifarten, at kolonimyndighederne i årevis afsondrede den nærtliggende bygd Arsuk fra kontakt med resten af Grønland. Årsagen var de danske lægers bekymring for, at kønssygdomme, som danske ansatte i minen havde overført til lokalbefolkningen, kunne sprede sig.

Bekymringen var naturligvis reel, men i det koloniale rum kunne man tillade sig ekstremt indgribende tiltag, som ikke ville have været mulige i Danmark. Den lokale befolknings mobilitet i lokalområdet blev ligeledes underkastet vidtgående regulering.

Alt sammen afspejler, at befolkningsgrupperne havde forskellige vilkår. Det var en grundlæggende præmis for det koloniale projekt.

Det mest ærgerlige er, at det hele er blevet et spørgsmål om talgymnastik.

Søren Rud
Lektor, Saxo-Instituttet

Fra 1849 til 1953 gjaldt grundloven således ikke i Grønland. Mens danskerne var borgere med egentlige rettigheder, stod grønlænderne som koloniale subjekter ikke under de danske love.

Det kunne også have været interessant at tage fat i de protester, som det grønlandske hjemmestyre rejste, da staten solgte sin andel af Kryolitselskabet i 1985.

Hjemmestyret fik kun 50 millioner af det samlede beløb på 730 millioner (ifølge økonomisk ugebrev). I dokumentaren 'Et hul i jorden' af instruktøren Peter Ronild fra 1987 kan man i øvrigt se Lone Dybkjær (R), der sad i Fællesrådet vedrørende Mineralske Råstoffer i Grønland, beklage sig over, at staten blev ført bag lyset af Kryolitselskabet i forbindelse med salget.

Under alle omstændigheder havde det været relevant at få forhold omkring salget, og datidens grønlandske politikeres protester, med i fortællingen. De oplevede nemlig at blive spist af med en meget lille andel af salgssummen.

Dokumentar deler Riget på ny

Mange historier er således kommet til at stå i skyggen af kontroverserne om de uheldige grafer i DR's dokumentar. Nu er dokumentaren ikke længere tilgængelig.

Det er let at forestille sig, at den netop derfor i mange år fremover vil figurere i mange grønlænderes bevidsthed som den "forbudte film", der viser en sandhed om det danske koloniprojekt.

Nyhedsdirektør i DR, Sandy French, har sagt undskyld for, at DR ikke har levet op til de standarder, som danskerne skal kunne regne med. Man kan godt savne, at hun også siger undskyld til grønlænderne.

Mange historier er kommet til at stå i skyggen af kontroverserne om de uheldige grafer i DR's dokumentar.

Søren Rud
Lektor, Saxo-Instituttet

I første omgang for det uheldige eksperiment med grafiske fremstillinger og dernæst for afpubliceringen, som for alvor kan virke hæmmende på den offentlige samtale i, og imellem, landene.

Spørgsmålet er derfor, om det ikke havde været bedre at lade dokumentaren forblive publiceret, så den kan gøres til genstand for fortjent kritik og diskussion.

Det er bekymrende, at sagen har genereret en ophedet stemning af mistillid. I Grønland, hvor en mistanke om censur hurtigt kan spire, og i Danmark, hvor visse aktører har brugt anledningen til at lufte en generel mistro til DR som public service-institution.

Det er nok det sidste, vi har brug for, i en tid hvor det er vigtigere end nogensinde, at vi understøtter den fælles opfattelse af, hvad der er sandt og falsk.

Således er det decideret useriøst, at danske politikere allerede inden premieren på DR's drama-dokumentar 'Slave af Danmark' er begyndt at kritisere den for at være for woke. Kritikken går blandt andet på, at udtrykket "slavegjort" anvendes – men tag det nu roligt.

DR havde i 2022 succes med 'Historien om Grønland og Danmark', en dramadokumentar i fire dele om Grønland og Danmarks forbundne historier. Serien gav, mig bekendt, ikke anledning til kritik hverken i Grønland eller i Danmark.

Nogle vil mene, at den ligefrem var med til at skabe viden, interesse og samtale. Hvis vi er heldige, kan 'Slave af Danmark' have samme effekt.