Ph.d.-studerende: Selvstændighedens vinde blæser på Færøerne

Debatten om Færøernes selvstændighed er blusset op på ny, dels i kølvandet på Ruslands invasion af Ukraine i 2022 og senest med Trumps genfundne opmærksomhed på Grønland.

Dette har skabt øget fokus på at opnå forlig i det færøske lagting om Færøernes fremtid. Enighed gør som bekendt stærk, hvis det skulle komme til reelle selvstændighedsforhandlinger mellem de tre rigsdele.

I dette geopolitiske morads optræder Færøerne som sin helt egen. Og to karakteristika kendetegner Færøernes kamp: opportunisme og realisme.

Færøerne i en ny verdensorden

Opportunismen kan først og fremmest spores i Færøernes adfærd.

Som det ser ud nu, er Færøernes mulighed for at positionere sig selv internationalt begrænset til de hjemtagne sagsområder: primært handel og fiskeri.

Det giver udslag i aktiviteter, der for omverdenen kan synes mærkværdige, ja til tider provokerende – et godt eksempel er Færøernes fortsatte fiskerisamarbejde med Rusland.

Selvstændighedens vinde blæser på Færøerne.

Petra Mathilde Jørs
Ph.d.-stipendiat, Dansk Institut for Internationale Studier

Målet og beføjelsen for Færøernes internationale aktiviteter er ét: handel.

Hvad der ellers ligger af signalværdi i landets internationale aktiviteter er uden for Færøernes ansvarsområde: altså udenrigs-, sikkerheds- og forsvarspolitik – eller, det var det indtil for ganske nyligt.

I takt med at verdenssituationen har forandret sig til det mere spændingsfyldte, sætter Færøerne sin kurs i verden med policy-strategier, der tegner en vej for et Færøerne, der ønsker at blive inddraget og tage større ansvar for sig selv.

Færøernes kurs i verden blev synliggjort ved Folketingets afslutningsdebat i maj 2024, der vanligvis er scenen, hvor anliggender vedrørende rigsfællesskabet adresseres.

Det færøske folketingsmedlem, Sjúrður Skaale, talte ikke om Færøernes situation, men om verdenssituationen, nærmere bestemt konflikten mellem Israel og Palæstina.

Sårbarhed og styrke

Selvstændighedens vinde blæser på Færøerne, som de i øvrigt altid har gjort. De blæser med en jævn, blid og ikke mindst konsensussøgende styrke.

Færøerne har gjort forsøget på løsrivelse fra Danmark to gange tidligere – i 1946 og 2000. Begge gange uden det ønskede udfald: et selvstændigt Færøerne, men dog med et øget handlerum til følge.

I starten af 1990'erne endte Færøerne i en alvorlig økonomisk krise ovenpå flere år med nedgang i fiskeriet. I år 2000 brød forhandlingerne med den danske regering om færøsk selvstændighed sammen. Ar som endnu bæres i færingernes bevidsthed.

Færøerne går sin egen vej, skridt for skridt.

Petra Mathilde Jørs
Ph.d.-stipendiat, Dansk Institut for Internationale Studier

Færingerne ved, at fiskeriet går fra bakketop til bakkedal. At naturressourcer er sårbare. Færingerne ved også, at der skal bæredygtige fremtidsplaner til, før en endelig løsrivelse fra Danmark kan komme på tale, ligesom man ikke ved, hvad modparten stiller i udsigt.

Der er altså en realisme, måske endda sort realisme til stede i Færøerne, der betyder, at man på tværs af det politiske spektrum ser Færøernes økonomiske og sikkerhedsmæssige behov for forsat at indgå i et fællesskab. 

Færøerne går sin egen vej

Den færøske selvstændighedsdebat, der pågår netop nu, er centreret om de overordnede linjer – altså hvilken ramme Færøerne fremover skal være en del af: Skal det hedde rigsfællesskab, eller skal man indgå i en anden form for fællesskab med Danmark?

Man er enige om, at det handler om at opnå større udenrigspolitisk hjemmel, da man har nået grænsen for, hvad Grundlovens § 19 kan rumme.

Lagmand Aksel V. Johannesen kalder ikke til folkeafstemning, men til fælles politisk debat for en fælles vej mod et fælles mål. En politisk linje, der tilsiger, at Færøerne er nødt til at have fælles fodslag. Og vejen mod det fælles mål er allerede begyndt. På Færøernes egen pragmatiske måde.

Færøerne hjemtager i disse år en række sagsområder, ligesom de nedbringer bloktilskuddet med 25 millioner kroner årligt.

Samtidig har Færøerne i samarbejde med Danmark aktiveret Hjemmestyrelovens § 6-nævn, det såkaldte tvistløsningsnævn.

Tvisten, der skal løses, handler om Færøernes mulighed for at ansøge om medlemskab i WTO. En international handelsorganisation, hvor Danmark er medlem samt repræsenteret gennem EU.

Færøernes økonomi og socioøkonomi tillader, at man langsomt, men sikkert gør sig mere og mere uafhængige af Danmark.

Petra Mathilde Jørs
Ph.d.-stipendiat, Dansk Institut for Internationale Studier

Handelsområdet er et færøsk anliggende, mens medlemskab af internationale organisationer, ifølge Statsministeriet, begrænses af Grundlovens § 19, der siger, at Færøerne som selvstændigt medlem af WTO i så fald vil kunne handle mod rigets interesser.

Det viser forskellige politiske og juridiske forståelser af, hvad den institutionelle ramme kan bære. Færøerne går sin egen vej, skridt for skridt.

Man bruger de forhåndenværende muligheder, der er inden for de nuværende rammer af Hjemmestyreloven til at tilnærme sig selvstændighed på en række områder, ligesom Færøernes økonomi og socioøkonomi tillader, at man langsomt, men sikkert gør sig mere og mere uafhængige af Danmark.  

Et lille land i et stort hav

Et andet eksistentielt spørgsmål for Færøerne handler om sikkerhed og forsvar. Færøerne har siden afslutningen på Den Kolde Krig i minimalt omfang oplevet militær tilstedeværelse.

Færøerne står selv for beredskab, ligesom Landsstyret forbereder hjemtagelse af luftrum og luftfart. Ved det seneste danske forsvarsforlig deltog Færøerne og Grønland for første gang ved forhandlingsbordet.

Færøerne har accepteret opsættelse af en militær overvågningsradar, hvortil kravet fra Landsstyret lyder, at den skal være af værdi for det færøske civilsamfund, som det gælder for al anden militær aktivitet i øvrigt.

Trods Færøernes lille størrelse byder landet ind i den strategiske dialog om regional sikkerhed med en national sikkerhedspolitik og i internationale fora – både direkte med Danmark, USA, i Nato-regi og i NORDEFCO-regi.

Geostrategisk tillægges Færøernes placering forskellig tyngde. Men faktum er, at Færøerne råder over et enormt havområde, der ligger placeret midt i GIUK-gabet (Grønland, Island, United Kingdom) ved indsejlingen til Arktis og Atlanterhavet.

Den fornyede interesse fra Nato er begyndelsen på en vej, hvor Færøerne selv kan sikre samfundsmæssig gavn af den militære tilstedeværelse og realisere mottoet "intet om os, uden os", som Færøerne har taget til sig fra Grønland.

Færøernes proces for løsrivelse er ikke, som i Grønlands tilfælde, direkte beskrevet.

Petra Mathilde Jørs
Ph.d.-stipendiat, Dansk Institut for Internationale Studier

Færøerne har indgået en partnerskabsaftale direkte med USA: USA får adgang til færøske havne og services, ligesom det færøske civilsamfund får økonomisk gevinst af amerikanernes militære tilstedeværelse. Det er en ny begyndelse, hvor Færøerne er en aktiv og ikke en passiv brik i et geopolitisk spil.

Færøernes proces for løsrivelse er ikke, som i Grønlands tilfælde, direkte beskrevet. I Grundlovens § 19 står skrevet, at "uden folketingets samtykke kan han [kongen/regeringen] dog ikke foretage nogen handling, der forøger eller indskrænker rigets område". 

Formuleret anderledes betyder det, at der skal et flertal i Folketinget til, før Færøerne kan opnå status som en selvstændig stat. I praksis vil dette nok udspille sig med det færøske folks opbakning og en færøsk forankret og bæredygtig overgangsordning, som det er prøvet før ad to omgange, der dog ikke endte i løsrivelse fra Danmark, men førte til markante ændringer i Færøernes handlerum og politiske system.

Én ting er sikkert: Færøerne går sin egen opportunistiske og realistiske, men sikre vej mod en fremtid, der ønskværdigt giver Færøerne større internationalt spillerum.