Lektor: Tre år efter Ruslands invasion kommer den største trussel mod freden i Arktis indefra

Nato og alliancemedlemmerne i Arktis udbygger derfor deres evner og kapaciteter til at overvåge og forsvare regionen. Det giver øget militær aktivitet på begge sider og er med til at øge spændingsniveauet og risikoen for en eskalation.

Selvom Rusland, som den åbenlyse trussel i regionen, har tiltrukket sig stor opmærksomhed de seneste tre år, kommer den største fare for arktisk sikkerhed i øjeblikket fra den nytiltrådte amerikanske regering med Donald Trump i spidsen.

Truslen fra Rusland

Det er ingen overraskelse, at spændingerne mellem Vesten og Rusland i løbet af de sidste tre år har bredt sig til Arktis.

Allerede inden krigen har Arktis været højt prioriteret for Rusland, og denne prioritering samt den militære udbygning fortsætter, mens den konfrontatoriske linje er blevet forstærket.

Rusland er den største militære magt i regionen og ønsker at fastholde denne position.

Amelie Theussen
Lektor, Center for Arktiske Sikkerhedsstudier, Forsvarsakademiet

Rusland er den største militære magt i regionen og ønsker at fastholde denne position ved at fortsætte oprustningen.

Kontrol med havområderne nord for Rusland er et vigtigt led i Ruslands tilgang til landets forsvar, men også i forhold til økonomiske muligheder i form af ressourceudvinding og transportruter.

Mens denne oprustning vurderes at være defensiv motiveret, indeholder den i stigende grad også elementer, som kan anvendes offensivt.

Ruslands risikovillighed er stigende 

Forsvarets Efterretningstjeneste vurderer i Udsyn 2024, at Rusland nu er villig til at agere mere selvhævdende og tage større risici i Arktis – og, i vurderingens seneste opdatering, at Rusland "vil demonstrere styrke gennem en aggressiv og truende adfærd, som vil medføre større risiko for eskalation end før set i Arktis".

FE lægger også op til en større brug af hybride aktiviteter fra Ruslands side i regionen i takt med den øgede russiske brug af hybride virkemidler mod europæiske lande – især i Østersøregionen.

Desuden har Rusland og Kina øget deres samarbejde i Arktis gennem blandt andet militære øvelser og forskningsekspeditioner.

FE vurderer, at den russiske oprustning i Arktis afhænger af, hvordan Ukrainekrigen fortsætter.

Hvis krigen forsat kræver mange russiske ressourcer, vil det begrænse Ruslands evne til at fortsætte oprustningen i Arktis; men hvis konflikten bliver bragt til ende eller frosset fast, vil det frigøre en del ressourcer for Rusland, som landet så kan bruge i Arktis.

Ifølge FE er Ruslands ønsker i Arktis blandt andet at opprioritere landets konventionelle styrker, yderligere udbygge den militære infrastruktur og at opbygge nye enheder.

Donald Trumps USA forstærker truslen

Det er her USA kommer ind i billedet. Præsident Trumps planer om at få afsluttet krigen i Ukraine kan – hvis de lykkes – ende med give Rusland det nødvendige frirum til at intensivere oprustningen i Arktis.

Det ville stille Natos arktiske allierede, som allerede er bagud i forhold til oprustning i Arktis, dårligere – og dette gælder også USA.

Selvfølgelig er der stor og berettiget interesse for at afslutte Ukrainekrigen, som har kostet alt for mange menneskeliv de sidste tre år.

Rusland har i årevis forsøgt at fragmentere Vesten for at svække både støtten til Ukraine og Natos sammenhængskraft – nu godt hjulpet på vej af USA.

Amelie Theussen
Lektor, Center for Arktiske Sikkerhedsstudier, Forsvarsakademiet

Men for at undgå en forværring af sikkerhedssituationen for Natos europæiske og arktiske allierede, må Ukraine inddrages i fredsforhandlingerne. Der skal findes en varig løsning, der forhindrer Rusland i at udnytte en freds- eller våbenhvileaftale til at genopruste og genoptage krigen i Ukraine eller angribe et andet sted ved Natos øst- eller nordflanke.

I den sammenhæng er de seneste oplysninger om mødet mellem amerikanerne og russerne i Saudi-Arabien tidligere på ugen, samt Trumps efterfølgende bredside mod den ukrainske præsident Zelenskyj – hvor han kalder ham en diktator og giver Ukraine skylden for krigen – yderst bekymrende.

En forhastet fredsaftale risikerer at forværre sikkerhedssituationen i Arktis (og Europa) yderligere.

På jagt efter nye venner

Generelt virker det, som om præsident Trump og hans administration gør alt de kan for at sætte spørgsmålstegn ved USA's støtte til landets europæiske allierede.

Hvad hvis et Nato-land bliver angrebet, men den stærkeste allierede, USA, ikke vælger at komme til undsætning?

Uden troværdig støtte fra USA er Natos afskrækkelse af og forsvar mod Rusland i fare for at fejle – og det øger sandsynligheden for en krig med Rusland, som nok også ville udspille sig i den europæiske del af Arktis.

Men også de vestlige arktiske staters sammenhold og samarbejde i regionen er truet.

Når man ser på Kongeriget Danmark, så har Trumps ytringer om Grønland ikke kun pustet ny ild til brudlinjer i rigsfællesskabet, men også tvunget den danske regering til at gå på jagt efter andre, europæiske, sikkerhedspolitiske venner i en fart.

Når hjørnestenen i Kongerigets sikkerheds- og overlevelsesstrategi ikke længere udelukker brugen af økonomisk eller militær magt mod Kongerigets territorie, samt angriber de grundlæggende værdier, der danner fundamentet for den forsvarsalliance og det bilaterale forhold, man i Kongeriget er afhængig af for statens overlevelse, så kommer den største fare indefra.

Rusland har i årevis forsøgt at fragmentere Vesten for at svække både støtten til Ukraine og Natos sammenhængskraft – nu godt hjulpet på vej af USA.