Bliv abonnent
Annonce
Debat

Lektor: USA's Grønlandsønske kan provokere Kina til at genoptage interessen i råstoffer

Den største fare for Grønlands sikkerhed er USA. Og jo mere amerikanerne fokuserer på landet, desto større er muligheden for, at kineserne vil genoptage råstofinteressen og sejle tættere på med deres skibe, skriver Jesper Willaing Zeuthen. 
Den største fare for Grønlands sikkerhed er USA. Og jo mere amerikanerne fokuserer på landet, desto større er muligheden for, at kineserne vil genoptage råstofinteressen og sejle tættere på med deres skibe, skriver Jesper Willaing Zeuthen. Foto: John Mcconnico/AP/Ritzau Scanpix
11. april 2025 kl. 02.00

Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Den amerikanske vicepræsident J.D. Vance efterlader ikke megen tvivl om, at USA anser sikkerhedstruslen mod Grønland som markant.

Som blandt andet Ulrik Pram Gad fra DIIS har redegjort for, beror denne forståelse af konkrete trusler mod Grønland muligvis delvis på en undervurdering af, hvor stort et område Arktis faktisk er.

Der sejler kinesiske skibe rundt nord for Rusland, og der sejler russiske skibe rundt nær Alaska og i havet omkring Island, men der er ikke nogen kinesiske projekter i gang i Grønland.

USA er Grønlands største fare

Den væsentligste fare mod Grønlands sikkerhed er USA, måske ikke så meget fordi en amerikansk invasion står for døren, men fordi amerikansk fokus på Grønland kan provokere russiske og kinesiske skibe til komme tættere og Kina til at genoptage den interesse i råstoffer, det ellers lod til at være Kinas vurdering ikke længere stod mål med de diplomatiske omkostninger.

Hvor kritiske de sjældne jordarter faktisk er, er et mere åbent spørgsmål. Der er nok ikke så meget tvivl om, at Det Hvide Hus er interesseret i dem.

Jesper Willaing Zeuthen
Lektor ved Aalborg Universitet

Mens der modsat, hvad den siddende amerikanske administration ytrer, er klare aftaler om, hvad det amerikanske forsvar kan gøre i og omkring Grønland, og både USA og Danmark opruster i Grønland, er adgangen til råstofferne i Grønland i princippet bestemt af, hvem der vil betale for licenser.

Hidtil har blandt andet en fokuseret indsats fra USA og Danmark kunnet få Kina til at trække hænderne til sig, men modsat hvad der findes i USA, Canada og Australien og er under opbygning i EU, så er der ikke nogen formel investeringsscreeningsmekanisme.

Som djævlens advokat kunne man dermed påstå, at der faktisk er et hul i sikkerheden, når det kommer til investeringer, fordi der altid vil være tale om forhandlinger uden nogen formel nødbremse.

Sjældne jordarter er ikke sjældne, men processeringen er

Dette argument kræver dog, at de mineraler, der skal graves efter, faktisk er kritiske, og det er et åbent spørgsmål, hvor kritiske de faktisk er.

Uran er der en klar regulering af, som er internationalt aftalt, og der er ikke nogen tvivl om, at eksport af uran vil være sikkerhedspolitik og dermed falde ind under Danmarks ansvarsområde.

Læs også

Selvom det er tvivlsomt, hvor strategisk vigtige sjældne jordarter er, er der dog næppe tvivl om, at det Hvide Hus er interesseret i dem

Den australske geolog og forretningsmand Greg Barnes, og medejer af licensen ved Killavaat Alannguat (Kringlerne) i Sydgrønland, hvor der er sjældne jordarter, mødtes tilsyneladende med Trump-administrationen op til Trumps tilbud om at købe Grønland i hans første præsidentperiode. 

Det forhold, at de sjældne jordarter hedder sjældne, gør dem, som det efterhånden er bredt kendt, imidlertid ikke sjældne.

Processeringen af dem er derimod sjælden og koncentreret i Kina, men det er også et åbent spørgsmål, hvor strategisk udfordrende, det gør den højteknologiske og særdeles forurenende proces.

Kinas befolkning betaler en høj pris til gavn for den globale grønne omstilling.  

Jesper Willaing Zeuthen
Lektor ved Aalborg Universitet
Det er i hvert fald tankevækkende, at det kinesiske selskab Shenghe, der i 2016 købte sig ind i det nu lukkede australsk ejede sjældne jordartsprojekt ved Kuannersuit (Kvanefjeld), i øvrigt efter godkendelse fra de australske myndigheder, kort tid efter investerede et væsentlig større beløb på at købe sig ind i USA's eneste sjældne jordartsprocesseringsanlæg, Mountain Pass, uden at det gav anledning til, at den daværende Trump-administration stoppede opkøbet.

Kina tør betale prisen for udvindingen 

Selvom Kina faktisk har et forspring i forhold til at anvende de teknologier, der skal til for at processere sjældne jordarter, så har Kina en anden ressource, der måske er endnu mere vigtig.

På trods af en opstramning af miljøkrav, som også har ført til øget statskontrol af produktionen af sjældne jordarter i Kina, så har Kina villigheden til at betale de omfattende miljømæssige konsekvenser ved udvinding og forarbejdning af sjældne jordarter på sit eget territorium.

Læs også

Mountain Pass var lukket, da Shenghe købte sig ind i anlægget, og Kuannersuit-projektet blev lukket ned af miljøhensyn.

Det kræver tid teknisk at konstruere faciliteter til udvinding og forarbejdning af sjældne jordarter, men måske kræver det endnu mere tid at overtale borgere i et demokrati til at indvilge i de miljømæssige konsekvenser af udvinding og forarbejdning af sjældne jordarter.

Hvis USA, EU og Danmark mener, at det er strategisk vigtigt at gøre det, må vi dog blive enige om at gøre det på vores egne territorier, og uden at det skal føre til ændringer af landegrænser, imperialistiske fredsaftaler eller trusler mod Kina.

Kina har ganske vist et teknologisk forspring i den grønne industri på grund af sin kontrol med produktionskæder baseret på sjældne jordarter, men Kinas befolkning betaler en høj pris til gavn for den globale grønne omstilling.  

Annonce
Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Vi tror på politik
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40redaktionen@altinget.dkCVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2026