Mette Frederiksen bliver statsminister for en ren S-regering: Svære kampe venter

NY REGERING: Socialdemokraterne har fået opbakning til at danne regering med Mette Frederiksen som statsminister. Minimumsnormeringer, klimalov og mere udenlandsk arbejdskraft på vej. Svære spørgsmål om økonomi står fortsat åbne.

Det var en Mette Frederiksen klædt i knaldrød skjorte, som lige omkring midnat natten til onsdag kunne bekræfte, at hun er den kommende statsminister i Danmark.

"Jeg går til majestæten i morgen," bekendtgjorde hun flankeret af de tre partiledere, hun har bokset med i de seneste tre uger efter folketingsvalget.

SF, Enhedslisten og Radikale bakker hende nu op som leder af en mindretalsregering alene bestående af Socialdemokratiet.

Mette Frederiksen sagde, at aftalen "er et ualmindelig ambitiøst, progressivt, retfærdigt og offensivt politisk papir, og det handler om alle de store ting i politik". 

"Nu er vi kommet i mål. Dermed viser vi, at når danskerne går ned og stemmer, som de gjorde, så kan et nyt politisk flertal omsætte deres håb til konkret handling," lød det fra den kommende statsminister, som tilføjede, at hun var "ualmindelig stolt" af, at det lykkedes at samle partierne om en fælles tekst.

Minimumsnormeringer og børn ud af Sjælsmark
Sent tirsdag aften indgik partierne en aftale, som blandt andet betyder, at børnene på Sjælsmark bliver flyttet til et nyt udrejsecenter, at det omstridte udrejsecenter Lindholm på øen ved Kalvehave bliver droppet, og at der bliver indført minimumsnormeringer i landets daginstitutioner. Den konkrete model er ikke forhandlet på plads, men tiltaget skal være fuldt indfaset i 2025.

Der bliver også vedtaget et mål om at reducere drivhusgasser med 70 procent i 2030, en klimalov og en klimahandlingsplan. Samtidig talte Mette Frederiksen om, at regeringen skal "sikre en økonomi, der gør, at når der kommer flere ældre og børn, kommer der også flere hænder".

Og hun talte om "mere sund fornuft i udlændingepolitikken".

Trods store uenigheder undervejs var alle fire partiledere tydeligt stolte og tilfredse, da de præsenterede aftalen.

Både Pernille Skipper og Pia Olsen Dyhr tyvstartede med hvert deres tweet fra forhandlingslokalet, mens pressen stadig ventede ude foran døren. Og de så ud til at mene, at Mette Frederiksens skjortefarve også afspejler sig i det politiske indhold i aftalen.

Sådan løste de spørgsmålet om økonomi
De dybeste uenigheder i forhandlingerne frem mod en ny regering har handlet om udlændingepolitikken, økonomien og ydelserne.

Det bærer teksten i det 18 sider lange dokument, som partierne kalder "en politisk forståelse", også præg af. 

Når det gælder økonomien, har især Radikale og Enhedslisten stået stejlt over for hinanden, fordi Radikale vil øge arbejdsudbuddet gennem reformer og åbning for mere udenlandsk arbejdskraft, mens Enhedslisten er stærkt imod den tilgang. Pernille Skipper & co. vil i stedet have højere skatter for de rigeste – noget, som i Finansministeriets regnemodeller omvendt fører til lavere arbejdsudbud. Og så har Skipper krævet en garanti imod den økonomiske politik, der blev ført under Thorning.

Man kan sige, at problemet er "løst" ved, at dokumentet ikke indeholder tilstrækkeligt med konkrete forslag til, hvor pengene skal komme fra, hvis partierne skal nå op på de omkring 10 milliarder kroner, de gerne vil finde til velfærd.

Læs også: Dagens overblik: De blå er klar med angreb på rød aftale – hvad blev der af pengene og paradigmeskiftet?

Og så er der blevet plads til både radikale aftryk som "mere kvalificeret udenlandsk arbejdskraft" og "gode rammevilkår for dansk erhvervsliv" og mere røde formuleringer om at "bekæmpe fattigdom og ulighed".

Den nye regering forpligter sig til både at styrke beskæftigelsen, øge det økonomiske råderum og at reducere uligheden.

Et andet forsøg på balance finder man i en af sætningerne om kontanthjælpsloftet, som SF, EL og R har krævet at få afskaffet. Der står i papiret, at en ydelseskommission skal "anvise en erstatning for kontanthjælpsloftet, således at det afskaffes, uden at det omvendt bliver muligt at modtage offentlige ydelser i ubegrænset omfang".

Samtidig skal der indføres et midlertidigt tilskud til de børnefamilier, som er ramt af kontanthjælpsloftet, så man kan modvirke børnefattigdom.

Sådan endte det med udlændingepolitikken
Mette Frederiksen sagde, at hun har stået fast på den stramme udlændingepolitik, hun også lovede i valgkampen. Men hun vil også "introducere noget helt nyt i dansk udlændingepolitik: Sund fornuft," sagde hun.

På nogle punkter imødekommer Socialdemokraterne de tre andre partier, som har krævet "en ny retning" på udlændingeområdet: Det gælder de førnævnte ændringer for børnene på Sjælsmark og udrejsecenter Lindholm. Og så vil S igen åbne for at tage kvoteflygtninge med virkning fra næste år, fremme integrationen og lade flygtninge blive i landet, hvis de har været i arbejde i mindst to år og kan fortsætte i det samme job.

Især det sidste kan formentlig give anledning til kritik fra Dansk Folkeparti. For det var en central del af det såkaldte paradigmeskifte, som DF fik gennemført med VLAK-regeringen – og som Mette Frederiksen har lovet at bevare – at flygtninge ikke længere skal integreres, men sendes hjem. Derfor skrev blå blok ind i loven ind i loven, at det at være i uddannelse eller job fremover skulle tælle mindst muligt, når man skal vurdere, om flygtninge kan få forlænget deres opholdstilladelse.

Morten Østergaard har tidligere stillet et opgør med paradigmeskiftet som et ultimativt krav. Men ved en pressebriefing natten til onsdag udlagde Mette Frederiksen teksten sådan, at "paradigmeskiftet står med den her aftale".

Det fremhævede partilederne
Ved præsentationen af aftalen fremhævede Pia Olsen Dyhr især minimumsnormeringerne, som har været det ene af SF’s to hovedkrav. SF er også særligt glad for, at nationale test bliver afskaffet for de mindste i folkeskolen, og at man fremover vil tilbyde gratis psykologhjælp til unge under 24 år.

"Jeg er så glad! Ambitionerne for Danmark de kommende 4 år er høje på klima, natur, børn, velfærd og vi får mere hjerte i udlændingepolitikken," skrev hun på Twitter.

Pernille Skipper talte især om de høje ambitioner på klimaområdet, at børnene på Sjælsmark får lov at flytte et andet – endnu ikke besluttet – sted hen, og at uligheden samlet set skal blive mindre i Danmark.

Morten Østergaard var særligt glad for det, han kaldte et opgør med symbolpolitikken, og for, at aftalen åbner for at hente arbejdskraft udefra.

"Jeg synes godt, jeg kan sige, at vi her har skrevet det første kapitel til det, der kunne blive systemskiftet anno 2019. En ny retning for Danmark," sagde han.

Ny statsminister onsdag, ministre torsdag
Køreplanen for de næste par dage er i grove træk:

Mette Frederiksen forventes at gå til dronningen onsdag, hvor hun vil fortælle majestæten, at hun er klar til at danne regering. Også Lars Løkke vil møde hos dronning Margrethe, hvor han vil meddele sin afgang som statsminister. Dermed vil Mette Frederiksen onsdag kunne træde ud på Amalienborg Slotsplads som statsminister.

Det forventes, at hun først torsdag vil præsentere sin regering og dermed afsløre, hvilke socialdemokrater der får lov at blive ministre, og hvordan ressortområderne bliver fordelt.

Forrige artikel Spørgsmål og svar fra Grønlands Landsting uge 25 Spørgsmål og svar fra Grønlands Landsting uge 25 Næste artikel Strategiarbejde og valg på den arktiske dagsorden i andet halvår Strategiarbejde og valg på den arktiske dagsorden i andet halvår