Nordisk Ministerråd: Nordens samarbejde er et overset aktiv i forsvaret af samfundet

Dette afspejles blandt andet af EU's beredskabsunion og af Nato's syv grundlæggende krav til civilt beredskab.

Samtidig skal vi huske, at beredskabsevne og resiliens ikke kun skabes af myndigheder med et udpeget ansvarsområde, men af hele samfundet på alle niveauer inden for alle sektorer og af alle individer.  

Store gevinster ved fælles koordinering

Norden udgør med vores lange grænse mod Rusland og vores store landbesiddelser i Arktis et knudepunkt i det sikkerhedspolitiske landskab i Europa, hvilket betyder et bredt fokus på sikkerhed og resiliens på alle niveauer i samfundet.

Som verdens 10-12. største økonomi målt på BNP er Norden en stor aktør, som skal kunne agere for at tage et fælles nordisk ansvar for disse spørgsmål, som nu står højt på dagsordenen hos de nordiske nationale regeringer.  

Gennem Nordisk Råd og Nordisk Ministerråd har vi årtiers solidt samarbejde bag os – både på parlamentarisk niveau og regeringsniveau. Men når det gælder samfundssikkerhed og frem for alt beredskab, har samarbejdet hidtil været en undervurderet arena.

I Nordisk Ministerråd har vi udpeget samfundssikkerhed som et særligt fokusområde.

Peter Cavala
Afdelingschef i kundskab og velfærd og beredskab i Nordisk Ministerråd

Og netop inden for samfundssikkerhed er der store gevinster at hente ved fælles koordinering, som ikke kun opnås gennem EU-samarbejdet.

Det skyldes, at de nordiske lande ligner hinanden og har et veludviklet samarbejde. 

Nordisk Ministerråd er ikke en arena for beredskab og samfundssikkerhed, hvis begrebet forstås snævert som militært og civilt beredskab.

Til disse formål er der andre udpegede samarbejdsfora, herunder NORDEFCO inden for forsvarssamarbejdet og Haga-samarbejdet for beredskabsmyndighederne.

Mere effektiv løsning af beredskabsudfordringer

Men hvis vi tænker bredere og forstår, at samfundsmæssig modstandskraft skabes i skoler, på arbejdsmarkedet, via forskning og jura, i erhvervslivet og i energi- og fødevaresektorerne, så har Nordisk Ministerråd en berøringsflade i de nordiske samfund, som kun få aktører kan drømme om.

Her kan der dannes stærke forbindelser til både det politiske liv, erhvervslivet, civilsamfundet, universitets- og forskningsverdenen og foreninger. 

Mange af de udfordringer, som de nordiske lande står over for, når det gælder samfundssikkerhed, kan løses hurtigere og mere effektivt via nordisk samarbejde, især når tiltagene finansieres af skattemidler, som omprioriteres fra andre sektorer.

Hvis perspektivet er nordisk i stedet for nationalt, kan man hurtigere finde innovative og relevante løsninger på forsyningssikkerheden af strategiske ressourcer såsom mad og medicin, forskning, råvarer og udnyttelse af kompetencer – samt så meget andet. Vi vinder sammen. 

I Nordisk Ministerråd har vi udpeget samfundssikkerhed som et særligt fokusområde på tværs af alle ministerråd.

At Nordisk Ministerråd spiller en vigtig rolle inden for samfundssikkerhed i bred forstand fremgår tydeligt af alle de initiativer og igangværende indsatser, som gennemsyrer arbejdsplaner og dagsordener allerede nu, og som desuden foregår helt inden for Nordisk Ministerråds mandat.

Men uagtet alle disse gode udgangspunkter taler Norden endnu ikke med en samlet stemme i spørgsmål, som vedrører samfundssikkerhed og resiliens på trods af spørgsmålenes vigtighed og omkostninger.

Det burde vi gøre! Her er det nordiske samarbejde en undervurderet ressource.