Pensioneret major: Regeringen har ikke løst Grønlandskrisen. Den har blot købt sig tid

Sprækker i rigsfællesskabet

Den seneste udvikling i Grønland viser, hvor lidt der i virkeligheden er faldet på plads.

Siumuts udtræden af Naalakkersuisut og Vivian Motzfeldts afgang svækker den politiske sammenhængskraft i Nuuk netop på et tidspunkt, hvor der er mest brug for tæt koordinering mellem Grønland og København. Reuters har beskrevet regeringsopbruddet som en komplikation i et følsomt forhandlingsforløb med USA.

Det afgørende er ikke kun den interne grønlandske dynamik. Det afgørende er, hvordan situationen ser ud fra Washington.

Jo mere usikkerhed der opstår om den fælles linje i rigsfællesskabet, desto større bliver risikoen for, at USA vil teste grænserne yderligere. Enhver sprække mellem Nuuk og København kan hurtigt blive læst som en strategisk mulighed. Og netop derfor er det misvisende, når danske ministre og kommentatorer optræder, som om krisen i hovedsagen er bragt under kontrol.

Problemet er ikke kun det amerikanske pres. Problemet er også den danske tilbøjelighed til at omdanne midlertidig afspænding til en fortælling om politisk succes.

Det er forståeligt nok i indenrigspolitik. Regeringer vil gerne vise handlekraft. De vil gerne vise, at de har styr på situationen. Men udenrigspolitik bliver farlig, når den begynder at ligne stemningsledelse.

Jo mere usikkerhed der opstår om den fælles linje i rigsfællesskabet, desto større bliver risikoen for, at USA vil teste grænserne yderligere.

John Michael Foley
Pensioneret major og selvstændig cybersikkerhedsrådgiver

Blot et pusterum

Det er ikke nok, at temperaturen midlertidigt er faldet. Det afgørende er, om den underliggende konflikt er løst. Og det er den ikke.

USA's strategiske interesse i Grønland er ikke forsvundet. Ambitionen er ikke opgivet. Presset er ikke ophørt. Tværtimod tyder udviklingen på, at USA fortsætter ad samme spor som hidtil, selvom intensiteten i de offentlige udmeldinger kan variere.

Derfor bør regeringen også udvise større nøgternhed. Det, man eventuelt har opnået, er tid. Men tid er ikke det samme som en løsning. Og et pusterum er ikke det samme som varig ro.

Det ville klæde regeringen at sige det ligeud til befolkningen.

Grønlandssagen er ikke løst. Den er blot midlertidigt skubbet til side, mens de strategiske modsætninger består. Og jo længere man lader, som om den realitet ikke findes, desto dårligere rustet er Danmark, når presset vender tilbage i fuld styrke.