Professor: Fnidderet må vige for en arktisk forskningsudvikling

Sydkorea satser på Grønland
Et andet og i grønlandsk sammenhæng direkte relevant internationalt eksempel på årsager til satsning på polarforskning kan tages fra Sydkorea. På trods af sin nylige ankomst på den arktiske arena, forpligter Sydkorea sig i egne ord som en fremtidig ledende nation med en officiel arktisk politik, der sigter mod at styrke internationalt samarbejde, videnskabelige forskningsaktiviteter og arktisk virksomhed¹.

Støttet af de store familieejede forretningskoncerner (Chaebol) udtrykker Sydkorea åbenlyst sin interesse for at udforske kommercielle muligheder i Arktis. Sydkorea forsøger at slå flere fluer med ét smæk.

Sydkoreanske moderne teknologier kan bruges til at løse mange tekniske udfordringer i Arktis, samtidig med at den sydkoreanske indenlandske økonomi styrkes, og derved forbedres landets internationale profil. Dette gør, at det således i høj grad er nationale kolde, kyniske økonomiske overvejelser, som ligger bag satsninger, som bringer sydkoreanske forskere til Grønland.

Denne type af økonomisk baseret udgangspunkt for satsning deler Sydkorea med andre asiatiske lande som både Japan og ikke mindst det mægtige Kina. Disse lande har også alle på forskellig måde en bred politisk opbakning bag sig til de arktiske satsninger.

Dansk tilgang er sund fornuft
Danmark og rigsfælleskabet står i modsætning til de nævnte eksempler med en helt oplagt politisk, miljømæssig og forskningsmæssig bred og sund-fornuft-baseret baggrund for en satsning på polar forskning. Vi behøver ikke at agere med udgangspunkt i interesser relaterende til skarpladte jagerfly ombord på hangarskibe eller tunge familieejede virksomhedskonglomerater.

I modsætning til alt dette besidder vi en række enestående gode fælles argumenter for at styrke den arktiske forskning som en kæmpe løftestang for rigsfælleskabets internationale anseelse, som mildest talt er lidende².

- Vi har et historisk og et nutidigt ansvar gennem at besidde Grønland for at bidrage til forskning, som vedrører en meget stor og central del af Arktis.

- Vi sidder derigennem for bordenden af en international dagsorden fyldt med bredt anerkendte miljøkonsekvenser af klimaforandringer (havstandstigninger med mere).

- Der er et politisk klima, som forskelle til trods er relativt mildt og ikke stiller spørgsmålstegn længere ved vigtigheden af blandt andet klimaspørgsmålet.

- Vi har fælles interesse i social udvikling og kapacitetsopbygning på Grønland og for grønlændere, og at denne sker på lige fod med alle andre inden for rigsfælleskabet.

- Vi har som i eksemplerne fra Storbritannien og Sydkorea ovenfor tillige både strategiske og økonomiske perspektiver, som er vigtige, selvom disse ikke bør være det mest drivende og slet ikke behøver være et udgangspunkt for forskningssatsninger³.

- Vi har ikke som eksempelvis i USA et giftigt og tragisk uoplyst politisk klima omkring anerkendelsen af klima- og miljøspørgsmål som globale problemer, vi alle bærer ansvar for at løse.

Undgå handlingslammelse
Denne liste kan meget let udvides, og alt i alt har Danmark og rigsfælleskabet en hel masse fælles vindersager i internationalt perspektiv, som vi ikke skal tabe på grund af handlingslammelse forårsaget af en sammenblanding med interne diskussioner omkring selvstændighed og alle disse rystelser, disse forårsager i rigsfælleskabet¹.

Det handler ikke om på nogen måde at forklejne vigtigheden af disse øvrige spørgsmål blot at hindre, at de bliver blandet ind i sammenhænge, hvor det blot leder til stilstand.

Den fælles interesse for forskningsudvikling i Arktis er helt separat og man kan med rette betragte den som hævet over dette. Den er internationalt forankret og kræver en fælles satsning fra Danmark og Grønlands side for at styrke vores status inden for forskning i tidens allerstørste globale miljøproblemer.

Alt andet er fnidder, der må vige.

Forfatteren udtaler sig som privatperson.
 
Noter
1)    Tunami, A. 2016. Asian Foreign Policy in a Changing Arctic. Palgrave, MacMillan.
2)    Christensen, T.R. m.fl. Politiken kroniken, 23. jan. 2019
3)    Merrild Hansen, A. m.fl.  Altinget, 18. feb. 2019