Professor: Fnidderet må vige for en arktisk forskningsudvikling

DEBAT: Forskningen er en af rigsfællesskabets internationale vindersager, som bør frigøres fra følsomme emner som selvstændighed, skriver professor Torben Røjle Christensen.

Af Torben Røjle Christensen
Professor, Bioscience, Aarhus Universitet

Da Storbritannien i april 1982 med hangarskibet HMS Invincible og følgeskibe i spidsen sendte Royal Navy mod det sydlige Atlanterhav for at tilbageerobre Falklandsøerne til Hendes Majestæts oversøiske territorier, var det ikke umiddelbart den mest logiske tanke, at dette skulle udløse en massiv national britisk satsning på civil polarforskning.

Men ikke desto mindre blev dette et af de mere markante længerevarende resultater af krigen om Falklandsøerne.

Forskning som geopolitik 
I slutningen af 80'erne og starten af 90'erne blev British Antarctic Survey (BAS) som sektorforskningsinstitut forgyldt med ekstra midler, nye bygninger, laboratorier med mere for i forskningens tegn at koordinere styrkelsen af den britiske tilstedeværelse i Antarktis, som inkluderer Sydgeorgien, en del af besiddelserne på og omkring Falklandsøerne, som stadig er en del af de oversøiske territorier.

Undertegnede var på daværende tidspunkt forskningsstuderende på polarinstituttet Scott Polar Research Institute ved Cambridge Universitet, og der blev fra flere af mine vejledere og ledelsen af instituttet kigget med misundelse op ad Madingley Road nordpå lige uden for byen, hvor hovedkvarteret for BAS udvidede sine aktiviteter.

Dette var i en tid, hvor britiske forskere blandt andet fra BAS ellers havde markeret sig stærkt med banebrydende miljø- og klimarelateret forskning omkring iskerneboringer, havis og ikke mindst ozonhullet over Antarktis. De globale problemer omkring sidstnævnte blev rigtigt klart fra midten af 80'erne. Men det var ikke det, der var de primære årsager for forskningssatsningen. Det var de geopolitiske.

Sydkorea satser på Grønland
Et andet og i grønlandsk sammenhæng direkte relevant internationalt eksempel på årsager til satsning på polarforskning kan tages fra Sydkorea. På trods af sin nylige ankomst på den arktiske arena, forpligter Sydkorea sig i egne ord som en fremtidig ledende nation med en officiel arktisk politik, der sigter mod at styrke internationalt samarbejde, videnskabelige forskningsaktiviteter og arktisk virksomhed1.

Støttet af de store familieejede forretningskoncerner (Chaebol) udtrykker Sydkorea åbenlyst sin interesse for at udforske kommercielle muligheder i Arktis. Sydkorea forsøger at slå flere fluer med ét smæk.

Sydkoreanske moderne teknologier kan bruges til at løse mange tekniske udfordringer i Arktis, samtidig med at den sydkoreanske indenlandske økonomi styrkes, og derved forbedres landets internationale profil. Dette gør, at det således i høj grad er nationale kolde, kyniske økonomiske overvejelser, som ligger bag satsninger, som bringer sydkoreanske forskere til Grønland.

Denne type af økonomisk baseret udgangspunkt for satsning deler Sydkorea med andre asiatiske lande som både Japan og ikke mindst det mægtige Kina. Disse lande har også alle på forskellig måde en bred politisk opbakning bag sig til de arktiske satsninger.

Dansk tilgang er sund fornuft
Danmark og rigsfælleskabet står i modsætning til de nævnte eksempler med en helt oplagt politisk, miljømæssig og forskningsmæssig bred og sund-fornuft-baseret baggrund for en satsning på polar forskning. Vi behøver ikke at agere med udgangspunkt i interesser relaterende til skarpladte jagerfly ombord på hangarskibe eller tunge familieejede virksomhedskonglomerater.

I modsætning til alt dette besidder vi en række enestående gode fælles argumenter for at styrke den arktiske forskning som en kæmpe løftestang for rigsfælleskabets internationale anseelse, som mildest talt er lidende2.

- Vi har et historisk og et nutidigt ansvar gennem at besidde Grønland for at bidrage til forskning, som vedrører en meget stor og central del af Arktis.

- Vi sidder derigennem for bordenden af en international dagsorden fyldt med bredt anerkendte miljøkonsekvenser af klimaforandringer (havstandstigninger med mere).

- Der er et politisk klima, som forskelle til trods er relativt mildt og ikke stiller spørgsmålstegn længere ved vigtigheden af blandt andet klimaspørgsmålet.

- Vi har fælles interesse i social udvikling og kapacitetsopbygning på Grønland og for grønlændere, og at denne sker på lige fod med alle andre inden for rigsfælleskabet.

- Vi har som i eksemplerne fra Storbritannien og Sydkorea ovenfor tillige både strategiske og økonomiske perspektiver, som er vigtige, selvom disse ikke bør være det mest drivende og slet ikke behøver være et udgangspunkt for forskningssatsninger3.

- Vi har ikke som eksempelvis i USA et giftigt og tragisk uoplyst politisk klima omkring anerkendelsen af klima- og miljøspørgsmål som globale problemer, vi alle bærer ansvar for at løse.

Undgå handlingslammelse
Denne liste kan meget let udvides, og alt i alt har Danmark og rigsfælleskabet en hel masse fælles vindersager i internationalt perspektiv, som vi ikke skal tabe på grund af handlingslammelse forårsaget af en sammenblanding med interne diskussioner omkring selvstændighed og alle disse rystelser, disse forårsager i rigsfælleskabet1.

Det handler ikke om på nogen måde at forklejne vigtigheden af disse øvrige spørgsmål blot at hindre, at de bliver blandet ind i sammenhænge, hvor det blot leder til stilstand.

Den fælles interesse for forskningsudvikling i Arktis er helt separat og man kan med rette betragte den som hævet over dette. Den er internationalt forankret og kræver en fælles satsning fra Danmark og Grønlands side for at styrke vores status inden for forskning i tidens allerstørste globale miljøproblemer.

Alt andet er fnidder, der må vige.

 

Forfatteren udtaler sig som privatperson.
 
Noter
1)    Tunami, A. 2016. Asian Foreign Policy in a Changing Arctic. Palgrave, MacMillan.
2)    Christensen, T.R. m.fl. Politiken kroniken, 23. jan. 2019
3)    Merrild Hansen, A. m.fl.  Altinget, 18. feb. 2019

 

Forrige artikel Minik Rosing: Lad os bruge vores arktiske aktiver til at nå verdensmålene Minik Rosing: Lad os bruge vores arktiske aktiver til at nå verdensmålene Næste artikel Debat: Staten sylter sag om forskelsbehandling i Grønland Debat: Staten sylter sag om forskelsbehandling i Grønland
  • Anmeld

    Rasmus Gjedssø Bertelsen · Professor, UiT Norges arktiske universitet

    Selvstændighed er ikke fnidder, men uddannelse, forskning og internationalisering er også grundlag for selvstændighed

    Folk og lande, der arbejder frem mod selvstændighed, opfatter næppe dette spørgsmål som "fnidder", og opfatter næppe udenforstående med dette synspunkt som relevante partnere.

    Det er derimod klart, at styrket human kapital (en befolknings formelle og uformelle kompetenceniveau) er en afgørende trin på vejen for stadigt større selvstændighed for Grønland.

    Grønland trænger også i høj grad til at styrke multilaterale og bilaterale forbindelser med omverdenen, uden om Danmark.

    Så hvis arktisk klimaforskning kan bidrage til at udvikle Grønlands humane kapital og styrke Grønlands internationale forbindelser, så er det ikke fnidder.

  • Anmeld

    komalkyhan · cool