Professor: Trumps Grønlandsønske har næret selvstændighedstrangen. Men regeringen skal først have styr på økonomien

Partiet Naleraq, som gik til valg på en dagsorden om en øjeblikkelig aktivering af paragraf 21 i selvstyreloven – altså den paragraf, hvormed en grønlandsk regering kan indlede forhandlinger med en dansk regering om løsrivelse fra rigsfællesskabet – fik 25 procent af stemmerne og dermed 8 ud af 31 mandater.

Trods det flotte valgresultat vandt Naleraq ikke regeringsmagten. Partiet blev som det eneste parti med regeringsdannelsen i Grønland i fredags sendt i opposition. Det betyder imidlertid ikke, at håbet om selvstændighed er stedt til hvile.

Koalitionsaftalen mellem partierne Demokratiit, Inuit Ataqatigiit (IA), Siumut og Atassut gør det klart, at man ønsker et selvstændigt Grønland.

Men i modsætning til partiet Nalaraq vil den nye grønlandske regering afvente rapporten fra den paragraf 21-kommission, som blev etableret i efteråret 2024, og som har til opdrag at redegøre for den juridiske vej til selvstændighed, inden den lægger sig fast på den videre proces. Paragraf 21-Kommissionen forventes at udkomme med sin rapport i 2026.

Råstofudvinding centralt i koalitionsaftalen 

Men koalitionsaftalen indeholder meget andet end overvejelser omkring paragraf 21 og dens mulige aktivering. Spørgsmålet om udenrigs- og sikkerhedspolitik diskuteres også, og den nye og usædvanligt brede regeringskoalition tilkendegiver, at den satser på sammenhold i en for Grønland svær tid.

Den understreger også, at den ønsker at fortsætte den udenrigs- sikkerheds- og forsvarspolitiske strategi, som den tidligere regering vedtog for perioden 2024-2033, og som har titlen: Grønland i verden – intet om os, uden os.

Her udtrykker den nye grønlandske regeringskoalition forventning om, at Danmark i langt højere grad end hidtil inddrager landet således, at der bliver tale om et reelt samarbejde mellem ligeværdige partnere. 

Koalitionsaftalen mellem Demokratiit, IA, Siumut og Atassut omfatter også råstofsområdet, hvor man ønsker at tiltrække udenlandske investorer. Det sker dog med forbehold for, at råstofudvinding bidrager til udviklingen af Grønland og foregår under hensyntagen til lokalsamfund og miljø.

Der kan ikke herske tvivl om, at IA har sat sit præg på denne del af koalitionsaftalen, og den tidligere minister for råstoffer Naaja Nathaliensen fortsætter da også på samme ministerpost i den nye regering. 

Det er dog den grønlandske regering magtpåliggende at understrege, at samarbejdet skal foregå på grønlandske præmisser og med en accept af, at Grønland er grønlandsk.

Benedikte Brincker
Professor på Københavns Universitet og adjungeret professor på Grønlands Universitet (Ilisimatusarfik)

Regeringen har blikket stift på økonomien 

Hun ser gerne, at Grønlands økonomi diversificeres, og betragter råstofudvinding som en oplagt mulighed. Det fortsatte fokus på råstofudvinding, som man genfinder i tidligere koalitionsaftaler, understreger, at Grønlands nye regering har blikket stift rettet mod økonomien.

Det omfatter blandt andet udsigten til en skattereform på erhvervsområdet, herunder en sænkning af selskabsskatten for at tiltrække investeringer, en markedsmarkedsreform og en revision af den obligatoriske pensionsordning. Grønlands nye regering forsøger med disse varslede tiltag at skabe et solidt økonomisk fundament for selvstændighed.

I den sammenhæng er et tilbagetog i form af en tilbagerulning af varslede selvstændighedstiltag, herunder en kronologisk plan om hjemtag af politikområder, ikke et muligt scenarie. 

I takt med at Grønland løsriver sig fra det danske rigsfælleskab, må man forvente, at andre internationale aktører kommer til at spille en relativ større rolle.

Forholdet til USA er i skrivende stund anspændt og nærmede sig frysepunktet den forgangne uge med Vicepræsident Mike Vance og hustrus besøg i Pituffik Space base, som erstattede hustruens besøg i Nuuk og Sisimiut i forbindelse med det årlige hundeslædevæddeløb.

Men den nye landsstyreformand Jens-Frederik Nielsen lægger op til øget samarbejde med USA både, hvad angår økonomi og sikkerhed. Det er dog den grønlandske regering magtpåliggende at understrege, at samarbejdet skal foregå på grønlandske præmisser og med en accept af, at Grønland er grønlandsk. Man er “open for business, not for sale.” 

USA er ikke bare klar til samarbejde, men til overtagelse

Spørgsmålet, som står tilbage, er, i hvor høj grad Grønland kan få lov til at bestemme det. Skal Grønland gennemgå en økonomisk udvikling, kræves der internationale investorer, og de har ikke stået i kø de seneste årtier.

USA er den mest sandsynlige partner, og det er hævet over enhver tvivl, at landet står klar til ikke blot at samarbejde med, men også at overtage Grønland.

Mens Vance talte til pressen fra Pituffik Space Base, gentog Trump fra det Hvide Hus, at man i USA har behov for at have Grønland og retfærdiggjorde det, som han har gjort det mange gange før, med hensynet til international sikkerhed. Det budskab blev gentaget og skærpet natten til søndag.

Her forstummer al tale om økonomi. Men det er netop økonomien, som er afgørende for Grønlands videre udvikling hen imod selvstændighed – og for, at den nye grønlandske regering kan lykkes med sit forehavende at samle befolkningen i et fællesskab, som kan modstå et stort internationalt pres.

Ligesom man i Ukraine ikke spiller kort om landets fremtid, spiller vi i Danmark ikke ludo om rigsfællesskabets med Grønland som den eftertragtede gevinst.

Benedikte Brincker
Professor på Københavns Universitet og adjungeret professor på Grønlands Universitet (Ilisimatusarfik)

Det kan være det halmstrå, som rigsfællesskabet i fællesskab med den Europæiske Union kan gribe efter og udnytte i forsøget på at spille Trumps USA af (ludo)brættet i kampen om Grønland.

Ludo kan have sin charme, særligt når det spilles i stuerne hos Hr. og Fru Varnæs, og det involverer en champagnedrikkende Gitte Grå som tilskuer. Men international politik er ikke et spil.

Det er alvor, som Ukraines præsident Zelenskyj en måned tidligere lod den amerikanske præsident forstå, da han konfronteret med synspunktet, at han ikke havde gode kort på hånden, svarede: ’Mr. President, I am not playing cards’.

Ligesom man i Ukraine ikke spiller kort om landets fremtid, spiller vi i Danmark ikke ludo om rigsfællesskabets med Grønland som den eftertragtede gevinst. 

Rettelse:  Tidligere fremgik det af kronikken, at Grønlands regerings koalitionsaftale eksplicit omfatter en fortsættelse af det uranforbud, som fremgår af den tidligere koalitionsaftale (2022), og som kun kan ophæves ved en folkeafstemning. Det gør den nuværende koalitionsaftale dog ikke, hvorfor dette er rettet. Derudover er der føjet yderligere om de skattepolitiske tiltag til.