Rapport: 123 mennesker udgør magteliten i Grønland

MAGT: Partiledere, direktører og departementschefer er blandt Grønlands mest centrale og magtfulde personer, afslører ny rapport. Rapporten får hug for at være mangelfuld og dansk, men kritikken rammer ved siden af, mener forsker bag.

Landsstyreformand Kim Kielsen er med til at udgøre Grønlands magtelite.
Landsstyreformand Kim Kielsen er med til at udgøre Grønlands magtelite.Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Rasmus Straka SkjødtSimon Engell Kjøller

123 personer sidder på toppen af magten i Grønland.

Det konkluderer en ny rapport.

De 123 personer i toppen af det kortlagte netværk sidder på i alt 701 magtfulde poster i Grønland og er dermed de mest indflydelsesrige personer i landet.

Netværket består blandt andre af landsstyreformand Kim Kielsen, Visit Greenlands direktør, Julia Pars, og Grønlandsbankens direktør, Martin Birkmose Kviesgaard.

Også direktør i Grønlands Erhverv Brian Buus, direktør for Greenland Holding Karsten Høy og Air Greenlands direktør Jacob Nitter Sørensen er repræsenteret.

Undersøgelsen skal skabe transparens
Rapporten 'Magteliten i Grønland' er udarbejdet af forskere fra Roskilde Universitet og Copenhagen Business School.

Forskerne har undersøgt en lang række poster og kortlagt et netværk bestående af offentlige og private aktører ud fra, hvilke formelle poster og hvilke officielle netværk de indgår i.

Undersøgelsen kan være med til at skabe transparens og give en offentlig samtale om eliten. Det fortæller Morten Fischer Sivertsen, som er ph.d.-studerende og en af forskerne bag undersøgelsen.

"Ethvert samfund må have interesse i at vide, hvem der er dets beslutningstagere. Det kan en undersøgelse som denne være med til at gøre konkret," siger han til Altinget.

Personer fra både Inatsisartut (Grønlands Landsting), Naalakkersuisut (Grønlands Landsstyre), offentlige og private bestyrelser og organisationer indgår i netværkene.

Den såkaldte netværksmodel udtrykker som metode, at man er mere magtfuld, hvis man har poster i netværk, hvor der er andre betydningsfulde aktører.

Med undersøgelsen kan man se på gruppen af mennesker i magteliten og vurdere, om man er tilfredse med dem, forklarer Morten Fischer Sivertsen.

"Man kan se, om det ser rimeligt ud i forhold til for eksempel køn, uddannelsesbaggrund eller bopæl. Det er en måde at have en demokratisk kontrol med sin elite på," siger han.

Transparency: System er såbart mod nepotisme
Formanden for Transparency International Greenland, Birita í Dali, mener, at rapporten giver et vigtigt indblik i magten, og at sandsynligheden for magtmisbrug og korruption stiger, når færre mennesker sidder ved magten.

"Vi kender ikke niveauet af nepotisme, men vi ved, at muligheden er der. Nepotismen lever af gode grunde i det skjulte og er svær at få øje på," siger hun.

Forskerne bag rapporten skriver, at "når meget magt koncentreres på forholdsvis få hænder, er faren den, at man kan koordinere og tilgodese sine interesser på tværs af de forskellige sektorer, at kammerateri og nepotisme kan trives, og at muligheden for at føre demokratisk kontrol med eliterne svækkes".

Transparency International Greenland offentliggjorde i 2012 et integritetsstudie. Studiet fandt ifølge Birita í Dali ikke eksempler på bestikkelse "som sådan", men viste, at systemet i Grønland er "sårbart".

"Muligheden for korruption er til stede, når få mennesker har meget magt. Når de samme mennesker tager en beslutning, er det nemmere at varetage egne interesser," siger hun.

Kritik: Rapporten mangler uformelle netværk
Udgivelsen af rapporten har ført til debat i Grønland. Ikke kun om det kortlagte netværk, men også om selve undersøgelsen.

Den tidligere direktør for De Grønlandske Kommuners Landsforening, Kanukoka, Martha Labansen, synes, at rapporten mangler at fokusere på den grønlandske kultur og på de uformelle netværk.

Hun mener, at rapporten bør tage højde for familierelationer, uformelle bekendtskaber og andre sociale sammenhænge i Grønland, som også udgør en magtfaktor.

"Det er et dansksproget system, som de går ud fra. Det giver en svaghed, når man ikke tænker på, at vi er en grønlandsk kultur med grønlandsk sprog. Man kan ikke gemme sig bag en computer og lade som om, at det alene foregår på dansk i det her land," siger Martha Labansen.

Det er naivt at tro, at dem, der er mest magtfulde, er dem, som agerer i de formelle netværk, fordi mange uformelle netværk eksisterer, siger hun.

"Mange af dem, der får bestyrelsesposter, er også dem, der har uformelle kontakter med dem, der sidder på magten. Der er meget stærke familiebånd i Grønland. Derfor er det også en god magtbase," siger Martha Labansen.

Læs også

Magten ligger hos mange flere
Visit Greenlands direktør, Julia Pars, er en af de aktører, der ligger i den højeste magtkategori i netværket. Hun mener også, at rapporten ved at fokusere på 456 undernetværk overser de uformelle netværk, hvor "uformelle magtstrukturer" hersker.

"Det er en skrivebordsundersøgelse. Den er lavet uden at kende de meget uformelle magtstrukturer, som der også er i samfund, uanset hvilket samfund det er. Når man beregner magtstrukturen ud fra, hvad man kan finde på Google, får man det resultat. Magten ligger ikke kun hos 123 mennesker, men hos mange flere," siger hun.

Så man kan ikke sige, at størstedelen af magten er koncentreret omkring de 123 mennesker?

"Nej, det kan man ikke udelukkende, men de har selvfølgelig stor indflydelse hver især indenfor deres områder. Vi er i et så lille samfund som Grønland meget opmærksomme på alt, hvad der hedder nepotisme. Transparency International Greenland og CSR Greenland, hvor jeg er med, drøfter de emner, og virksomhederne er rigtig gode til at tilpasse sig regler i forhold til politikker for nepotisme og kammerateri".

Kan være udgangspunkt for videre forskning
At de uformelle netværk ikke indgår, betyder ikke, at undersøgelsen er ufærdig. I stedet har forskerne valgt at fokusere på de formelle poster og netværk, forklarer Morten Fischer Sivertsen.

En undersøgelse af de uformelle netværk vil kræve en mere kvalitativ undersøgelsesstrategi, men Morten Fischer Sivertsen håber, at undersøgelsen kan være udgangspunkt for videre forskning.

"Vi siger ikke, at familie eller private relationer ikke spiller en rolle. Næste gang kan man have et andet fokus, eller nogle, der taler grønlandsk, kan undersøge private relationer, hvor man er meget bedre stillet, hvis man også taler grønlandsk," siger han.

Birita í Dali fra Transparency International Greenland mener, at rapporten bør give anledning til at styrke systemet imod nepotisme. Whislerblowerbeskyttelsen skal styrkes, beslutningsprocesser om udbud og indkøb i det offentlige skal varetages af flere personer, og rekruteringsprocesser i bestyrelser og virksomheder skal være mere transparente.

Altinget har forgæves forsøgt at få en kommentar fra landsstyreformand Kim Kielsen fra Siumut, partiformand Múte Bourup Egede fra Inuit Ataqatigiit og partileder Vittus Qujaukitsoq fra Nunatta Qitornai.

Dokumentation

Grønlands magtelite

Rapporten 'Magteliten i Grønland' har ud fra 456 fora og 2.052 personer fordelt på 3412 positioner fundet en kerne på 123 individer og 79 fora, som udgør Grønlands formelle magtelite.

Rapporten er udarbejdet af ph.d.-studerende på Roskilde Universitet Morten Fischer Sivertsen og adjunkt på Roskilde Universitet og Copenhagen Business School Anton Grau Larsen. Forskerne har blandt andre samarbejdet med folk fra Ilisimatusarfik (Grønlands Universitet) og Transparency International Greenland.

Data er blevet indsamlet mellem 1. februar 2019 og 1. februar 2020. Dataindsamlingen er fortrinsvis sket ud fra de oplysninger, som er tilgængelige på internettet, herunder hjemmesider som Det Centrale Virksomhedsregister, Grønlands Landsstyres hjemmeside samt partier, kommuner og interesseorganisationers hjemmesider.

Hvert individ og fora er blevet tildelt en såkaldt k-værdi. Jo højere værdi, desto nærmere er individer og fora på den bedst forbundne del af netværket, og jo vigtigere en rolle spiller de selv i at binde hele netværket sammen.

Rapporten rangerer ikke mellem personer, som er blevet tildelt den samme k-værdi. Rapporten opgør dermed ikke, hvem af en politiker og en departementschef, som begge har en k-værdi på otte, der er mest magtfuld.

Kilde: Magteliten i Grønland


Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Julia Pars

Bestyrelsesformand, Pisiffik, Ejer, Relatepeople
MBA (Henley 2009), akademiøkonom i turisme

Kim Kielsen

Naalakkersuisoq for fiskeri og fangst, Grønlands selvstyre
Sømand, politibetjent (1996)

Múte Bourup Egede

Medlem af Inatsisartut, formand, Inuit Ataqatigiit
Kultur og Samfundshistorie (Ilisimatusarfik 2013, Ufærdiggjort)

0:000:00