Ris og ros fra stormagter til investering i militært isenkram

Danmarks beslutning om at bruge 1,5 mia. kr. på nyt arktisk militært isenkram bliver mødt med en russisk opfordring til også at arbejde proaktivt for dialog. Til gengæld er der applaus fra USA, som gerne ser, at vi køber det nye isenkram af dem.

Foto: Det russiske forsvarsministerium
Andreas Krog

Danmarks beslutning om at købe nyt militært isenkram til brug i blandt andet Arktis for i alt 1,5 milliarder kroner, er blevet bemærket ude omkring i verden. Ikke mindst i Rusland og USA har man bidt mærke i den såkaldte ”arktiske kapacitetspakke”, som partierne bag forsvarsforliget nåede til enighed om i forrige uge.

De to supermagter ser dog vidt forskelligt på pakken, der blandt andet består af to nye langtrækkende droner og en luftvarslingsradar, der skal opstilles på Færøerne. Desuden skal der investeres i satellitter, krypteret kommunikation og analysekapacitet.

”USA bifalder disse betydelige bidrag til arktisk sikkerhed og bifalder Danmarks indsats for at tackle vores fælles udfordringer. Danmarks plan om at forbedre sine arktiske kapaciteter afspejler vores fælles interesse i at opretholde Arktis som en sikker, lavspændt og stabil region,” udtaler en talsmand fra den amerikanske ambassade i København.

Interesse for amerikansk udstyr
Ambassade-talsmanden peger på, at Danmark og USA som stærke partnere normalt konsulterer hinanden om alle spørgsmål af fælles interesse. Men talsmanden understreger, at beslutningen om indholdet og omfanget af den arktiske kapacitetspakke alene er truffet af Kongeriget Danmark og afspejler Danmarks egen vurdering af hvordan man bedst kan reagere på de nye sikkerhedsudfordringer i Arktis og det høje nord.

Det er af afgørende betydning at indlede en sikkerhedsdialog, der omfatter alle de arktiske stater og har til formål at fremme gensidig tillid og korrekt fortolkning af hinandens militære aktiviteter.
En proaktiv dansk holdning til dette emne kan bidrage enormt til sikkerheden og forudsigeligheden i Arktis.

Vladimir V. Barbin
Ruslands ambassadør i Danmark

USA anerkender også, at Danmark selv vælger det isenkram, som man nu skal anskaffe. Men hvis der står ”Made in America” i bunden af dronerne og radaren, så vil det da ikke gøre amerikanerne noget

”Danmark træffer sine egne beslutninger om, hvilket militært udstyr der bedst opfylder dets behov. Det er vigtigt, at allierede bruger udstyr, der er interoperabelt blandt vores partnere. Vi ville hilse dansk interesse for amerikansk militærudstyr velkommen,” lyder det fra den amerikanske ambassade.

Indlede dialog
På den russiske ambassade, som er nabo til den amerikanske ambassade på Østerbro i København, så man gerne, at Danmark også havde fokus på andre ting i Arktis end blot nyt militært grej.

”Såvel national sikkerhed som sikkerhed i den arktiske region kan ikke udelukkende sikres med militære midler. Det er af afgørende betydning at indlede en sikkerhedsdialog, der omfatter alle de arktiske stater og har til formål at fremme gensidig tillid og korrekt fortolkning af hinandens militære aktiviteter. En proaktiv dansk holdning til dette emne kan bidrage enormt til sikkerheden og forudsigeligheden i Arktis,” siger Ruslands ambassadør i Danmark, Vladimir V. Barbin, til Altinget.

Før han kom til København i 2018 var Barbin Ruslands arktiske ambassadør i fire år.

Læs også

Sikrer lavspænding
Hos de radikale, som er en del af forsvarsforligskredsen, har man undervejs i forhandlingerne om den arktiske kapacitetspakke været opmærksom på, at initiativerne ikke sender et alt for offensivt signal. For det kan underminere troværdigheden bag ambitionen om at bibeholde Arktis som et lavspændingsområde.

Derfor lægger partiet stor vægt på, at de to nye droner ikke bliver bevæbnede. Og i virkeligheden er den danske fremgangsmåde meget lig den russiske, pointerede de radikales forsvarsordfører Martin Lidegaard ved præsentationen af den arktiske kapacitetspakke.

”Når russerne opruster, så siger de, at det er for at lave det civile beredskab bedre. Men det har også en forsvarsdimension. Nu gør vi det samme. Det er parallelt og sikrer lavspænding. Og samtidig kan vi eksempelvis bruge data fra dronerne til øget klimaforskning,” påpegede Martin Lidegaard.

Han er dog også bevidst om signalværdien i at give det danske forsvar nye redskaber i den arktiske værktøjskasse.

”Vi sender selvfølgelig et signal om, at vi holder øje med hvad Rusland laver. Og at vi, på grund af den øgede skibstrafik og geopolitiske fokus, har en interesse i området og i at vise, at vi tager vores territorialforsvar alvorligt. Også i det arktiske område,” sagde Martin Lidegaard.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Martin Lidegaard

MF (R), politisk leder, Radikale
cand.comm. (Roskilde Uni. 1993)

Vladimir V. Barbin

Ruslands ambassadør til Danmark
Moskvas Statslige Institut for Internationale Relationer (MGIMO)

0:000:00