Studerende: Forfejlet forestilling giver lønløft til anstaltsbetjente i Grønland

Af Hans Brummerstedt
Kandidatstuderende i politisk kommunikation på Roskilde Universitet

Trump har sit Twitter-diplomati, de grønlandske folketingspolitikere har deres Facebook-diplomati.

Det var også på det sidstnævnte sociale medie, at de to grønlandske folketingspolitikere, Aki-Matilda Høegh-Dam fra Siumut og Aaja Chemnitz Larsen fra Inuit Ataqatigiit, mandag den 6. april skrev hvert deres opslag om, hvor meget de hver især har kæmpet for at lande en aftale om ligeløn mellem anstaltsbetjente i Grønland og fængselsbetjente i Danmark.

Aaja Chemnitz Larsen skrev, at hun i flere år har kæmpet for denne aftale og at hun fortsat vil kæmpe for en permanent aftale.

Aki-Matilda Høegh-Dam skrev blandt andet, at hun gik til valg på, at Danmark ikke skal forsømme sine ansvarsområder i Grønland, at der i flere år har været forskelsbehandling af grønlandske anstaltsbetjente, om hendes store indsats for at få aftalen i hus samt en lykønskning til det grønlandske samfund.

Aftalen bygger på "forskelsbehandling"
Aftalen bygger på de 49,2 millioner kroner afsat på Finansloven 2020 for perioden 2020 til 2023 til initiativer på justitsområdet i Grønland.

Det grønlandske samfund ville få større gavn af, at uddannelserne blev ens.

Hans Brummerstedt
Kandidatstuderende i politisk kommunikation på Roskilde Universitet

Der afsættes 9,6 millioner kroner årligt til et lønløft til anstaltsbetjente i Grønland, der udligner forskellen i grundlønnen mellem anstaltsbetjente i Grønland og fængselsbetjente i Danmark, som er ansat i hovedstadsområdet. Læg mærke til nøgleordene anstaltsbetjent og fængselsbetjent. 

Hele aftalen baseres på, at man fra grønlandsk side i flere år har råbt "forskelsbehandling," fordi anstaltsbetjente i Grønland fik mindre i løn end deres kollegaer i Danmark, bare fordi de var grønlændere.

Gad vide, i hvor høj grad man har taget højde for forskellen mellem anstaltsbetjentsuddannelsen i Grønland og fængselsbetjentsuddannelsen i Danmark.

Det er nemlig sådan, at anstaltsbetjentuddannelsen er af to års varighed, mens fængselsbetjentuddannelsen er af tre års varighed.

Begge uddannelser veksler mellem teori og praksis, men fordelingen er betydeligt forskellig på de to uddannelser.

Fængselsbetjente lærer mere teori, lærer gennem sidemandsoplæring og gennem praksisnær undervisning med andre elever (VFU).

Lønløft bygger på forfejlet forestilling
Jeg er oprigtig glad for, at anstaltsbetjentene i Grønland vil få mere i løn. Jeg mener generelt, at de "varme hænder" bør få mere i løn i Grønland såvel som Danmark.

Når det er sagt, er jeg stærkt utilfreds med, hvordan dette lønløft er blevet en realitet. En realitet, der bygger på en fejlagtig forestilling om, hvorfor der er lønforskel.

Derudover er aftalen en delaftalte, der gælder til 2023. Hvad skal der ske efter 2023? Skal anstaltsbetjentene ned i løn igen? Skal kommende grønlandske folketingspolitikere endnu en gang bruge flere år på at få midlertidige aftaler i hus?

Særligt kritisabelt er Aki-Matilda Høegh Dams sprogbrug om denne politiske sejr. I sit føromtalte facebookopslag anvender hun ord som "forskelsbehandling".

At bruge dette ord i denne kontekst, synes jeg, er misvisende og er med til at udvande ordets betydning. Hvis lønforskellen mellem grønlandske anstaltsbetjente og danske fængselsbetjente er et eksempel på forskelsbehandling for hende, hvad kalder hun så det daværende fødestedskriterie, som reelt var direkte diskriminerende?

Politisk sejr er for letkøbt
Et alternativt forklarende scenarie kunne være: Aki-Matilda Høegh Dam får job hos administrationen i Kriminalforsorgen i Grønland.

Vil hun med sin bachelorgrad kræve samme løn som kandidatuddannede hos Kriminalforsorgen i hovedstadsområdet i Danmark?

Der er ingen tvivl om, at Danmark historisk set har diskrimineret og forskelsbehandlet Grønland, og at grønlændere den dag i dag stadig bliver diskrimineret og forskelsbehandlet.

Men at kalde lønforskellen mellem anstaltsbetjente og fængselsbetjente for forskelsbehandling, mener jeg, er for letkøbt.

Jeg mener, at det grønlandske samfund ville få større gavn af, at uddannelserne blev ens. Forlæng anstaltsbetjentuddannelsen, eller etabler muligheder for efteruddannelser.

Arbejdsmiljøet bliver næppe bedre af et lønløft, de indsattes vej til gennemført resocialisering bliver næppe lettere via et lønløft for anstaltsbetjente, og anstaltsbetjentene får ikke flere faglige redskaber via et lønløft.

Hvis de to grønlandske folketingspolitikere Aki-Matilda Høegh Dam og Aaja Chemnitz Larsen virkelig gik op i anstaltsbetjentenes ve og vel, så kæmpede de for en reel ligestilling af anstaltsbetjents- og fængselsbetjentsuddannelse i stedet for at slå sig til tåls med denne letkøbte politiske sejr.