Tænketank: Grønlænderne er tæt forbundne, men medierne svage. Det øger risikoen for misinformation

En falsk Muté B. Egede-profil ytrede sig på X, og vi så også et falsk opslag med den danske politiker Karsten Hønge som angivelig afsender af, hvad der af eksperter blev kaldt et prorussisk budskab.

Vores rapport i december viste, at særligt debatten om forholdet mellem Grønland og Danmark fylder meget på Facebook og vækker mange følelser og stærke holdninger. Forskning i spredning af desinformation i andre kontekster har vist, at det særligt er i disse debatter, at desinformation kan spredes.

I de emner, hvor der er stærke følelser, kan den vrede og frustration, der allerede findes, virke som et bål, der allerede brænder, som man gennem påvirkningskampagner blot kan hælde yderligere benzin på. Mens det er meget sværere at opnå samme effekt med påvirkningskampagner inden for emner, der ikke vækker stærke følelser.

Men ikke alene er Grønland sårbar på grund af de mange følelser, der er i spil i debatten. Også den måde, medierne og offentligheden fungerer på, er relevant at have for øje, når det kommer til spredning – og opdæmning – af des- og misinformation.

Mediernes begrænsede kapacitet

Da jeg var ansat på Grønlands Universitet, forskede jeg blandt andet i, hvordan medierne og den offentlige debat i Grønland fungerer anderledes end i større samfund.

Når sociale medier bliver en dominerende kilde til nyheder og debat, udgør det fare for, at information, der bliver delt på sociale medier, er usand.

Signe Ravn-Højgaard
Direktør og stifter, Tænketanken Digital Infrastruktur

Medierne i Grønland har slet ikke så mange muskler som i større samfund. Dels fordi de er få og små, og dels fordi det kræver stort set de samme ressourcer at levere medieprodukter såsom radioaviser til 5,6 millioner mennesker som til 56.000 mennesker.

Der er i omegnen af 30-40 mennesker beskæftiget med nyhedsjournalistik i Grønland. De få journalister, der er, skal dække alverdens emner i alverdens formater - og endda både på grønlandsk og dansk.

Derfor har de svært ved at nå i dybden i ét stofområde, og de kan heller ikke bruge ret lang tid på hver enkelt historie. Det er derfor begrænset, hvor meget faktatjek af mis- og desinformation og hvor mange undersøgende historier de grønlandske medier kan levere.

Mangel på tillid til danske medier

For tiden producerer de danske medier store mængder journalistik om Grønland. De danske medier bidrager med faktatjek af udsagn i valgdebatten, og de forsøger at holde magthavere ansvarlige og give nye kilder taletid – alt sammen vigtige opgaver for medierne i en valgkamp. Det burde jo være godt.

Men her er der tre problemer: Dels betyder det, at der hver dag produceres mere journalistik om Grønland af danske medier til et dansk publikum, som også når grønlandske borgere, end der produceres af grønlandske medier til en grønlandsk målgruppe. Det kan give en skævvridning af emner og perspektiver, som når de grønlandske vælgere.

Dels er der mange steder i Grønland mangel på tillid til danske medier. Og endelig bliver meget af den danske journalistik læst af meget få mennesker i Grønland. Det medieindhold, der når ud til den grønlandske befolkning, er i høj grad indhold, der går viralt via Facebook.

Det kan føre til, at den nuancerede journalistik ikke bidrager til debatten, men i stedet drukner i et snævert antal emner, som deles på sociale medier.

Tætte sociale netværk

En anden pointe fra min forskning, som jeg vil nævne, er konsekvensen af, at man i Grønland kender hinanden på kryds og tværs, og informationer på sociale medier derfor spredes meget hurtigt til "alle".

Mens man i Danmark kan have vennerne fra fodbold, der ikke kender ens kolleger, der igen ikke kender ens familie i Jylland, er det anderledes i Grønland. Disse forskellige grupper vil for folk i Grønland have mange overlap: fodboldkammeraten er i familie med din kollega og nabo til din bror. På Facebooksprog: Man har mange “venner til fælles” med de fleste.

Man kunne i det nye geopolitiske landskab forestille sig flere aktører, der kunne have interesse i at påvirke valgets udfald.

Signe Ravn-Højgaard
Direktør og stifter, Tænketanken Digital Infrastruktur

Det betyder, at der skal langt færre delinger på sociale medier til, før en stor del af “Grønland-på-Facebook” har set et opslag.

Denne effekt bliver tydelig, når der sker noget pludseligt – et stenskred, der lukker en hovedvej i Nuuk. Det hører de fleste om via den digitale mund-til-mund-metode, før de journalistiske medier når at skrive om hændelsen. Det gør sociale medier til en meget vigtig kilde til information i Grønland.

Når mange personer, man kender, deler samme information, kan det i sig selv være med til at styrke det deltes troværdighed, også selvom det er misinformation.

Men når sociale medier bliver en meget dominerende kilde til nyheder og debat, udgør det fare for, at information, der bliver delt på sociale medier, er usand. Usandheder kan blive til sandhed, der står uimodsagt af eksempelvis kritiske medier.

Der er meget på spil ved Grønlands forestående valg. Mange af medlemmerne i det grønlandske parlament vil erfaringsmæssigt blive valgt ind med under 100 stemmer, og der skal derfor ikke flyttes mange stemmer, før det kan blive udslagsgivende for et valgresultat.

Og derfor kunne man i det nye geopolitiske landskab forestille sig flere aktører, der kunne have interesse i at påvirke valgets udfald.