Tidligere amerikansk topdiplomat: Danmark er et lille land, men kan sagtens stå op imod Trump

I min knap halvtreds år lange karriere som diplomat og udenrigspolitisk ekspert har jeg set mit land begå mange dumme fejltrin.
Men før Donald Trump kom til, havde jeg aldrig forestillet mig, at en af dem ville være at angribe Danmark.
I takt med, at krisen i Grønland eskalerer, står grønlænderne og danskerne overfor spørgsmålet om, hvordan de skal reagere.
USA er trods alt et meget stort land mens Danmark er lille – skønt en del af det langt større EU.
Det første, som danskerne skal vide, er, at Donald Trump ikke kan gøre Grønland til amerikansk territorium.
Han kan beordre det amerikanske forsvar til at rykke ind i Grønland, men det gør ikke landet amerikansk – på samme måde, som USA’s besættelse af Irak i 2003 ikke gjorde Irak til amerikansk territorium.
Mangler opbakning i Kongressen
For at et land kan blive en del af USA, skal Kongressen vedtage en lov om at annektere det.
Amerikanske meningsmålinger viser, at et overvældende flertal af amerikanerne – op imod 70 procent – er imod en amerikansk invasion eller et køb af Grønland.
Peter Galbraith er kommentator, forfatter og tidligere amerikansk topdiplomat og professor i national sikkerhed.
Han har blandt andet været USA's ambassadør i Kroatien (1993-1998), og har stået bag ratifikationsprocessen for flere internationale traktater, da han arbejdede som medarbejder for det amerikanske Senats udenrigspolitiske udvalg.
I dag er han formand for Center for Arms Control and Non-Proliferation.
Republikanerne har et snævert flertal i Repræsentanternes Hus – 218 republikanere versus 213 demokrater.
Hvis man formoder, at alle demokrater vil stemme imod et forslag om at annektere Grønland, har Trump kun råd til at miste støtten fra to republikanske medlemmer. Jeg kan komme i tanke om adskillige af dem, som med stor sandsynlighed vil modsætte sig en annektering – særligt hvis det sker uden samtykke fra det grønlandske folk.
Trump kan selvfølgelig erklære Grønland som en del af USA, men det vil ikke have nogen juridisk effekt. En fremtidig præsident kan – og vil med stor sandsynlighed – give Grønland tilbage til Danmark eller dets folk.
Peter Galbraith
I Senatet er regnestykket endnu vanskeligere for Trump. Republikanerne råder over et flertal på 53 mod 47, men det kræver 60 stemmer for at bryde en forventet demokratisk filibuster.
Trump har sandsynligvis ikke engang et simpelt flertal i Senatet for at annektere Grønland:
Seks republikanske senatorer har officielt erklæret sig imod, herunder John Kennedy, en konservativ republikaner fra Louisiana, som har kaldt en invasion af Grønland for "weapons grade stupidity" (topmålet af dumhed, red.).
Louisianas republikanske guvernør er Trumps nyudnævnte særlige udsending i Grønland, men har ikke vist nogen interesse i rent faktisk at gøre noget som helst.
Annektering af Grønland er juridisk umuligt
Trump kan selvfølgelig erklære Grønland som en del af USA, men det vil ikke have nogen juridisk effekt. En fremtidig præsident kan – og vil med stor sandsynlighed – give Grønland tilbage til Danmark eller dets folk.
Historisk har USA tilegnet sig dets territorier ved traktater med de lande, der afgav suverænitet. Det gælder for købene af Louisiana, Florida og Alaska.
Mexico og Spanien afstod territorier ved traktat efter deres militære nederlag i to krige i det 19. århundrede. USA overtog også de Dansk-Vestindiske Øer (i dag U.S. Virgin Islands) ved en traktat i 1917.
Texas og Hawaii blev annekteret ved lov, fordi de begge var uafhængige, da de sluttede sig til USA. Både Texas’ og Hawaiis regeringer bad selv om annektering – noget, man næppe kan forvente, at Grønland vil gøre.
Medmindre amerikanske marinesoldater går i land i København og indsætter en form for marionetregering, vil Danmark aldrig gå med til en traktat, der giver USA suverænitet over Grønland. Og det har vigtige juridiske konsekvenser.
En af de primære årsager til, at Trump siger, at han vil eje Grønland er, at USA på den måde kan udnytte landets naturressourcer.
Ingen store virksomheder vil røre Trumps Grønland
Minedrift i Grønlands barske miljø er dyrt og kræver investeringer i infrastruktur for titusindvis af milliarder dollars til havne og veje og yderligere milliarder til selve minedriften.
Ingen virksomhed vil foretage så stor en investering, hvis man tror, at en kommende amerikansk præsident vil returnere Grønland til dets retmæssige ejer.
Kun store multinationale selskaber har økonomien til at investere i Grønland, og det er tvivlsomt, at de vil risikere EU-sanktioner ved at investere i et ulovligt besat europæisk territorium.
Peter Galbraith
Danmark – og den grønlandske regering – kan gøre det klart, at tilladelser udstedt af en amerikansk besættelsesmagt ikke vil blive anerkendt.
Kun store, multinationale selskaber har økonomien til at investere i Grønland, og det er tvivlsomt, at de vil risikere EU-sanktioner ved at investere i et ulovligt besat europæisk territorium.
Donald Trump er en tyran, og tyranner opererer sjældent fra styrke alene. Danmark er lille, men kan sagtens stå op imod Trump.
I samarbejde med demokratiske og republikanske medlemmer af Kongressen kan den danske ambassade i Washington mobilisere et solidt flertal i både Repræsentanternes Hus og Senatet mod en annektering.
Sammen med EU-partnere kan Danmark sende et klart signal til potentielle investorer om, at ethvert forsøg på at udvinde Grønlands naturressourcer vil udløse europæiske sanktioner.
Trump ønsker to ting fra Grønland: ejerskab og ressourcer. Det er Danmarks opgave at overbevise ham om, at han ikke vil få nogen af delene gennem en invasion. I dette spørgsmål vil et overvejende flertal af amerikanerne stå bag Danmark.
---------
Debatindlægget er oversat fra engelsk af Line Foldager Villemann.



















