Tidligere arktisk ambassadør: En aftale med USA vil ikke sikre Grønland reel selvstændighed

Trumps sejr var nærmest ikke "kaldt", før debatten om Grønlands selvstændighed blussede op. Og igen bliver det overset, at Grønland måske nok har mulighed for formel suverænitet, men ikke har nogen mulighed for reel selvstændighed som selvstændigt land.
Allerede 7. november kom der et voldsomt indlæg i debatten fra det republikanske kongresmedlem Mike Collins fra Georgia, der lagde et kort ud på X, hvor Grønland var opført som USA's 51. stat.
Journalist Martin Breum har talt med en tidligere sikkerhedspolitisk Trump-stabschef, Alexander Gray, der foreslår, at den nye administration skal starte forhandlinger med Grønland om en free association-aftale mellem Grønland og USA.
Kongresmandens landkort illustrerer den arrogance, som USA fortsat har over for Grønland. Og idéen om free association er et eksempel på, hvordan Grønlands selvstændighed vil kunne ende i et afhængighedsforhold, hvor grønlænderne vil have mindre styr på egne forhold, end det er tilfældet i dag.
Prisen for selvstændighed
Sagt meget kort går free association ud på, at USA får enerettigheder til at have baser og militæraktivitet i territorierne, mod at USA giver finansiel bistand.
Det ligger i free association, at USA militært skal garantere et selvstændigt Grønlands nyvundne suverænitet.
Er det vejen frem for grønlandsk selvstændighed? Det korte svar er selvfølgelig først og fremmest, at det må man spørge Grønland om.
Grønland kan se ind i rigtig mange problemer med en free association-aftale
Klavs A. Holm
Fhv. arktisk ambassadør
Men Grønland kan se ind i rigtig mange problemer med en free association-aftale.
Free association vil på den ene side give Grønland "suverænitet" på udenrigspolitiske områder, der betyder meget for Grønland, såsom fuldt medlemskab af Arktisk Råd, grønlandsk medlemskab af FN, af Den Olympiske Komité og af de internationale organisationer, der forvalter havets ressourcer som fisk og hvaler.
Men free association kan dårligt udlægges på en anden måde, end at USA får en helt dominerende udenrigs- og forsvarspolitisk rolle på Grønland. Så mon ikke USA hurtigt vil lægge en begrænsning på Grønlands manøvrefrihed i de internationale organisationer, hvor det nye selvstændige Grønland vil få sæde?
Herudover vil prisen for selvstændighed være en vidtgående ret for USA til at være forsvarsmæssigt til stede, have baserettigheder og bevæge sig militært rundt i Grønland på en måde, som vi slet ikke kender det i dag.
Med et sådant større amerikansk engagement vil Grønland blive hovedfokus for russiske og kinesiske interesser i Arktis med de øgede risici, det medfører – også i en eventuel konfliktsituation.
Den økonomiske del af en free association-aftale er også uklar. I USA's free association-aftaler med de tre øer i Stillehavet (Mikronesien, Marshall Islands og Palau) er den økonomiske aftale tidsbegrænset.
Og undersøgelser viser, at det grønlandske folk ikke ønsker selvstændighed uden sikkerhed for velfærden. Den sikkerhed kommer blandt andet i dag fra de fire milliarder kroner i årligt bloktilskud fra Danmark, som udgør cirka halvdelen af Grønlands økonomi.
Stormagterne står i kø
At Grønland ønsker selvstændighed, er fuldt forståeligt – det ønsker alle folk. Det respekterer Danmark, og der er en procedure for grønlandsk selvstændighed i §21 i Selvstyreloven fra 2009, der fastslår, at en beslutning om selvstændighed træffes af det grønlandske folk og godkendes af Folketinget.
Reel selvstændighed for Grønland kan kun opnås, hvis Grønland forbliver i rigsfællesskabet.
Klavs A. Holm
Fhv. arktisk ambassadør
Men hvad er selvstændighed og suverænitet for Grønland? Får Grønland større selvstændighed ved at melde sig ud af rigsfællesskabet og ind i FN? Har Storbritannien fået øget selvstændighed ved at træde ud af EU for i stedet at tilpasse sin økonomi til EU's regler uden at have indflydelse på dem?
Som landkortet med Grønland som amerikansk stat og idéen om free association viser, er der aktører, som dagen efter, at Grønland har erklæret sin selvstændighed, vil stå i kø for at overtage magttomrummet. Og vil et selvstændigt Grønland med sine cirka 58.000 indbyggere alene kunne modstå presset fra USA, Rusland, Kina, storkapitalen og så videre?
Dilemmaet for Grønland er, at formel suverænitet – altså udmeldelse af rigsfællesskabet – ser fint ud på papiret, men det giver ikke Grønland reel selvstændighed i en verden med stærke aktører.
Reel selvstændighed for Grønland kan kun opnås, hvis Grønland forbliver i rigsfællesskabet og udvikler sin selvstændighed dér.
Artiklen var skrevet af
Omtalte personer




















