Forskere: Grønlandsk turisme skal bestå sin ilddåb med lufthavnsåbning og ny turismelov

Forventninger og bekymringer

Der er bestemt høje politiske og erhvervsmæssige forventninger knyttet til turismens nye infrastruktur. I sektorplanen opstilles for eksempel et mål om, at turisme i 2035 udgør 40 procent af den grønlandske eksport, en ambitiøs målsætning ifølge mange.

Samtidig er der stor usikkerhed knyttet til udviklingens retning og kadence ved dét, som mange ser som en afgørende skillevej. For reelt er der ingen, der med sikkerhed ved, hvad lufthavnens åbning ud over flere ruter i sommeren 2025 helt konkret bringer med sig.

Dykker vi ned i de centrale positioner, der aftegner sig hos erhvervets centrale aktører, udkrystalliserer denne nuværende mangel på sikker viden sig groft sagt i to – håb og bekymringer.

Turisme omtales sjældent som et mål i sig selv, men snarere som et redskab til at løfte og udvikle Grønland.

Carina Ren og Gunnar Thór Jóhannesson
Hhv. lektor i turisme, Aalborg Universitet og professor i turisme, Islands Universitet

Visit Greenland har i sin tilgang til turismeudvikling længe været fortaler for turisme 'til gavn for hele Grønland', en forståelse, der også understøttes af Selvstyrets ambitiøse, økonomiske målsætninger, hvor man også mod 2035 forventer at fordoble antallet af beskæftigede i erhvervet.

Samtidig er Air Greenlands ambition også, at man på længere sigt kan forbedre luftforbindelser i Grønland ved en øget skalering af beflyvningen generelt.

Flere nye afgifter og beskatningsmuligheder på turismeområdet forventes også på såvel nationalt som kommunalt niveau at kunne bidrage til fornyede investeringer og øgede investeringer i og udenfor turisme.

Vækst eller dødvande?

Side om side med sådanne positive fremtidsprognoser finder vi også mindre begejstrede røster, der forudsiger mere dystre udsigter.

Ét bekymringspunkt omhandler den hastighed, hvormed turismen forventes at transformere det grønlandske samfund gennem alt fra udenlandsk arbejdskraft, øget pres på boligmarkedet og ureguleret krydstogtvækst til udenlandsk dominans af turismens ejerskab.

Det er netop sådanne bekymringer, som den grønlandske turismelov forsøger at imødekomme, ved blandt andet at kræve en ejerskabsmajoritet på to tredjedel i grønlandske turismeselskaber samt implementering af nye krydstogt- og overnatningsafgifter. Også korttidslejemarkedet nævnes som et område med behov for øget regulering.

Reelt er der ingen, der med sikkerhed ved, hvad lufthavnens åbning ud over flere ruter i sommeren 2025 helt konkret bringer med sig.

Carina Ren og Gunnar Thór Jóhannesson
Hhv. lektor i turisme, Aalborg Universitet og professor i turisme, Islands Universitet

Mens sådanne tiltag forventes at lægge låg på den mulige overophedning, peger flere, såsom Grønlands Erhverv, på en modsat bekymring, nemlig at strammere lovgivning og beskatning vil kvæle eller helt bremse en udvikling, som mange operatører i årevis har trippet på og som selvsamme regering lægger op til i sin sektorplan.

Ifølge sådanne aktører virker det paradoksalt på samme tid at stimulere og lægge låg på turismeudviklingen.

De meget modsatrettede forventninger og prognoser blandt aktører peger på vanskeligheden ved at balancere udviklingen ikke kun af mere, men også bedre turisme, som har været diskuteret i Visit Greenland og turisterhvervet over en årrække under sloganet Towards Better Tourism.

Turisme er mere end blot økonomi

Så hvor bør grønlandsk turisme bevæge sig hen, og hvad er en ønskværdig udvikling? Ovenstående skitsering af centrale aktørers synspunkter og deres modsætninger viser, at man både finder bekymring for, at udviklingen går for hurtig og går for langsomt.

En mere samlende karakteristik ved de centrale aktører er imidlertid, at man er sig turismens rolle som socialt lokomotiv yderst bevidst – fra Selvstyret, Air Greenland og Visit Greenland over Grønlands Erhverv til kommunale udviklingsafdelinger.

Hvad enten man ønsker 'fuld skrue' på udenlandske investeringer eller en restriktiv investeringspolitik omtales turisme sjældent som et mål i sig selv, men snarere som et redskab til at løfte og udvikle Grønland, de enkelte destinationer samt levevilkår og udviklingsmuligheder for borgere og erhverv.

Grønlands turisme har i adskillige årtier været under konstant udvikling.

Carina Ren og Gunnar Thór Jóhannesson
Hhv. lektor i turisme, Aalborg Universitet og professor i turisme, Islands Universitet

Denne socialt bevidste måde at tænke turisme på er ikke det eneste, der kendetegner samtalerne om turisme i Grønland. Også en ideologisk debat om tilhørsforhold og lokal arbejdskraft har længe præget debatten.

Denne debat, der formentlig kun vil accentueres, efterhånden som mere kommer på spil, peger på, at turisme omhandler langt mere end blot økonomi, men også ejerskab, inddragelse og uddannelse i grønlandsk erhvervsudvikling i bredere forstand.

Et væsentligt gearskifte

Grønlands turisme har i adskillige årtier været under konstant udvikling. Udvidelsen af Nuuk lufthavn og de kommende års videre infrastrukturudvikling i Ilulissat og Qaqortoq markerer dog et væsentligt gearskifte, som understøttes strategisk og lovgivningsmæssigt af sektorplan og lovgivning på nationalt plan.

Ovenstående skitsering markerer, at der er meget på spil i de kommende år. Ikke kun økonomisk for Grønland og for de enkelte operatører, men også hvad angår lokal og regional stedsudvikling, arbejds- og boligmarked og fordelingspolitik.

En ting er dog sikkert – det kommer ikke til at stå stille på turismeområdet i de kommende år. Dette er relevant at medtage i overvejelserne omkring, hvilket 'game' der lige nu forandres, på hvilke måder og med hvilke konsekvenser.