Bliv abonnent
Annonce
Kronik af 
Sjúrður Skaale

Sjúrður Skaale: Nye sanktioner mod Færøerne er på vej. Men regeringen må ikke lade sig presse af Bruxelles

Regeringen skal ikke lade sig tvinge til noget urimeligt af Færøerne – men den skal sandelig heller ikke lade sig tvinge til noget urimeligt af Bruxelles, skriver Sjúrður Skaale.
Regeringen skal ikke lade sig tvinge til noget urimeligt af Færøerne – men den skal sandelig heller ikke lade sig tvinge til noget urimeligt af Bruxelles, skriver Sjúrður Skaale.Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
21. november 2024 kl. 05.00

Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Forleden fremsatte EU-kommissionen et forslag om at skærpe det nuværende sanktionsinstrument, der muliggør sanktioner over for tredjelande, som vurderes at tillade ikke-bæredygtigt fiskeri.

Instrumentet blev etableret i 2012 med det ene formål at kunne sanktionere Færøerne. Og det er kun anvendt en gang – imod Færøerne. Det var under den såkaldte "makrelstrid" fra 2013-2014. Dengang endte det blandt andet med, at Danmark – selv om det var imod sin vilje – måtte lukke sine havne for visse færøske skibe. Et rige sanktionerede en del af sig selv.

Fødevareminister Jacob Jensen stemte i sidste uge, på vegne af Danmark, blankt til at skærpe omtalte instrument, men det var ikke med et samlet Europaudvalg i ryggen.

Læs også

Flere af de danske oppositionspartier ville, at ministeren skulle stemme ja. De mente, at "universelle bæredygtighedsregler" bør gå forud for hensynet til Færøerne.

Hvis Danmark havde stemt ja til at give EU endnu større beføjelser til at sanktionere en del af det danske rige, ville det være problematisk i sig selv.

Men det er også problematisk for forholdet mellem rigets lande, at Danmark uanset hvad skal følge EU's linje, også når det går udover Færøerne eller Grønland.

Færøerne er den defekte skuffe i rigsfællesskabet

Situationen demonstrerer en svaghed i rigsfællesskabets konstruktion, hvor Færøerne står udenfor EU, mens Danmark er del af unionen, og skal leve op til dens vedtægter og forpligtelser.

Nu sætter EU sig igen på den høje moralske hest og slår et slag for bæredygtighed ved at skærpe sit redskab over for Færøerne.

Sjúrður Skaale
MF, Javnaðarflokkurin

Færøernes position er bøvlet og medfører, at rigsfællesskabet ikke rigtigt passer ind i den fine europæiske herskabsvilla (selv om Grønland heller ikke er medlem af EU, så har de en særlig status som OLT-land i EU).

Færøerne står derfor i sidste ende ret alene i tilfælde som dette, når EU's vilje ikke stemmer overens med vores vilje. Det er som David og Goliat, men udover sværdet besidder Goliat i dette tilfælde også slyngen og stenene, altså sanktionsinstrumentet.

Tærsklen for, hvornår Goliat mener, at uenigheder skal løses med tvekamp, er særdeles lav: Den ulige kamp skal kæmpes hver gang EU mener, at tredjelande (læs: Færøerne) ikke lever op til unionens hegemoniske bærdygtighedsstandarder.

Og at det nye instrument handler om Færøerne, anerkender fødevareminister Jacob Jensen selv, da han ifølge Fagpressebureauet siger, at "det er svært ikke at se forslaget som et politisk signal i den nuværende situation, hvor det ikke er lykkedes at indgå en kyststatsaftale i Nordatlanten for sild, makrel og blåhvilling".

Magtbalancen mellem EU og Færøerne er i en sådan situation så ulige, som den kan være. EU's mulige sanktioner kan påvirke Færøernes relativt lille økonomi voldsomt, mens Europa ikke vil mærke noget – hverken til EU's egne sanktioner eller eventuelt færøske modreaktioner.

Læs også

Kan man kaste med sten, når man bor i et glashus

Det er EU der egenhændigt tager sig retten til at definere, hvornår Færøerne opfører sig ansvarligt eller ej.

Det var denne selvretfærdighed, der førte til de omfattende sanktioner fra 2013 til 2014, hvor man fra den ene dag til den anden standsede al import af makrel og sild fra Færøerne og i et helt år lukkede sine havne for færøske skibe.

Man mente, at Færøerne fiskede for meget. Men senere indgik man en aftale, hvor man de facto anerkendte, at Færøerne havde haft sine argumenter på plads hele tiden.  

Færøernes position er bøvlet og medfører, at rigsfællesskabet ikke rigtigt passer ind i den fine europæiske herskabsvilla.

Sjúrður Skaale
MF, Javnaðarflokkurin

Nu sætter EU sig igen på den høje moralske hest og slår et slag for bæredygtighed ved at skærpe sit redskab over for Færøerne.

Det tager sig nærmest filantropisk ud.

Men dersom EU sætter eksemplet, er det relevant at se på unionens og medlemslandenes efterlevelse af den gyldne standard. 

Er det bæredygtigt, når den hollandske premierminister ringer til lederen af et tredjeland, og indirekte truer ham til at tilpasse landets fiskeripolitik, så den bedre gavner et EU-land? Dette var tilfældet, da Mark Rutte i 2017 ringede til Færøernes lagmand Aksel V. Johannesen, og ytrede, at landets nye fiskerireform var ugunstig for en hollandsk-ejet virksomhed.

Læs også

Er det bæredygtigt, når EU køber sig ret til at fiske ud for tredjelandes kyster efter at have overfisket sine egne bestande? Dette er blandt andet tilfældet, når EU hvert år opkøber fiskekvoter i Afrika, og dermed eksporterer problemerne med overfiskeri til den tredje verden.

Er det bæredygtigt, at EU vælger at skærpe sine sanktionsinstrumenter mod selvsamme tredjelande, som man reelt udnytter efter at have nedfisket egne bestande?

Kan man overhovedet slynge med sten, når man bor i et glashus?

Urimelighed er overmagtens prærogativ

Tag ikke fejl. Færøerne har et stort ansvar, når det gælder forvaltning af havets ressourcer – og det har Færøerne, uanset hvad EU har gjort eller gør.

EU's mulige sanktioner kan påvirke Færøernes relativt lille økonomi voldsomt, mens Europa ikke vil mærke noget.

Sjúrður Skaale
MF, Javnaðarflokkurin

Men jeg vil antaste rimeligheden i, at EU både er lovgiver, politimand og dommer på dette område.

Ser man på det, der skete i 2013-14 og på en række andre forhold, kan man få den tanke, at det ikke er bæredygtighedens princip, der reelt håndhæves, men at standarden sættes belejligt – alt efter EU's egne behov.

Urimelighed er overmagtens prærogativ, og noget tyder på, at det er det, vi ser udspille sig her. Hvem har egentlig forvaltet sine fiskebestande bedre – EU eller Færøerne? Ja, ikke sandt!

Jeg er derfor glad for, at regeringen sendte et klart signal med ikke at stemme for det nye sanktionsinstrument.

Regeringen skal ikke lade sig tvinge til noget urimeligt af Færøerne – men den skal sandelig heller ikke lade sig tvinge til noget urimeligt af Bruxelles.

Læs også

Annonce
Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Vi tror på politik
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40redaktionen@altinget.dkCVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2026