Troels Lund og Anna Falkenberg: Ny færøsk megatunnel bør finansieres med et dansk statslån

Prisen svarer til cirka 20 procent af Færøernes BNP. Derfor er det vigtigt, at man forholder sig til hvilken finansieringsmodel, der er den mest prisdygtige. Den endelige pris kendes først, når projekteringen er færdig.

Imidlertid er der er ingen tvivl om, at omkostningerne, der er forbundet med et sådant projekt, bliver meget store. Derfor skal hver krone bruges fornuftigt, for ikke at belaste færøsk økonomi unødvendigt.

Stordriftsfordele i rigsfællesskabet

Med et projekt i denne størrelsesorden er renteomkostningerne altafgørende. Hvis Færøerne finansierer tunnelen på egen hånd, vil renteudgifterne over 20 år ligge på omkring to milliarder kroner – oveni de anslået fem milliarder kroner projektet koster.

Danmark har som bekendt en meget stærk økonomi og dermed særdeles stærk kreditvurdering. Det giver adgang til noget billigere kapital. Vi bør trække på de stordriftsfordele, som rigsfællesskabet byder på, således at Suðuroyartunnelen kan finansieres på den mest ansvarlige måde.

Der skal naturligvis ikke være tale om en gave, men om et lån, der tilbagebetales krone for krone.

Troels Lund Poulsen og Anna Falkenberg
Troels Lund Poulsen og Anna Falkenberg, Hhv. formand for Venstre og folketingsmedlem for Sambandsflokkurin

Venstre og Sambandsflokkurin foreslår derfor, at tunnelen finansieres via et dansk statslån. Der skal naturligvis ikke være tale om en gave, men om et lån, der tilbagebetales krone for krone. Dette er et klart eksempel på rigsfællesskabets stordriftsfordele i sin reneste form.

Der er flere finansieringsmodeller, og en oplagt mulighed er, at Danmark benytter sig af sin stærke kreditvurdering og udsteder et lån, som så videreføres til Færøernes landsstyre. Denne mulighed medfører, at renteudgifterne falder med over én milliard i låneperioden.

Det vil sige, at Færøerne kan spare penge i milliard-klassen i renteudgifter, alt efter hvilken finansieringsmodel der bliver valgt.

Ikke blot et anlægsprojekt

Med et statslån kan vi sikre, at projektet gennemføres på en ansvarlig og prisdygtig måde, som binder øerne tættere sammen og gør det mere attraktivt at flytte til og blive boende på Suðuroy. Det vil skabe en stor tryghed i hverdagen, samt bedre adgang til job og uddannelse og ikke mindst troen på, at øen har en stærk fremtid.

Men tunnelen ville også være et symbol på noget større: At de tre lande i rigsfællesskabet står stærkere sammen. At vi kan drage nytte af hinandens styrker – i dette tilfælde Danmarks kreditvurdering og Færøernes benhårde vilje til udvikling.

Et statslån er dermed ikke alene den mest prisdygtige løsning, men også den mest ansvarlige. Dette er også en illustration af, at gensidig anerkendelse og velvilje i et stærkt rigsfællesskab kan være særdeles fordelagtig for hele riget.

Suðuroyartunnellen er ikke blot en vej under havet, men vejen til vækst og sammenhængskraft, samt et stærkt og bæredygtigt rigsfællesskab.