Verdens Bedste Nyheder: Verdens­målene skal være Grønlands grundlag

Af Thomas Ravn-Pedersen
Direktør, Verdens Bedste Nyheder

Debatten om Arktis fylder hos medierne og politikerne, og Grønland spiller i kraft af sin størrelse en stor rolle.

Landet er med sine råstoffer, fiskeri, geografiske placering og som førstehåndsvidne til klimaforandringerne blevet en international varm kartoffel i det kolde nord. Det sætter Grønland i en masse dilemmaer, for hvad er landets fremtidige rolle? Hvad gør de ved klimaforandringerne? Skal de begynde at udvinde råstoffer? Hvad med fiskeriet? Turisme?

Arktis har nogle af verdens mest sarte økosystemer og gemmer på mineraler, råstoffer, gas og olie, som store globale virksomheder længes efter at få fingrene i. Det grønlandske selvstyre går derfor en række strategiske valg i møde den kommende tid, og jeg mener, at det både er i Grønlands og verdenssamfundets interesse, at verdensmålene bliver grundlag for det arbejde.

Verdensmålene som målestok
Grønlænderne skal ligesom resten af verden leve op til de løfter, som vi alle blev enige om i 2015. Her er verdensmålene en god målestok, da omverdenen stiller flere og flere krav til bæredygtighed, hvad enten det gælder minedrift, fiskeri eller flere turister.

Meget tyder på, at Grønland er begyndt at tage målene til sig. Landets største virksomhed, målt på ansatte, fiskerifirmaet Royal Greenland, har meddelt, at de 17 verdensmål skal være en del af virksomhedens strategi for bæredygtig udvikling.

Der kan dog være et problem, når der skal måles, samles data sammen og afrapporteres på verdensmålene. Det kan blive svært med landets kæmpemæssige størrelse. 

Thomas Ravn-Pedersen
Direktør, Verdens Bedste Nyheder

Hovedstadskommunen, Sermersooq, var først med en kommunal verdensmålsstrategi, og Grønlands næststørste kommune, Avannaata, har lige besluttet, at deres vigtige fiskerierhverv skal fremtidssikres ud fra verdensmålene. På energifronten har forsyningsselskabet Nukissiorfiit meddelt, at de sidste år producerede 70 procent af el og varme fra bæredygtige kilder.

Det kræver vilje og prioritering
Jo flere der ved, hvordan vi kan vende udfordringer til løsninger, jo flere kan være med til at skabe en bæredygtig fremtid. Derfor var det afgørende, at verdensmålene tidligt blev oversat til grønlandsk.

Ligesom det er afgørende, at Finansministeriet i Nuuk netop har besluttet, at Grønland nu skal have en verdensmålsportal – akkurat som vi allerede har i Danmark. Portalen kan med historier om bæredygtigt arbejde inspirere til, at der gøres endnu mere for verdensmålene i Grønland.

Der kan dog være et problem, når der skal måles, samles data sammen og afrapporteres på verdensmålene. Det kan blive svært med landets kæmpemæssige størrelse. For eksempel er den førnævnte kommune, Avannaata, større end Spanien.

Derfor kræver det fortsat stærk prioritering, hvis selvstyret skal kunne måle og afrapportere på flere af verdensmålsindikatorerne, end det er tilfældet i dag.