9. december: Malou Aamund

Malou Aamund, 40 år, har været i Folketinget siden 2007. Oprindeligt blev hun valgt ind for Ny Alliance, men er siden blevet en del af Venstres folketingsgruppe. Hun er uddannet cand.merc. fra Copenhagen Business School og har fra 1997 til 2007 bestredet en række lederstillinger hos IBM. 

Hvorfor gik du ind i politik?

Jeg kunne se at der var behov for reformer. Man kan sige jeg havde en reform-iver. Jeg tænkte, at hvis vi skulle overlade samfundet til næste generation i samme stand som vi selv overtog det, så ville det kræve nogle store reformer. Her tænker jeg først og fremmest på en oprustning på hele uddannelses- og vidensdelen - det har jeg jo så den fornøjelse at være med til at udvikle i dag. Og så har det også været skattereformen, som jeg har været klar fortaler for, samt behovet for at få udenlandsk arbejdskraft til landet, som jo også er blevet gennemført med de forskellige jobplans-initiativer der har været. Så på den måde var jeg motiveret af en gennemgribende reform-iver.

Hvad er dit vigtigste politiske mål?

Det er jo lidt i samme boldgade. At vi skal have flere og bedre uddannede danskere - det er på uddannelsessiden. Desuden er det, at vi skal til at gå fra viden til vækst. Vi er afsindigt dygtige til at skabe viden i Danmark, men vi mangler noget, når vi skal have omsat den viden til vækst i samfundet. Vi skal leve af viden i fremtiden, men det kommer ikke til at ske, hvis vi lukker den viden inde. Det skal ud og skabe arbejdspladser i samfundet. Det handler om at få nok ud af den massive investering vi foretager i viden.

Nævn en dansk politiker, der har været en inspiration for dig?

Når jeg læser på historien, så finder jeg størst inspiration hos den tidligere Venstre-statsminister J.C. Christensen, som har været meget markant på uddannelsesfronten og har stået for en af den største reformer på uddannelsesområdet for snart 100 år siden. Det han gjorde var at indføre enhedsskolen og sørge for, at man kan gå direkte fra folkeskolen til gymnasiet. Dengang var gymnasiet og de videregående uddannelser faktisk kun noget for de velstillede. Der lavede han en reform, som egentlig er grundstenen for, at alle har lige muligheder i dag. Så det har egentlig været den største inspiration for mig. Mange af de diskussioner man havde om uddannelse dengang er jo egentlig de samme, som man stadig har i dag. Hvordan sørger man for at skabe lige muligheder? Hvor lang skal skoledagen være? Skal vi have helhedsskoler? Det er diskussioner vi stadig har i dag - bare i en ny kontekst.

Hvilken politisk modstander har du størst respekt for?

Der vil jeg sige Marianne Jelved. Hende har jeg haft meget at gøre med i globaliseringsforhandlingerne. Selv om vi kan være uenige, så synes jeg altid hun har en konstruktiv og pragmatisk tilgang til tingene. Nogle politikere er meget detalje-orienterede, men Marianne har så meget erfaring, at hun godt ved, at man altid giver noget og får noget i en forhandling. Hun lytter til andre folk og prøver at komme med nogle konstruktive løsninger. Det har jeg respekt for.

Politikere har en travl dag. Hvad gør du for at rekreere?

Jeg løber og går til yoga og falder i søvn til Kaj & Andrea, som jeg ser med min datter på 5 år hver aften. Det er jo også afkobling at være sammen med mine børn. De kræver jo ens umiddelbare nærvær, så det er der man oplader. Og så aflader jeg når jeg dyrker motion. Og desuden læser jeg mange bøger.

Hvad er den bedste bog du har læst i år?

Det er svært. Jeg tror det er Albert Camus' "Den Fremmede". Den har nogle helt fantastiske beskrivelser. Men ellers er Dostojevskij min favorit - der har jeg aftalt med mig selv, at jeg må læse én bog i hans forfatterskab om året. Så er jeg færdig når jeg er blevet gammel, og så kan jeg starte forfra igen.

Er du stadig politiker om 5 år? Og hvis du en dag ikke er politiker længere, hvad laver du så?

Det er jeg overbevist om, at jeg stadigvæk er om 5 år. Men hvis jeg en dag ikke er i politik længere, så kunne jeg forestille mig, at jeg gik tilbage til erhvervslivet. Men når man er i politik er det så altopslugende, at bare tanken om at man skal ud af det igen er nærmest uvirkelig.