Landbruget uenig med Klimakommissionen

Landbrugets drivhusgasser skal nedbringes, fastslår Klimakommissionen i dens netop offentliggjorte rapport. Men hvordan skal det gøres? Landbrug & Fødevarer er enig i målet, men ikke i midlerne.

Kommissionen opstiller fire anbefalinger, der vedrører nedbringelse af drivhusgasser i blandt andet landbruget. Den foreslår for eksempel, at man iværksætter en nærmere undersøgelse af, om emissionerne af drivhusgasser uden for energisektoren kan prissættes ved inddragelse i et kvotesystem eller ved pålægning af afgifter.

Svært at måle emissioner fra landbrug
Anbefalingen er udtryk for, at Klimakommissionen har bestået af et flertal af økonomer, siger Jørgen Henningsen, medlem af Klimakommissionen. 
Han erkender, at det er vanskeligt at måle methan og lattergas fra for eksempel en ko, og Klimakommissionen har derfor ikke taget stilling til, om det er rigtigt at afgiftsbelægge området. Men den afviser det heller ikke.

"Fordi det er vanskeligt at måle emissionerne fra landbruget tilstrækkeligt præcist til, at de kan reguleres med økonomiske styringsmidler, har Kommisionen på det område været forsigtig. Der står i virkeligheden i den anbefaling, at Kommissionen måske ikke er så sikker på, at de økonomiske styringsmidler indenfor energisektoren har samme berettigelse som på området udenfor. Så man siger indpakket i pæn emballage, at der kan være grund til at undersøge om den samme form for styringsmidler også vil kunne bruges på landbrugets emissioner," siger Jørgen Henningsen.

Det er en kendt sag, at hovedparten af de ikke-regulerede emissioner fra blandt andet landbruget er svære at måle, hvilket komplicerer etableringen af økonomiske reguleringsmekanismer. Direktør i Landbrug & Fødevarer, Claus Søgaard-Richter, har da heller ikke nogle mere konkrete forslag til, hvordan en prissættelse af drivhusgasser fra landbruget skulle realiseres, men han vil gerne gå ind i et positivt samarbejde omkring at finde ud af hvordan, forsikrer han.

"Der er ikke nogen, der ved, hvordan det skal gøres, men jeg kan da ikke udelukke, at man om ti år for eksempel kan lave et handelssystem på noget af husdyrproduktionen eller på jordene, og at landmanden ved at sætte nogle biogasanlæg op kunne sælge nogle CO2-kvoter til den lokale industrivirksomhed," siger Claus Søgaard-Richter.

Lavbundsjord
Mere præcis er Kommissionen omkring anbefalingen om dyrkning af lavbundsjorde. Lavbundsjorde er drænet land, som er dårlige til at binde CO2 i jorden. Intensiv dyrkning af lavbundsjorder medfører derfor store udledninger af CO2 og lattergas, som vil kunne reduceres betydeligt ved at tilbageføre arealerne til naturen eller til dyrkning af energiafgrøder, skriver Kommissionen.

Vi vil ikke afvise, at man kunne indarbejde CO2-krav fremadrettet, men det er fuldstændig håbløst at forestille sig, at yngste miljøkonsulent ude i en kommune skal sidde og vurdere noget så komplekst som CO2. Det vil vi advare kraftigt imod.

Claus Søgaard-Richter
Direktør i Landbrug & Fødevarer

Den foreslår derfor at lægge afgifter på produktionen på lavbundsjorde, så det bliver så urentabelt, at landmanden vælger ikke at dyrke jorden. Men det er Claus Søgaard-Richter helt uenig i.

"Vi er ikke enige i, at der skal laves afgifter på lavbundsjorde. Vi har selv foreslået, at nogle af arealerne bliver købt ud af drift. Det foreslår regeringen også. Klimakommissionen foreslår så at lægge en afgift på produktionen, så det ikke kan betale sig at dyrke de her arealer. Det ville være en dum afgift, som ville hæmme erhvervets konkurrenceevne," mener Claus Søgaard-Richter.

Miljøgodkendelser
Klimakommisionen foreslår også, at reduktion af drivhusgasser fra stald og husdyrgødning inddrages som en specifik målsætning ved miljøgodkendelser.

"Indtil videre har miljøgodkendelserne mest gået på nabomiljø, men man kan også fastsætte regler for, hvordan drivhusgasemissioner skal håndteres. Man kunne for eksempel bestemme, at svinefarme af en vis størrelse er forpligtet til at behandle gylle i et biogasanlæg," siger Jørgen Henningsen.

Men det er Landbrug & Fødevarer helt uenige i, for miljøgodkendelserne er komplicerede nok for kommunerne at håndtere, som de er nu.
"Vi vil ikke afvise, at man kunne indarbejde CO2-krav fremadrettet, men det er fuldstændig håbløst at forestille sig, at yngste miljøkonsulent ude i en kommune skal sidde og vurdere noget så komplekst som CO2. Det vil vi advare kraftigt imod," siger Claus Søgaard-Richter.