Analysevirksomhed: Udligningssystemet straffer kommuner, der får borgere i job

Problemstillingen er ikke ny. Allerede i 2024 blev beslægtede udfordringer i udligningssystemet rejst i Folketinget på baggrund af et samarbejde mellem Dataproces og Hedensted Kommune.

Selvom vi arbejder med analyser og løsninger til kommunerne, er vores holdning klar: Når systemet skaber uhensigtsmæssige incitamenter, bør det adresseres.

For hvis systemets indretning i praksis kan påvirke, hvilken ydelse borgere ender på, er det en diskussion, der er nødvendig – ikke mindst frem mod en kommende udligningsreform.

Årsagen er enkel

Det kommunale udligningssystem er indrettet til at kompensere kommuner for borgernes sociale og økonomiske udfordringer. Men i praksis kan det give nogle overraskende – og problematiske – incitamenter.

Et centralt kriterium er antallet af borgere uden beskæftigelse. I 2026 udløser det næsten 83.000 kroner per borger. Men definitionen er skarp: Selv én times arbejde om ugen er nok til, at borgeren ikke længere tæller med.

Konsekvensen er, at kommunen kan miste betydelig udligning, selv om borgerens behov for støtte i praksis er uændret.

Når man lægger udligning, ydelsesudgifter og skatteindtægter sammen, kan regnestykket derfor i nogle tilfælde tippe i en uventet retning: Det kan være dyrere for kommunen at have en borger i fleksjob end på førtidspension.

Tabellen illustrerer en skævhed: Selvom ydelsesudgifterne er lavere ved fleksjob, kan forskelle i særlig udligning betyde, at det samlet set er dyrere for kommunen end førtidspension.

Årsagen er enkel: Kommunen mister udligning, så snart borgeren ikke længere tæller som "uden beskæftigelse." En definition, hvor bare en enkelt times beskæftigelse om ugen gør, at borgeren defineres som værende i arbejde.

Problemet stopper ikke her.

I kriteriet "antal personer med handicap" modtager kommunerne i 2026 over 150.000 kroner per borger – men kun hvis borgeren står uden for arbejdsstyrken. Det betyder, at en borger i fleksjob – selv med få timer – ikke tæller med imens den samme borger på førtidspension gør.

Konsekvensen er klar: Kommunen kan miste betydelig udligning ved at fastholde en borger i fleksjob frem for førtidspension.

Økonomisk straf

Det er ikke kun en teoretisk problemstilling. I praksis kan kommuner i nogle tilfælde blive økonomisk straffet, når de lykkes med at få borgere tættere på arbejdsmarkedet.

Det gælder ikke kun fleksjob og førtidspension. Også når borgere på kontanthjælp får lønnede timer, kan øget beskæftigelse betyde mindre udligning.

Kommunerne arbejder i et komplekst system med mange regler og finansieringsmodeller, som ikke altid trækker i samme retning. Det skaber et krydspres mellem faglige vurderinger og økonomiske konsekvenser.

Når data peger på strukturelle forskelle i praksis, bør det give anledning til refleksion – ikke til at placere skyld.

Kasper Lund Nødgaard og Mikkel Strandgaard
Hhv. administrerende direktør og teamleder, Dataproces

Som Troels van Dijk, centerchef i Center for Beskæftigelse i Faxe Kommune, siger:

"I kommunerne tager vi ikke stilling til fleksjob eller førtidspension ud fra, hvad der er billigst, men ud fra borgerens arbejdsevne og muligheder. Vi møder mange borgere, som godt kan arbejde nogle få timer, hvis rammerne er de rigtige, og fleksjob er netop skabt til dem. Derfor er det værd at diskutere, hvis systemets økonomiske indretning i nogle situationer betyder, at kommuner reelt stilles dårligere, når de lykkes med at fastholde borgere på arbejdsmarkedet."

Netop derfor er det nødvendigt at diskutere, om systemets indretning i alle tilfælde understøtter det mål, der er bred enighed om: at flere borgere skal have en plads på arbejdsmarkedet.

Bør give anledning til refleksion

Når data peger på strukturelle forskelle i praksis, bør det give anledning til refleksion – ikke til at placere skyld. 

For os handler analysen ikke om at kritisere systemet. Den handler om at gøre opmærksom på, at regler og incitamenter nogle gange kan skabe uhensigtsmæssige effekter. 

Hvis udligningssystemet i praksis kan påvirke, om en borger ender i fleksjob eller førtidspension, er det værd at tage alvorligt.

Og hvis data kan være med til at gøre systemets blinde vinkler tydeligere, mener vi også, at de bør bruges aktivt i den offentlige debat. 

I den kommende diskussion om reformen af tilskuds- og udligningssystemet er vores håb, at politikerne i høj grad vil inddrage analyser og erfaringer fra praksis – både fra kommuner og fra de eksperter, der arbejder med området. 

For målet bør være det samme for alle parter: et tilskuds- og udligningssystem der understøtter kommunen i at træffe den bedste beslutning for borgeren, fremfor at borgeren potentielt tages som gidsel i spillet mellem kommunens økonomi og borgerens tarv