Debat

Analytikere: Mange borgmesterkæder står og falder med ét enkelt mandat

På overfladen giver kommunalvalget små skift i borgmesterposter mellem blokkene. Men under overfladen sker store forskydninger: Venstre taber, og Konservative vinder. Mere kan ske på valgdagen og under konstitueringerne, skriver Nils Mulvad og Roger Buch.

Et af kommunalvalgets hotspots bliver Tønder Kommune, hvor borgmester Henrik Frandsen har skiftet parti og opstiller for Tønder Listen, skriver Nils Mulvad og Roger Buch.
Et af kommunalvalgets hotspots bliver Tønder Kommune, hvor borgmester Henrik Frandsen har skiftet parti og opstiller for Tønder Listen, skriver Nils Mulvad og Roger Buch.Foto: Oscar Scott Carl/Ritzau Scanpix
Nils Mulvad
Roger Buch
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Syv måneder er uendeligt længe i politik.

Dansk politik blev vendt på hovedet to gange i 2020. Først med massiv styrkelse af regeringen og den røde blok på grund af coronahåndteringen. Derefter fulgte en lige så stor nedtur på grund af minksagen.

På den anden side kan politik også stå stille i syv måneder. Udviklingen i landspolitikken har siden foråret 2021 været så begrænset, at en analyse her få dage før kommunalvalget i store træk viser det samme som vores analyse fra april.

I april lå den røde blok en anelse over deres landspolitiske styrke i november 2017, mens blokken i november ligger en anelse under styrken fra 2017.

Rød blok ser ud til at bevare dominansen
Derfor vil den røde blok få et næsten lige så godt valg som i 2017, som var et meget stærkt valg sammenlignet med 2013, hvor den blå blok dominerede. Rød blok og Socialdemokratiet ser dermed ud til at bevare deres dominans.

Tabellen ovenfor viser, hvordan de landspolitiske bevægelser slår igennem, hvis de lokale forhold ingen betydning har. Det er selvfølgelig en højst teoretisk antagelse, som alligevel viser det bedst mulige bud på, hvordan fordelingen af borgmesterposterne ender.

Der vil være kommuner, hvor Socialdemokratiet, Venstre eller et hvilket som helst andet parti overpræsterer eller underpræsterer. Men et parti kan ikke overpræstere overalt – og heldigt for partierne – heller ikke underpræstere alle steder. Derfor er tabellen et rigtig godt bud på de tendenser, som vil ses på valgdagen. 

Under denne ret uændrede overflade sker der imidlertid en mængde skift i borgmesterkæder frem og tilbage mellem partierne. Mere detaljeret står Socialdemokratiet i analysen til at vinde otte borgmesterposter fra Venstre, mens Socialdemokratiet samtidig står til at tabe tre andre poster til Venstre og fire til De Konservative. Nettoresultatet er altså en borgmester mere til Socialdemokratiet end i 2017. 

Ifølge analysen vil der komme nye S-borgmestre i Glostrup, Faxe, Stevns, Haderslev, Esbjerg, Silkeborg, Skive og Mariagerfjord, mens partiet mister Kerteminde, Køge, Ærø og Thisted til De Konservative samt Hillerød, Hedensted og Struer til Venstre. 

De Konservative får et kanonvalg: De går i analysen fra otte til 15 borgmestre

Nils Mulvad og Roger Buch
Partner i Kaas & Mulvad og chefforsker ved Danmarks Medie- og Journalisthøjskole

Venstre kan miste syv borgmesterposter
De Konservative står til at vinde Dragør, Allerød og Vesthimmerland fra Venstre. Venstre står derimod til at vinde Læsø fra Dansk Folkeparti.

For Venstre bliver valget ikke den gyser, som alt tegnede til at blive omkring nytår. Men partiet afleverer 11 borgmesterposter og vinder fire. Netto syv borgmesterposter mindre – fra 37 til 30 borgmestre.

De Konservative får et kanonvalg: De går i analysen fra otte til 15 borgmestre. En fremgang på syv, men der er stadig langt op til Venstre som det dominerende parti i blå blok.

Samlet set viser analysen, at rød blok kun går én borgmesterpost frem fra sidste valg. Helt anderledes end prognosen fra januar, hvor blokken stod til en fremgang på seks borgmestre.

Forsøger at tage højde for landspolitisk udvikling
SMS-sagen, som involverer statsminister Mette Frederiksen (S), har ikke sat tydeligt præg på meningsmålingerne de seneste uger.

Analysen her har forsøgt at tage højde for de allernyeste udviklinger i landspolitikken ved at tage det seneste snit fra Altinget og den seneste megafonmåling offentliggjort onsdag.

Men det er stadig høj usikkerhed blandt andet med Veganerpartiet, Frie Grønne og Moderaterne. De sidste to stiller slet ikke op til kommunalvalget. Det gør sammenligningen tilbage til 2017 og overførslen af landspolitiske tendenser mere usikker end ved de seneste kommunalvalg.

Omvendt styrkes analysen af, at de største ændringer faktisk skete hen over sommeren frem til september. Udviklingen de seneste par måneder har kun rykket på én borgmesterpost med de landspolitiske valgvinde. Det er i Køge, hvor Socialdemokratiet mister borgmesteren sammenlignet med analysen fra september.

Borgmesterkæden står og falder med ét mandat
På valgdagen er der særlig grund til at fokusere på en række svingkommuner, hvor løbet er tæt:

Alle analyserne i denne gennemgang tager ikke højde for de lokale forhold, men giver en strømpil for landsresultatet. Kommunedanmark vil på overfladen ikke ændre sig voldsomt med det resultat, som analysen viser.

Men neden under overfladen sker der mange skift. Mange kommuners borgmesterkæder står og falder med ét enkelt mandat, og de lokale emner og slagsmål kan vende op og ned på landstendenserne. Seks hotspots bliver:

I Ishøj og Tønder har borgmesteren skiftet parti og opstiller for Ishøjlisten/Tønder Listen, og på Bornholm har borgmesteren forladt kommunalpolitik, mens meningsmålinger viser jordskred. I Kolding vil borgmesteren ikke fortsætte, samtidig med at meningsmålinger viser tæt løb. I Randers er en ny broforbindelse over Gudenåen overraskende blevet hovedemne, og i København er Amager Fælled blevet et særdeles stærkt tema.

Valget bliver stadig enormt spændende, også selv om valgviden som sædvanlig og systematisk blæser nogle partier op og andre ned.

Læs også

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion


0:000:00