Beskæftigelsesministeren vil øge arbejdsudbuddet, men kan ikke svare på hvordan

Altinget har stillet følgende spørgsmål til Peter Hummelgaard: 

Anerkender ministeren, at der samlet set vil mangle 90.000 personer på arbejdsmarkedet i 2030, hvis væksten i det private fortsætter som hidtil, som KL og Finansministeriet peger på?

Hvis ja: Hvilke reformer vil han tage i brug for at finde dem? (fx lempelser for udenlandsk arbejdskraft, reformer af overførselsindkomster?)

Hvis nej: Hvad er årsagen til, at ministeren ikke anerkender beregningerne fra KL/Finansministeriet?

KL og DI har efterlyst et nationalt kompromis om arbejdskraft for at undgå en uhensigtsmæssig konkurrence om hænderne. Er ministeren enig i, at det vil hæmme væksten i den private sektor og dermed i samfundsøkonomien, hvis ikke regeringen øger arbejdsudbuddet samlet set?

I den seneste tid har ministeren sagt, at regeringen vil finde flere lønkroner til de områder i den offentlige sektor, der er hårdest ramt af rekrutteringsudfordringer, men at det private fortsat skal være lønførende. Hvordan skal det ske, hvis ikke arbejdsstyrken samtidig bliver udvidet?

Regeringen har hidtil peget på 2. generationsreformer som en måde at finde mere arbejdskraft på og nedsat en Kommission til at komme med forslag. Hvorfor har regeringen ikke indført de forslag, som Kommissionen foreløbig er kommet med?

Hvilken type 2. generationsreformer ser regeringen for sig kan øge arbejdsudbuddet fremover?

Hvor anser ministeren manglen på arbejdskraft som mest kritisk – i den offentlige sektor eller i det private?

Og fået følgende svar: 

"Beskæftigelsen er rekordhøj i Danmark. Det er noget, vi har været vidne til mange måneder i træk. Det er i den grad en glædelig nyhed, der gang på gang bekræfter mig i, at regeringen har ført en ansvarlig og klog økonomisk politik, som vi fortsat høster frugterne af."

"Jeg anerkender fuldstændig KL’s pointe om, at det er hamrende nødvendigt, at vi skaffer flere hænder og hoveder til fremtiden. Uden handling kommer vi ikke i mål med de kloge målsætninger, vi har sat for blandt andet den grønne omstilling og kvaliteten for vores velfærdssamfund. Det er en dagsorden, som regeringen er meget optaget af – og som vi allerede har handlet på. Men vi er ikke i mål."

"Vi har en meget lav arbejdsløshed i Danmark lige nu, og samtidig skriger danske virksomheder og velfærdssamfundet på arbejdskraft. Her er der plads til udenlandsk arbejdskraft, så længe det foregår på ordnede vilkår. Det har vi sørget for med forslaget om en ny supplerende og midlertidig beløbsordning. Vi har investeret i uddannelse, fx har vi gjort uddannelsesløftet på 110 procent dagpenge permanent, og vi har sat gang i reformer, der på sigt vil øge beskæftigelsen med 12.000 fuldtidspersoner."

"Vores velfærdssamfund står stærkest, når både det offentlige og private kan få de hænder og hoveder, de har brug for. For vi er ikke klar til at give køb på den fortsatte udvikling af velfærdsstaten - modsat de Konservative. Analysen understreger, at der bliver behov for at ansatte 44.000 flere frem mod 2030 for at fastholde vores velfærd. Og her har regeringen hele tiden sagt, at vi er klar til at kigge på reformer, der kan afhjælpe manglen på arbejdskraft – der både sikrer at vi kan skaffe hænder til det private og det offentlige."