Køb abonnement
Annonce
Debat

Biologer: Hvem passer på grisene? Ikke Venstre. De har for travlt med at passe på magtfulde svinebaroner

Venstre kan selvfølgelig vælge ejendomsretten som kampplads, men så må partiet også sige det højt: De prioriterer at beskytte branchens top mod offentlighedens blik og har intet med dyrevelfærd at gøre, skriver Michael Straarup og Sofie Graarup Jensen.
Venstre kan selvfølgelig vælge ejendomsretten som kampplads, men så må partiet også sige det højt: De prioriterer at beskytte branchens top mod offentlighedens blik og har intet med dyrevelfærd at gøre, skriver Michael Straarup og Sofie Graarup Jensen.Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix
2. december 2025 kl. 02.00

Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

“Jeg er dybt rystet, ked af det, forarget og lamslået over, at dyr skal behandles sådan i Danmark for statens regning,” skrev Venstres Asger Christensen på Facebook 30. august 2022. Han fortsatte senere: “Dyrevelfærdsloven gælder alle” på Facebook 6. januar 2024.

Man kunne foranlediges til at tro, at han talte om de dyr, vi har fuld kontrol over: Grisene i de danske stalde. Smågrise, klemt ihjel under en so, der er avlet til at få flere unger, end hun kan passe – hvis hun da overhovedet havde muligheden for yngelplejeadfærd.

Man kan ikke bruge kontrolsystemet som skjold for svineproduktionen og som kølle mod rewilding.

Michael Straarup og Sofie Graarup Jensen

Smågrise, så afmagrede, at de sidder fast i staldinventaret i timevis. Men nej: Vreden rettes mod naturpleje og rewilding – mod dyr, der går ude, og mod projekter, hvor debatten ofte handler om principper, naturens vilkår og politisk symbolik.

Når kameraet derimod vender sig mod svineproduktionen i TV 2-programmet 'Hvem passer på grisene?', skifter Venstres tone.

I et Facebook-opslag 26. november omtaler Asger Christensen sagen "AKTIVISTER UDEN RESPEKT FOR GRUNDLOVEN" og beskriver det som "en målrettet hetz mod dansk svineproduktion". Han advarer mod en "folkedomstol" og slår fast, at "i Danmark har vi et retssamfund."

Marie Bjerre følger trop samme dag: "TV 2 omtaler optagelserne som 'skjulte optagelser'. Det er forkert. Det er ulovlige optagelser, skaffet ved indbrud. Punktum." Hun spørger: "Hvor er retssikkerheden?" og minder om, at "uden respekt for den private ejendomsret skrider vores fundament for et frit samfund." Og hun konkluderer: "Det er myndigheder, der kontrollerer regelefterlevelse. Ikke indbrudstyve!"

Alt det kan godt være rigtigt – uden at det redder Venstres dyrevelfærdsretorik fra at være dobbeltmoralsk.

Læs også

Dobbeltmoral og offerrolle

For sætningen "det er myndigheder, der kontrollerer regelefterlevelse" gælder jo også naturpleje- og rewilding-dyr. Også dér er der regler, tilsyn, dyrlæger og myndighedsansvar. Når projekter som Molslaboratoriet kritiseres, sker det ofte, på trods af at der arbejdes inden for de rammer, som myndigheder og dyrlæger stiller.

Et retssamfund er ikke en retorisk sirene, man kun tænder, når et erhverv får dårlig presse.

Michael Straarup og Sofie Graarup Jensen

Venstre vil på den ene side have os til at stole på myndighedernes kontrol, når det handler om staldene – men på den anden side mistænkeliggør man de samme myndigheder, når dyrene går bag hegn i naturen. Man kan ikke bruge kontrolsystemet som skjold for svineproduktionen og som kølle mod rewilding.

Og så er der offerrollen.

I denne debat fremstilles "landmanden" ofte som den sårbare part, truet af aktivister, medier og "hetz". Men de landmænd, der her bliver gjort til ansigtet på "offeret", er ikke tilfældige småbrugere uden stemme.

Det er branchens top: Formænd, næstformænd og magtfulde repræsentanter for et erhverv med direkte adgang til ministre, embedsværk, spindoktorer og advokater. Når de beskrives som "ofre", vendes virkeligheden på hovedet.

De har mikrofonen. Det har grisene ikke.

Læs også

Retssamfund kan ikke til- og fravælges

Lad os være helt klare: Indbrud er ulovligt. Men et retssamfund er ikke en retorisk sirene, man kun tænder, når et erhverv får dårlig presse. Et retssamfund er også et værn for de svageste – og dyr i industrien er, uanset hvad man mener om dansk husdyrbrug, fuldstændigt prisgivet de systemer, mennesker designer.

Netop derfor bliver hykleriet synligt: Når rewilding kritiseres, lyder budskabet, at "Dyrevelfærdsloven gælder alle", og at man er "rystet" og "lamslået". Men når kritikken rammer svinestaldene, bliver dyrevelfærd pludselig sekundært, mens ejendomsret, metode og "retssikkerhed" bliver hovedsagen. Formen sluger indholdet.

Men virkeligheden kan ikke spinnes væk. Fødevarestyrelsens dyrevelfærdskontrol dokumenterer år efter år problemer i produktionen: Over hver fjerde overtræder dyrevelfærdsreglerne, mens omkring 95 procent af alle danske grise halekuperes – selv om rutinemæssig halekupering er forbudt. Når en undtagelse i praksis bliver normen for næsten alle dyr, er det ikke "aktivisterne", der er hovedproblemet. Det er systemet. 

Læs også

Venstre har intet med dyrevelfærd at gøre

Selv hvis en svinebesætning overholder samtlige paragraffer i de lovbekendtgørelser, der omhandler konventionel svineproduktion, er det svært at se, hvordan §3 overholdes: "Enhver, der holder dyr skal sørge for, at de behandles omsorgsfuldt [...] og under hensyntagen til deres fysiologiske, adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov". I konventionel produktion kan grisene aldrig rode i jorden med trynen.

Så hvem passer på grisene? Ikke Venstre.

Michael Straarup og Sofie Graarup Jensen

De kan end ikke få lov at skide et andet sted, end de sover – og soen må bytte instinktive behov for redebygningsadfærd og yngelplejeadfærd ud med at være spændt fast i ugevis i metalbøjler, der sikrer, at hendes handlerum er begrænset til at kunne rejse sig eller lægge sig, mens hun føder og giver die. Dag ud og dag ind.

Imens er rewilding-dyrene i naturen frie til at fylde deres dag ud med alt det, der hører til netop deres art, og som er så vigtigt for deres trivsel – og de er ikke gemt væk bag murer af beton. Det står enhver frit for at besøge dem, og se hvilket liv de har.

Venstre kan selvfølgelig vælge ejendomsretten som kampplads, men så må partiet også sige det højt: De prioriterer at beskytte branchens top mod offentlighedens blik og har intet med dyrevelfærd at gøre.

Vil Venstre have troværdighed, er opskriften enkel: Samme moralske målestok for stalddyr som for rewildingdyr. Samme kritik til myndighedernes kontrol – alle steder. Og samme mod til at tale om dyrenes vilkår, også når det er landbrugets egne formænd, der står i centrum.

Så hvem passer på grisene? Ikke Venstre. De har for travlt med at passe på magtfulde svinebaroner.

Læs også

Annonce
Annonce
IconNyeste job
Vis alle

Annonce
Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Vi tror på politik
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40redaktionen@altinget.dkCVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2026