Biologer: Hvem passer på grisene? Ikke Venstre. De har for travlt med at passe på magtfulde svinebaroner

Dobbeltmoral og offerrolle

For sætningen "det er myndigheder, der kontrollerer regelefterlevelse" gælder jo også naturpleje- og rewilding-dyr. Også dér er der regler, tilsyn, dyrlæger og myndighedsansvar. Når projekter som Molslaboratoriet kritiseres, sker det ofte, på trods af at der arbejdes inden for de rammer, som myndigheder og dyrlæger stiller.

Et retssamfund er ikke en retorisk sirene, man kun tænder, når et erhverv får dårlig presse.

Michael Straarup og Sofie Graarup Jensen

Venstre vil på den ene side have os til at stole på myndighedernes kontrol, når det handler om staldene – men på den anden side mistænkeliggør man de samme myndigheder, når dyrene går bag hegn i naturen. Man kan ikke bruge kontrolsystemet som skjold for svineproduktionen og som kølle mod rewilding.

Og så er der offerrollen.

I denne debat fremstilles "landmanden" ofte som den sårbare part, truet af aktivister, medier og "hetz". Men de landmænd, der her bliver gjort til ansigtet på "offeret", er ikke tilfældige småbrugere uden stemme.

Det er branchens top: Formænd, næstformænd og magtfulde repræsentanter for et erhverv med direkte adgang til ministre, embedsværk, spindoktorer og advokater. Når de beskrives som "ofre", vendes virkeligheden på hovedet.

De har mikrofonen. Det har grisene ikke.

Retssamfund kan ikke til- og fravælges

Lad os være helt klare: Indbrud er ulovligt. Men et retssamfund er ikke en retorisk sirene, man kun tænder, når et erhverv får dårlig presse. Et retssamfund er også et værn for de svageste – og dyr i industrien er, uanset hvad man mener om dansk husdyrbrug, fuldstændigt prisgivet de systemer, mennesker designer.

Netop derfor bliver hykleriet synligt: Når rewilding kritiseres, lyder budskabet, at "Dyrevelfærdsloven gælder alle", og at man er "rystet" og "lamslået". Men når kritikken rammer svinestaldene, bliver dyrevelfærd pludselig sekundært, mens ejendomsret, metode og "retssikkerhed" bliver hovedsagen. Formen sluger indholdet.

Men virkeligheden kan ikke spinnes væk. Fødevarestyrelsens dyrevelfærdskontrol dokumenterer år efter år problemer i produktionen: Over hver fjerde overtræder dyrevelfærdsreglerne, mens omkring 95 procent af alle danske grise halekuperes – selv om rutinemæssig halekupering er forbudt. Når en undtagelse i praksis bliver normen for næsten alle dyr, er det ikke "aktivisterne", der er hovedproblemet. Det er systemet. 

Venstre har intet med dyrevelfærd at gøre

Selv hvis en svinebesætning overholder samtlige paragraffer i de lovbekendtgørelser, der omhandler konventionel svineproduktion, er det svært at se, hvordan §3 overholdes: "Enhver, der holder dyr skal sørge for, at de behandles omsorgsfuldt [...] og under hensyntagen til deres fysiologiske, adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov". I konventionel produktion kan grisene aldrig rode i jorden med trynen.

Så hvem passer på grisene? Ikke Venstre.

Michael Straarup og Sofie Graarup Jensen

De kan end ikke få lov at skide et andet sted, end de sover – og soen må bytte instinktive behov for redebygningsadfærd og yngelplejeadfærd ud med at være spændt fast i ugevis i metalbøjler, der sikrer, at hendes handlerum er begrænset til at kunne rejse sig eller lægge sig, mens hun føder og giver die. Dag ud og dag ind.

Imens er rewilding-dyrene i naturen frie til at fylde deres dag ud med alt det, der hører til netop deres art, og som er så vigtigt for deres trivsel – og de er ikke gemt væk bag murer af beton. Det står enhver frit for at besøge dem, og se hvilket liv de har.

Venstre kan selvfølgelig vælge ejendomsretten som kampplads, men så må partiet også sige det højt: De prioriterer at beskytte branchens top mod offentlighedens blik og har intet med dyrevelfærd at gøre.

Vil Venstre have troværdighed, er opskriften enkel: Samme moralske målestok for stalddyr som for rewildingdyr. Samme kritik til myndighedernes kontrol – alle steder. Og samme mod til at tale om dyrenes vilkår, også når det er landbrugets egne formænd, der står i centrum.

Så hvem passer på grisene? Ikke Venstre. De har for travlt med at passe på magtfulde svinebaroner.