Dagens overblik: Altinget guider dig gennem finanslovens velfærdsfatamorganaer, gaveregn og slagsmål

Besparelserne
I et finanslovsudspil i et finanslovsår er det lykkedes DR at finde en række steder, hvor pengene skal komme fra.

• Finde penge ved at omlægge en tredjedel af undervisningen på de gymnasiale suppleringskurser, så disse i højere grad skal foregå som billigere fjernundervisning.
• Afskaffe efterskole-tilskuddet til indvandrere og deres efterkommere. Heller ikke her er det klart, hvor mange penge der bliver hentet til andre prioriteringer.
• Regeringen vil tage 333 millioner kroner de næste fire år fra statens tilskud til kommunal byfornyelse. De penge skal i stedet gå til en nedrivningspulje i landdistrikterne.
• Regeringen vil også finde penge ved at hæve rentesatsen for de virksomheder, der skylder penge i skat. Her regner regeringen med at hente crika 120 millioner kroner til statskassen.
• Ifølge Jyllands-Posten vil regeringen vil også finde nogle af pengene ved lavere huslejeudgifter hos staten, da man har flyttet arbejdspladser ud af København.

Ellers er det ifølge finansminister Kristian Jensen (V) ikke et år med besparelser – pengene kommer fra det økonomiske råderum, der ifølge ham er ”sikret gennem en sund økonomi”.

Læs en række aktørers reaktioner på finanslovsudspillets tre hovedstridspunkter, som bliver miljø, uddannelse og velfærd her.

Flertal vil fjerne besparelser på erhvervsskoler
Så er der jo alle dem, som ikke fik penge. Blandt andet erhvervsskolerne står til at fortsætte med de årlige grønthøster-besparelser på to procent.

Men det vil et flertal af Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti og Enhedslisten sætte en stopper for, skriver Altinget.

”Det er ikke i orden, at erhvervsskolerne skal spare i tider, hvor de i forvejen slås med faldende elevtal. Derfor vil vi have omprioriteringsbidraget væk på området. Vi er ikke tilfredse, før det er sløjfet,” siger Dansk Folkepartis erhvervsuddannelsesordfører, Marlene Harpsøe.

Næsten i kassen og et udlændinge-efterspil
Og intet større politisk udspil, uden at de politiske analyser står i kø. Her får du to af slagsen:

• Finansminister Kristian Jensen (V) og resten af regeringen bør gå nogle overkommelige forhandlinger om næste års finanslov i møde, vurderer Altingets politiske kommentator, Erik Holstein: ”Anders Samuelsen er træt af udsigten fra trætoppene, og Liberal Alliance har omsider indset, at partiet ikke kan gennemtvinge en politik, der ikke er flertal for i Folketinget.”
• 'Efterår i udlændingestramningernes tegn' kalder politiske redaktør for Jyllands-Posten, Marchen Neel Gjertsen, det kommende efterspil på regeringens finanslovsudspil. Når der skal findes flertal med Dansk Folkeparti, skal der lunser til partiet i udlændingepolitikken. Og her ligger en række vidtgående forslag i skuffen, som ikke blev nævnt ved finanslovsfremlæggelsen. Det bliver politisk sprængfarligt, skriver hun.

Derudover får du også lige to hurtige nedslag i finanslovsudspillet:

Millioner til Brexit: 2019 bliver også store Brexit-år. Og det risikerer at koste Danmark penge. Finansminister Kristian Jensen er derfor klar til at afsætte 700 millioner kroner fra reserverne til de problemer, der kommer, hvis briternes Brexit ender uden aftale. Det skriver finans.dk.

Regioner vil have milliarder, ikke millioner: Regeringen har afsat 100 millioner kroner til psykiatrien. Det er et led i den store psykiatriplan, der ifølge sundhedsministeren skal præsenteres til september. Men det er slet ikke nok, mener formand for Region Hovedstaden og Danske Regioners psykiatriudvalg, Sophie Hæstorp Andersen: "Der er brug for mere end 100 millioner. Der er brug for en milliardinvestering i psykiatrien i Danmark".