Dagens overblik: Altinget guider dig gennem finanslovens velfærdsfatamorganaer, gaveregn og slagsmål

POLITISK OVERBLIK: Hvor er besparelserne? Bliver udlændinge igen en joker i forhandlingerne? Hvad var det nye? Altinget lynguider dig gennem de vigtigste elementer i regeringens finanslovsudspil.

Finansminister Kristian Jensen (V) præsenterer torsdag 30. august regeringens finanslovsudspil for 2019.
Finansminister Kristian Jensen (V) præsenterer torsdag 30. august regeringens finanslovsudspil for 2019.Foto: Jonas Olufson/Ritzau Scanpix
Kasper Frandsen

Dagens politiske overblik bliver en rejse gennem gårsdagens store finanslovsudspil fra regeringen.

Der var – indtil videre – få overraskelser i finanslovsudspillet, som ikke i store træk var blevet dryppet hist og pist i medier i ugerne op til præsentationen.

Fra mange sider er finansloven kaldt en gaveregn, der skal styrke regeringen op til et valg.

Men er det nu også en gaveregn? Nej, det er det ikke. I hvert fald ikke, hvis man spørger de forskere, som Information har spurgt til deres forside i dag.

I sit udspil til en finanslov for 2019 vil regeringen ’løfte kernevelfærden’ med cirka 4 milliarder kroner, som svarer til en stigning i de offentlige udgifter på 0,4 procent.

Men ifølge Finansministeriets egne tal ville det kræve en stigning i det offentlige forbrug på 0,65 procent at opretholde samme velfærdsniveau som i dag frem mod 2025.

"0,4 procent er faktisk ganske imponerende lavt," siger Jørgen Goul Andersen, professor ved Institut for Statskundskab ved Aalborg Universitet, til Information.

"Det vil reelt betyde, at der fortsat kommer til at være nedskæringer rundt omkring," fortsætter han. 

Velfærdsfatamorgana og bedre end normalt
Hos oppositionen er der ikke overraskende kritik af regeringens udspil, som de blandt andet kalder et velfærdsfatamorgana skabt på gamle penge:

”Det er et velfærdsfatamorgana. Det ser godt ud på afstand, men når man kommer tæt på og kigger på, hvor man finder pengene, så er det jo hos de allerfattigste børnefamilier, på uddannelsesområdet og på den borgernære velfærd,” siger SF-formand Pia Olsen Dyhr til DR.

Omvendt er der generelt stor tilfredshed hos regeringens støtteparti, Dansk Folkeparti. Det er ligefrem ”bedre, end vi er vant til,” lyder det fra partiets finansordfører, Rene Christensen, til DR.

Herunder kan du se alle gaverne, som regeringen kom med i går: 

Læs også

Besparelserne
I et finanslovsudspil i et finanslovsår er det lykkedes DR at finde en række steder, hvor pengene skal komme fra.

  • Finde penge ved at omlægge en tredjedel af undervisningen på de gymnasiale suppleringskurser, så disse i højere grad skal foregå som billigere fjernundervisning.
  • Afskaffe efterskole-tilskuddet til indvandrere og deres efterkommere. Heller ikke her er det klart, hvor mange penge der bliver hentet til andre prioriteringer.
  • Regeringen vil tage 333 millioner kroner de næste fire år fra statens tilskud til kommunal byfornyelse. De penge skal i stedet gå til en nedrivningspulje i landdistrikterne.
  • Regeringen vil også finde penge ved at hæve rentesatsen for de virksomheder, der skylder penge i skat. Her regner regeringen med at hente crika 120 millioner kroner til statskassen.
  • Ifølge Jyllands-Posten vil regeringen vil også finde nogle af pengene ved lavere huslejeudgifter hos staten, da man har flyttet arbejdspladser ud af København.

Ellers er det ifølge finansminister Kristian Jensen (V) ikke et år med besparelser – pengene kommer fra det økonomiske råderum, der ifølge ham er ”sikret gennem en sund økonomi”.

Læs en række aktørers reaktioner på finanslovsudspillets tre hovedstridspunkter, som bliver miljø, uddannelse og velfærd her.

Flertal vil fjerne besparelser på erhvervsskoler
Så er der jo alle dem, som ikke fik penge. Blandt andet erhvervsskolerne står til at fortsætte med de årlige grønthøster-besparelser på to procent.

Men det vil et flertal af Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti og Enhedslisten sætte en stopper for, skriver Altinget.

”Det er ikke i orden, at erhvervsskolerne skal spare i tider, hvor de i forvejen slås med faldende elevtal. Derfor vil vi have omprioriteringsbidraget væk på området. Vi er ikke tilfredse, før det er sløjfet,” siger Dansk Folkepartis erhvervsuddannelsesordfører, Marlene Harpsøe.

Næsten i kassen og et udlændinge-efterspil
Og intet større politisk udspil, uden at de politiske analyser står i kø. Her får du to af slagsen:

  • Finansminister Kristian Jensen (V) og resten af regeringen bør gå nogle overkommelige forhandlinger om næste års finanslov i møde, vurderer Altingets politiske kommentator, Erik Holstein: ”Anders Samuelsen er træt af udsigten fra trætoppene, og Liberal Alliance har omsider indset, at partiet ikke kan gennemtvinge en politik, der ikke er flertal for i Folketinget.”
  • 'Efterår i udlændingestramningernes tegn' kalder politiske redaktør for Jyllands-Posten, Marchen Neel Gjertsen, det kommende efterspil på regeringens finanslovsudspil. Når der skal findes flertal med Dansk Folkeparti, skal der lunser til partiet i udlændingepolitikken. Og her ligger en række vidtgående forslag i skuffen, som ikke blev nævnt ved finanslovsfremlæggelsen. Det bliver politisk sprængfarligt, skriver hun.

Derudover får du også lige to hurtige nedslag i finanslovsudspillet:

Millioner til Brexit: 2019 bliver også store Brexit-år. Og det risikerer at koste Danmark penge. Finansminister Kristian Jensen er derfor klar til at afsætte 700 millioner kroner fra reserverne til de problemer, der kommer, hvis briternes Brexit ender uden aftale. Det skriver finans.dk.

Regioner vil have milliarder, ikke millioner: Regeringen har afsat 100 millioner kroner til psykiatrien. Det er et led i den store psykiatriplan, der ifølge sundhedsministeren skal præsenteres til september. Men det er slet ikke nok, mener formand for Region Hovedstaden og Danske Regioners psykiatriudvalg, Sophie Hæstorp Andersen: "Der er brug for mere end 100 millioner. Der er brug for en milliardinvestering i psykiatrien i Danmark".

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion


Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Politik har aldrig været vigtigere
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40[email protected]CVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2024