Dagens overblik: Enige kommentatorer – ikke meget valgflæsk i Løkkes nytårstale

Ud over millioner af politiske kommentatorer hjemme i stuerne, der sikkert flittigt har diskuteret statsministerens nytårstale, har Danmark et par håndfulde professionelle af slagsen rundt på landet tv-stationer og nyhedsmedier.

Om kommentatorerne rammer mere plet, skal være usagt. Men denne gang er de politiske kommentatorer i hvert fald enige om, at det ikke var en tale, der signalerer, at den officielle valgkamp starter inden for de næste par uger. 

Internationalt udsyn ... vinder man ikke valg på
Løkke kredsede i talen om sine bekymringer for Ruslands øgede aggressioner, USA's tilbagetræden fra den internationale scene og det nærtforestående Brexit – mange analytikere ser det som et forsøg på at være statsmandsagtig op til et folketingsvalg.

Men det er ikke den type nytårstaler, der kan sikre ham et genvalg, vurderer Altingets politiske kommentator, Erik Holstein:

”Løkke gav den som rorgængeren, der styrer Danmark gennem et oprørt hav med klippeskær og søuhyrer som Trump og Putin,” siger han og tilføjer:

”Hvis man ikke vidste bedre, skulle man tro, der var tre-fire år til næste valg."

"Statsministeren aflyste den store indenrigspolitiske valgtale fyldt med godbidder til ’Velfærdsdanmark’," skriver politisk redaktør på Politiken, Anders Bæksgaard, mens Jyllands-Posten ditto, Marchen Neel Gjertsen, skriver, at ”Løkke holder krudtet tørt”.

Også politisk redaktør Thomas Funding fra Avisen Danmark deler den analyse. Udenrigspolitik vinder ikke valg, lyder det.

"Det virker derfor også som en misset chance, at statsministeren ikke udnyttede sin nytårstale til at sætte en klarere indenrigspolitisk dagsorden," skriver han.

Nedlægger Løkke regionerne?
Det danske sundhedsvæsen skal i fremtiden drives uden regionerne.

Sådan tolker DF-formand Kristian Thulesen Dahl nytårstalen fra Løkke, fordi statsministeren nævner de 21 sundhedsfællesskaber, som skal erstatte regionsstrukturen.

"Det giver ikke nogen mening at nævne dem, uden at man samtidig tager livtag med regionerne," siger Thulesen Dahl til Ritzau ifølge Avisen.dk.

Regeringen har i flere omgange i slutningen af 2018 udskudt at fremlægge en plan for fremtidens sundhedsvæsen. 

Hos andre DF’ere er der fokus på, at statsministeren ifølge dem gik for langt i sin ros af EU og internationalt samarbejde:

Kritik fra rød blok
Hvidvask, bankskandaler, stressede børn og svindel med udbytteskat: Hos rød blok hæfter man sig mest ved alt det, som statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) ikke kom ind på i sin nytårstale tirsdag aften.

”Talen viser, at regeringen er kørt fast. Ingen visioner, ingen vilje,” lyder dommen fra politisk ordfører Nicolai Wammen (S).

SF's formand, Pia Olsen Dyhr, kalder talen ”hyggelig”.

Men hun mener, at den er fuldstændig blottet for løsninger på tidens problemer.

R-leder Morten Østergaard kalder Løkkes ord om klima, åbenhed og optimisme for ”forsiden af medaljen”.

”Bagsiden er, at ordene i årets andre 364 dage bliver til handlingslammelse eller symbolpolitik, fordi Dansk Folkeparti bestemmer,” lyder det fra Østergaard.

Penge til kamp mod sygefravær
Sygefraværet er højere i den offentlige sektor end i det private. Det er en af årsagerne til, at regeringen vil nedbringe sygefraværet.

Derfor vil man afsætte over 100 millioner kroner til offentlige arbejdspladser med højt sygefravær eller et særligt belastet arbejdsmiljø, et nyt rejsehold, bedre ledelsesinformation og nye videnspakker, skriver Finansministeriet i en pressemeddelelse. 

"Hvis vi får nedbragt antallet af sygedage blandt offentligt ansatte, vil det gavne den enkelte medarbejder, give trivslen et generelt løft på arbejdspladserne og betyde, at der skal bruges færre penge på vikarer," lyder det fra innovationsminister Sophie Løhde (V).

Kreativt regnestykke ikke nok
Nye kreative regnemetoder skulle have pumpet det danske forsvarsbudget op og blandt andet sikret Danmark mod en løftet pegefinger fra Nato og USA’s præsident, Donald Trump.

Men hvis alle tænkelige områder regnes med og trækkes over i forsvarsbudgettet, når Danmark ikke op på 2 procent af bruttonationalproduktet (BNP) i forsvarsudgifter i 2024, som den amerikanske præsident og Nato kræver. Det skriver Jyllands-Posten. 

"Det vil højst give et par milliarder," erkender forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen (V) over for Jyllands-Posten.

Samlet vil de kreative regnemetoder og forsvarforlige sikre et forsvarsbudget på 1,4 procent af BNI, og det er ikke nok:

"Danmark er under hårdt pres fra amerikanerne, og det forstærkes af, at en række lande som Norge, Holland og Tyskland kommer til at ligge over Danmark, som ryger ned i den tunge ende på Natos rangliste," siger Peter Viggo Jakobsen, der er forsvarsekspert og lektor ved Forsvarsakademiet.