Dagens overblik: EU må knuse Ukraines drømme om en forlomme i køen, og bonusser i embedsværket slår rekord

Godmorgen og velkommen til onsdagens overflyvning i dansk og europæisk politik.

Det er endnu en dag krigen i Ukraine, der fylder, men vi kommer også forbi rekordstore bonusser til embedsværket og eks-formand Kristian Thulesen Dahls (DF) tanker om fremtiden i Dansk Folkeparti.

For nu holder vi os dog til ukrainerne. Og vi begynder med præsident Volodimir Zelenskijs ønske om at få hasteoptaget sit land i Den Europæiske Union, som han tirsdag satte ord på i en tale til europæiske politikere.

"EU bliver stærkere med os, og uden jer står Ukraine alene. Vi er ligesom jer, så vis os, at I står sammen med os. Vis os, at I ikke vil svigte os. Vis os, at I virkelig er europæere. Og så vil livet vinde over døden, og lyset vil overleve mørket," lød det i talen, der blev videotransmitteret i Europa-Parlamentet.

Undervejs i Zelenskijs tale blev det følelsesladet for Parlamentets ukrainsk-engelske oversætter. Hans stemme knækkede flere gange, mens han gjorde sit arbejde, som én af Altingets journalister i Bruxelles bemærkede.

Talen blev da også mødt af stående klapsalver, men desværre for ukrainerne ingen hurtig ekspedition af ansøgningen om optagelse i EU-klubben. 

For selv om ønsket er blevet hilst velkomment af præsidenterne fra Bulgarien, Tjekkiet, Estland, Letland og Litauen, Polen, Slovakiet og Slovenien – som i årevis har skubbet på for at kunne give Ukraine og andre af de såkaldte Østlige Partnerskabslande et reelt europæisk perspektiv – er andre medlemslande noget mere tilbageholdende. Det skriver Altingets EU-redaktør, Rikke Albrechtsen, i en analyse.

Det skyldes blandt andet, at Ukraine "er lysår væk fra at leve op til et eneste af de såkaldte Københavns-kriterier, der er basis for medlemskab, og som kræver holdbare demokratiske institutioner, respekt for mindretal og en fungerende, robust markedsøkonomi".

Men der er også bekymringer i forhold til, hvilket signal det sender over for andre lande, der har stået i køen i længere tid og "har gennemført smertefulde reformer – i Nordmakedoniens tilfælde endda skiftet sit lands navn – for at gøre sig fortjent til det, som Ukraine håber på at opnå med et snuptag uden på nogen som helst måde at være klar til det".

Du kan læse hele analysen her. Og her finder du vores artikel med den ukrainske præsidents tale. 

Fire hurtige om Ukraine

Vi snupper lige et par politiske historier om krigen i Ukraine i punktform.

1. Hvis Danmark skal opruste Forsvaret, så vi lever op til Nato-målsætningen om to procent af bnp, vil vores udgifter til militæret vokse med cirka 18 milliarder kroner om året. Og det vil få "mærkbare, afledte konsekvenser", siger en række topøkonomer til Berlingske.
   
   "Det stiller nogle store spørgsmål ved de politiske prioriteringer, og hvordan de skal finansieres," siger Torben M. Andersen, tidligere økonomisk overvismand og formand for flere økonomiske kommissioner samt professor ved Aarhus Universitet, til avisen.
   
   Regningen kan groft sagt betales på tre måder: Gennem besparelser typisk på velfærd, højere skatter eller reformer.

   Og det vil "næppe komme uden ofre og afsavn, hvad enten det er i form af reformer, højere skatter, lavere udgifter eller større underskud og dermed gæld", siger en anden tidligere overvismand, professor ved Aarhus Universitet Michael Svarer, til avisen.

2. Forsvarsminister Morten Bødskov (S) "vil bestemt ikke afvise", at Ukraine får flere våben fra Danmark. Det sagde han tirsdag aften på et pressemøde i Forsvarsministeriet, skriver Ritzau ifølge TV 2.
   
   "Det ser vi løbende på," lød det på pressemødet.
   
   
3. Ruslands ambassadør retter hård kritik mod kulturminister Ane Halsboe-Jørgensen (S), efter at hun har opfordret idræts- og kulturinstitutioner til at pille russiske navne af plakaten. Det skriver Politiken.
   
   "Kultur bidrager til opnåelsen af gensidig forståelse og bliver betragtet som en fælles verdensarv, og den har altid stået uden for politik. Det er uacceptabelt at udsætte kultur for censur og diskrimination på baggrund af, at man tilhører et andet land eller nation," skriver han ifølge avisen i en meddelelse på den russiske ambassades hjemmeside.
   
   Kulturministeren afviser kritikken.
   
   
4. Kort før krigens udbrud i Ukraine begyndte Altingets chefredaktør, Jakob Nielsen, at skrive med sin ven i Moskva. Det er en russer med en lang uddannelse, som har tilbragt stort set hele sit liv i Moskva, men også har boet i Vesteuropa og været i Danmark.
   
   Trods det årelange venskab er chefredaktøren undervejs i korrespondancen blevet chokeret over nogle af de ting, vennen har skrevet. Det fortæller han om i Altingets politiske podcast, Ajour. Og du finder udsendelsen lige her.

Embedsværket fik rekordstore bonusser i 2021

593 millioner kroner.

Så mange penge fik topchefer og andre ansatte i ministerier udbetalt for at levere ekstraordinære indsatser i 2021. Og det er et rekordbeløb, viser tal fra Økonomistyrelsen, som Altinget har fået aktindsigt i fra Medarbejder- og Kompetencestyrelsen.

Her kan man også læse, at den præstationsafhængige løn er vokset konstant fra 2012 til 2021. Stigningen er i kroner og ører gået fra 383 til 593 millioner kroner. Det svarer til 55 procent på ti år. 

Men skaber det så bedre præstationer, og øger det motivationen hos især topcheferne? Det sætter professor i offentlig organisation og ledelse fra Syddansk Universitet Kurt Klaudi Klausen spørgsmålstegn ved.

"Ofte har det karakter af et rituelt skuespil, hvor alle så at sige spiller efter noderne, men jeg spørger mig selv, om det virkelig er indsatsen værd. Er det redskab virkelig så sylespidst og skarpt, som man bilder sig ind, sat op imod de transaktionsomkostninger, der er?"

Du kan læse hele historien her.

Thulesen Dahl vil ikke garantere sin fremtid i DF

Der har været masseflugt i Dansk Folkeparti, som på en uge er gået fra 16 til ti mandater i Folketinget. Og det er ikke sikkert, at den sidste DF'er har forladt partiet. Eks-formand Kristian Thulesen Dahl (DF) er nemlig fortsat i tvivl om sin fremtid i partiet. Det sagde han tirsdag, da DF holdt gruppemøde, skriver Ritzau ifølge Politiken.

Der er "mange bolde i luften", og han vil først se, hvor de lander, lod han forstå.

De folketingsmedlemmer, der har forladt partiet den seneste uge, er Bent Bøgsted, Liselott Blixt, Karina Adsbøl, Lise Bech, Hans Kristian Skibby og Marie Kraup. Du finder historien her.

S kritiserer EL's kritik af Nato

Socialdemokratiet slutter sig nu til koret af kritikerne af Enhedslisten, efter at partiets politiske leder, Mai Villadsen, blandt andet har irettesat veteran Christian Juhl (EL) for sine udtalelser om Rusland og Ukraine. Det skriver Politiken.

For Enhedslisten fastholder sin kritik af Nato, og det er både "historieløst" og "helt forfejlet", siger politisk ordfører Christian Rabjerg Madsen (S) til avisen.

"Vi har et centralt medlem af Enhedslisten, der delvist pålægger ukrainerne ansvaret for det fuldstændig horrible overgreb, vi ser på den ukrainske befolkning. Det er jeg meget, meget glad for, at centrale personer i Enhedslisten nu også har taget ansvar for. Men jeg undrer mig over, at den slags synspunkter er til stede i toppen af Enhedslisten," lyder det.

Hele historien kan du læse her.

Det sker i dag

• Onsdag er EU’s landbrugsministre kaldt sammen til et ekstraordinært videomøde for at drøfte situationen. Krigen i Ukraine står nemlig til at få store økonomiske konsekvenser for landbrugs- og fødevaresektoren, hvor både Rusland og Ukraine er nogle af verdens største eksportører af kornprodukter.
• I Folketingssalen er der spørgetid med regeringens ministre. Herefter bliver en stribe lovforslag behandlet. Blandt andet om ændring af reglerne for indfødsret og frakendelse af statsborgerskab grundet brud på loven.
• Samtidig har Folketingets Kulturudvalg inviteret til åben høring om e-sport, hvor der vil blive stillet skarpt på potentiale og udfordringer ved e-sport.
• Social- og ældreminister Astrid Krag (S) og justitsminister Nick Hækkerup (S) er i samråd om udviklingen i partnerdrab i Danmark. Udvalget bedt ministrene redegøre for, hvad regeringen vurderer er årsagen til det store antal partnerdrab, og hvad regeringen vil gøre for at nedbringe antallet.