Dagens overblik: Københavnske borgmestre får fire millioner i eftervederlag

POLITISK OVERBLIK: Eftervederlag til afgående københavnske borgmestre er vigtige, påpeger professor, mens regeringen og DF officielt har holdt forhandlingspause i weekenden. Få dagens overblik her.

Der har været udskiftning på borgmesterposterne i Københavns Kommune efter kommunalvalget, hvor fem borgmestre skal ud og lede efter nyt job i det nye år. Tilsammen får de fem borgmestre 3.889.698 kroner i eftervederlag, og flere får op til et års løn med sig. Det skriver Politiken.

Ifølge Bent Greve, professor i samfundsvidenskab på Roskilde Universitet, er eftervederlagene vigtige, da de skal sikre en vis økonomisk sikkerhed. Det er nemlig ikke nødvendigvis en fordel, at der står borgmester på cv'et.

”Uden dem risikerer man, at nogle ikke har lyst til at deltage i det politiske arbejde, fordi de ved, at der er en betydelig risiko for, at de ikke kan få et job bagefter og derfor så står uden indkomst,” siger Bent Greve til Politiken.

Størrelsen på eftervederlaget afhænger af, hvor lang tid politikeren har beklædt borgmesterposten. Venstres børne- og ungdomsborgmester, Pia Allerslev, og SF's sundheds- og omsorgsborgmester, Ninna Thomsen, der har siddet henholdsvis ti og otte år, får godt en million kroner i eftervederlag. Anna Mee Allerslev (R) får 878.318 kroner, mens Morten Kabell (EL) og Carl Christian Ebbesen (DF) hver får 501.896 kroner.

Ingen weekend-forhandlinger mellem VLAK og DF
Efter en travl og lettere rodet forhandlingsuge i sidste uge har regeringen og Dansk Folkeparti i weekenden holdt, ja, weekend. I hvert fald officielt. Parterne har nemlig ikke mødtes officielt, men det er dog ikke ensbetydende med, at der ikke er blevet forhandlet, da der kan have været møder – fysiske såvel som telefoniske – som pressen ikke kender til.

Finansloven skal stemmes igennem på fredag, og det er også den dag, Liberal Alliance har sat som deadline for en ny skatteaftale, hvis regeringspartiet skal stemme for sin egen finanslov.

Dagens debat:  Jeg vil spise, ryge og drikke mere i 2018
Chris Bjerknæs, der er formand for Dansk Folkepartis Ungdom (DFU) meddeler i dagens Politiken, at hans nytårsforsæt er at ryge, drikke og spise mere og være glad i sin krop.

”Jeg tror, at jeg vil gentage mit nytårsforsæt fra sidste år om at ryge mere, drikke mere og spise mere, for det har jeg nemlig holdt med stor succes. Med det nytårsforsæt in mente føler jeg mig også gladere, end hvis jeg var en af de forhippede fitness-tosser, som altid stresser rundt de første tre uger efter nytår,” skriver Chris Bjerknæs, der også spørger, hvor kropsaktivisterne og Instagram-pigerne er i kampen for den tykke mand.

”Det er nemlig meget mere stigmatiserende at være overvægtig som mand end kvinde. Hvor kvinder er curvy og plussize og erotisk buttede, så er tykke mænd bare nogle usexede tabere.”

3 fra weekenden

1) To V-folk trækker sig
Flere Venstre-politikere har modtaget økonomiske bidrag, som ikke er blevet indberettet efter reglerne for partistøtte. Og det kostede fredag aften formand for Venstres bestyrelse i Region Midtjylland, Christian Juhl, og Ernst Kronvold Frederiksen, kasserer i bestyrelsen, jobbet.

De private bidrag er givet til finansminister Kristian Jensen, udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg, beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen og miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen og en stribe andre V-folketingsmedlemmer. Læs mere her

2) EU-skeptiske partier stemmer ofte for EU-love
Selvom Dansk Folkeparti normalt betegner sig selv som EU-skeptisk og partiet ønsker en folkeafstemning om Danmarks EU-medlemskab, så har partiet stemt ja til samtlige EU-love under den nuværende regering.

”Når vi tager stilling til et lovforslag, sker det ud fra indholdet,” siger DF's EU-ordfører, Kenneth Kristensen Berth, til Politiken.

3) Nu bliver Brexit-skilsmissen for alvor svær
Utallige knaster venter stadig i Brexit-forhandlingerne. Nu kommer den store udfordring med at få udmøntet den 15 sider lange politiske aftale om, hvad der skal ske med borgere, grænsespørgsmål og briternes andel af EU-budgettet i en håndfast, bindende aftale, der udfylder alle de huller, som stadig står tomme. Læs mere hos Altinget.

Det sker i dag
Kl. 9.00: Skatteminister Karsten Lauritzen (V) skal i åbent samråd om skattelettelserne i næste års finanslov, hvor han skal forklare den geografiske og socioøkonomiske fordeling.

Kl. 10.00: Tibetkommissionen afleverer sin beretning om, hvorvidt og hvorfor politiet greb ind over for borgernes ytringsfrihed ved tre kinesiske besøg i Danmark.

Kl. 10.00: Møde i Det Udenrigspolitiske Nævn.

Kl. 13.00: Økonomisk Redegørelse, der er regeringens prognose for dansk økonomi, præsenteres på et pressemøde.

Kl. 13.00: Udenrigsminister Anders Samuelsen (LA) og udviklingsminister Ulla Tørnæs (V) er kaldt i åbent samråd om forfølgelsen og drabene på rohingyaerne i Myanmar og Bangladesh.

Kl. 14.30: Udviklingsminister Ulla Tørnæs (V) og finansminister Kristian Jensen (V) skal i åbent samråd om DAC-reglernes betydning for den danske udviklingsbistand.

Forrige artikel Det sker i EU: Polen under EU’s demokratilup og catalansk valg Det sker i EU: Polen under EU’s demokratilup og catalansk valg Næste artikel Tibetkommission: Politiet knægtede demonstranters ytringsfrihed Tibetkommission: Politiet knægtede demonstranters ytringsfrihed
Ellemann fik lagt snittet rigtigt

Ellemann fik lagt snittet rigtigt

ANALYSE: Venstres nye formand fik fra start lagt et snit, der både har mulighed for at rumme unge i byerne og partiets kerneland i provinsen. Men Venstre er stadig et parti med store modsætninger på områder som udlændinge, EU, miljø og klima.